Figner

Figners væsen er dragende på en måde som ellers kun granatæbler kan. Hele året rundt ser jeg gæster stå foran vores figentræ i gården, opslugt af lavmælt samtale om hvad de ser og hvad de tror de ser. Figner har, som granatæbler, en gammeltestamentlig kødelighed som bestemt også virker i vores tid. Figener og figenblade, ja hele træet er symbolmættede til overflod. Bladene er symbol for synden selv, som selv den mest bibelsvage kender. Ingen havde brug for vegetabilsk lingeri før Eva bed i det fandens æble.

Og det er bladene det handler om, om sommeren, ikke frugterne som først viser deres lige så symboltunge sanselighed frem i september.

Men først lidt om figentræet. Vores er en Bornholmsk figen som der findes en del variationer over. Den er stort set det samme som ’Precose de Dalmatie’ og Brown Turkey’, og den eneste som i min erfaring kan vokse på friland hos os. Det er også en figen som ikke behøver den lille hveps som ellers sørger for befrugtningen ved at lægge æg i frugtanlæggene, . Larverne smyger sig rundt inde i fignerne og befrugter alle de lange fimrehår som den er bygget op af, og til sidst forlader den frugten for at flyve ud som en fuldbyrdet hveps. Dem har ikke her i landet, så derfor kan man godt tage en figenstikling hjem fra ferien, og få den til at vokse, men frugter får man ikke. Bornholmske figner behøver den ikke, Her er tale om Jomfrufødsler, så der er ingen frø i dem, som er det der knaser i alle sydeuropæiske figner. Alle figentræer laver to hold figner om året. Et om foråret på de nye skud, som modner til tunge violette klunker i begyndelsen af september. De er modne når der drypper sukkersaft fra blomsterenden, når de rynker og sprækker en smule i skindet. Det andet hold figner dannes i løbet af sommeren, er et sindbillede på håbefuldhed, for de kan ikke modne i Danmark, de sidder og pynter hele vinteren, og dratter mumificerede til jorden om foråret.

Løvspringet er sent for figner, det sker fra den ene dag til den anden, sidst i maj. Så kan man gå i gang med at lege med dem. Ungerne og jeg har haft det sjov og ballade med det hele sommeren, Og det har man også gjort siden tidernes begyndelse i hele det mediterrane bælte om jorden hvor fignerne vokser som ukrudt, for de bliver brugt på tusind måder rundt omkring.

Hele planten indeholder et hvidt latex- en tyk saft som stivner når den iltes, og er ufatteligt bitter i for store mængder. I mindre mængder smager den rent og klart af frisk kokos. Ikke bare lidt, men intenst af kokos, med en svag figensmag oven i, men helt uden sødme.

Vi har lavet de vildeste ting med kokossmag, og gået skridtet videre, for saften kan også bruges som osteløbe. Det kan saft fra mange bitre planter Figensaft er nemt, man skal bare ikke bruge for meget. Saften kan man klemme ud af bladstilke, af en umoden figen, eller skære et lille snit i en gren, så dryppert det ud. Man skal kun bruge et par dråber.

Kokosboller

Prøv også at pakke dine boller ind i figenblade, inden de kommer i ovnen Det kommer der kokosboller ud af. Det smager forunderligt

Smagen kommer frem bare når ma varmer bladene op, dvs. at de også er fine at bruge som Warps når man griller, pak fisk eller kød ind i dem, og pil bladene af når de er grillet. Man kan pakke hele brød ind i dem, mens de bager. Vi har mest ekstraheret smagen i mælk og fløde, en hjemlig kokosmælk, og brugt den, men den behøver ikke varme. Hvis man lægger figenbladene i blød i kold mælk til dagen efter smager det også af kokos, og er let tyknet. Man kan bruge dem i saftevand, i Kombucha og kefir som andre aromatiske blade, men kun i beskedne mængder. Hvis man bliver bidt af det er figenblade nemme at tørre og de beholder både smag og evne til at stivne mælk.

Figenmælk & Figen Fløde

Tja, enten koger man mælken op og kommer 2-4 blade i til en liter, (hvis man bruger for mange vil det stivne) når den er taget fra varmen, eller man lægger bladene i kold mælk natten over. Hvis man vil laver drinks skal det være mælk, men hvis det er til is eller bagte grøntsager skal det være piskefløde eller en blanding.

Figenmælken er skøn at koge bhasmattiris i, eller i risengrød, til Pina colada, til curries, creme brulé, Thai kokossupper, smoothies, milkshakes, og overalt hvor man ellers ville bruge kokosmælk.

Man kan bruge præcis samme tilberedning til kartofler, nye rødbeder, nye gulerødder, fennikel, nye løg, og senere på sæsonen; græskar. Man kan også lave præcis samme ret med friske vinblade i stedet, det smager helt anderledes, krydret syrligt-dejligt.

Små Courgetter bagt med figenblade

til 4-5 personer

Skær Courgetter i kvarter på langs, fordel blomsterne, hvidløg og skal mellem dem, drys med salt og peber og hæld fløden over. Kom det hele i et lerfad, og ja, det skal være et uglaseret lerfad. Fordampningen, reduceringen, karamelliseringen som er processer vi gerne vil have foregår i vores mad, og da særligt i bagte-stegte retter, er bare bedre i ler. Hvis man har tænkt sig at snobbe ned ad her, så kan det kun være fordi man ikke ejer et godt lerfad eller har et man bruger til appelsiner i stedet for i køkkenet som det fortjener. Prøv det før du dør, og jeg håber du har mange år igen, for lertøj er en overset men meget væsentlig grund til vellykket mad. Bag ved 175 C. til det er så mørt at det falder fra hinanden, gyldent karamelliseret på overfladen, og flødemælken har sat til en fin geleret krydret creme. Wow.

Figenblads friskost

Varm 1 l mælk op til kogepunktet og køl af til håndvarm. Dryp 2-3 dråber tyk hvid figensaft i og køl af. Det vil skille til ostemasse og valle. Hvis det er er sket så lun mælken forsigtigt op og tag den af det sekund det skiller. Hav en meget kold skål stående til at hælde det op i, man kan stile den i vasken fyldt med koldt vand. Hæld den skilte masse op i et dørslag foret med et helt rent stykke bomuldsstof, skyl lige evt. sæberester ud inden du bruger det. Dryp vallen af, den kan man bage brød med., og ælt en tsk. groft salt og lidt frisk fløde i osten. Form til små oste og pak dem ind i figenblade. De kan spises med det samme eller man kan lagre dem et køligt og tørt sted- ikke køleskabet, læg et klæde over, og spis dem med rabarberkompot,

Figenblads-Kokosis

Til 6-8 personer

Pisk fløden til blødt skum. Pisk æggeblommerne med sukkeret. Bland alt forsigtigt sammen. Kom cremen i ismaskine og frys. Hvis der mangler en ismaski¬ne kommer man cremen i en stor plasticbeholder, sætter den i fryseren og pisker i den hver halve time til den er tyk, cremet, helt uden krystaller og fantastisk. Så kommer man den i den form, som den i sidste ende kan vendes ud af. 20 min. før isen skal spises tager man den ud af fry-seren, dypper formen i varmt vand, og vender den ud på et fad, eller skovler den op i fine glas. Pynt med bær.

God fornøjelse
Camilla Plum