Vietnamesiske ruller

De tynde vietnamesiske risplader bruges både til supersprøde forårsruller, eller som her bare opblødt i koldt vand. De glasagtige plader bliver bløde som vandmænd, Det gøres nemmest ved bordet.
Retten er et samlesæt, en meget social ret hvor hver enkelt selv vælger fyld, folder sine bløde ruller på tallerkenen, dypper i de skønne dips og spiser til man er ved at revne.
Børn synes det er helt vildt sjovt.
Det er en ideel gæsteret, alt kan laves i gød tid, men kødet skal bare være kølet af, det må helst ikke have været i køleskabet.

Jeg har brugt en stegt and, stegt almindeligt uden dikkedarer, andet end at den er smurt ind i en stor spsk. groft salt.
En and skal steg 40 minutter pr kilo ved 160 grader, så er den mør, sprød og skøn.
Men en stegt kylling, en ribbenssteg, eller en culotte stegt som ovenfor er lige så fint. Hvis man er mange om bordet kan man jo vælge at lave flere forskellige slags kød. Rispladerne og resten af det asiatiske udstyr fås i rigtig mange supermarkeder og i asiatiske butikker.

Til 6 personer skal man bruge:

1 pakke risplader, ca. 30 styk.
750 g. kød, feks grillede andebryster, grillet fisk, stegt svinekød eller krydderkogte andelår
1 stort sprødt salathoved
2 bundter tynde forårsløg i tynde skiver
En agurk i tynde skrå skiver
En portion dressing og krydderurter som til nudelsalaten ovenfor
1en halv dl. sød soyasauce
1 dl sød chilisauce- færdigkøbt
en portion jordnøddedip
et stort bundt asoatisk basilikum, Thaibasilikum , et bundt koriander , et bundt mynte

Anret en stor skål koldt vand til at opbrøde pladerne i, risplader, kød i mundrette stykker, soya, sød chilisauce, nuoc mam, dressing, krydderurter, og grøntsager på fade og skåle midt på bordet.

Nuoc mam

1 dl vand
4-6 små røde birds eye chili i tynde skiver med kerner
2 spsk. palmesukker
En halv dl fish sauce
Saft af 1 lime
Bland det hele sammen.

Jordnøddedip

3 dl ristede usaltede, fint hakkede peanuts
6 spsk. fish sauce
1 finthakket rød chili
1 halvrund 5 cm palmesukker
100 g 'Wet tamarind' opblødt i 3 dl vand
saft og revet skal af 1 lime