Five Spice

Lav dit eget Five Spice krydderi

Five Spice er en blanding af 3 dele Fennikelfrø, 1 del Sezhuanpeber, 1 del cassiakanel, en smule nelliker og 2 dele stjerneanis. En krydderblanding der kommer hele vejen rundt, syrlig, umami, sødlig, bittert og en smule stærkt, det salte kommer fra den Soya man også plejer at bruge sammen med den. Rist fennikelfrø, og peber hver for sig til de dufter, og knus det hele i en krydderikværn.

Auberginer med Five Spice

5-6 personer

4 store auberginer i store tern, 1 spsk. groft salt, 2 løg i tynde både, neutral olie, 5 fed hvidløg, en spsk. fint revet ingefær, 3 spsk. five spice krydderi, soya, palmesukker.
Drys auberginerne med salt, vend grundigt rundt og lad dem trække i et par timer eller længere. Dup dem tørre i et viskestykke. Steg dem i en bred gryde eller sauterepande med løg og hvidløg, i nok olie. Når det er brunet godt kommer du resten af krydderierne i, og lidt vand til der står en ca 1 cm i bunden af gryden Lad det simre uden låg til vandet er væk igen ,og auberginerne meget, meget møre. Smag til med soya og palmesukker til det er salt og sødligt nok og det danner en cremet sauce. Præcis hvor meget af hver handler om hvilken soya og sukker du bruger, men resultatet skal være salt - og sødligt uden at være sødt. Spis med ris, frisk koriander og mynte og en lime til at dryppe over.

Du kan finde både de enkelte krydderier og min færdige blandede Øko Five spice i Landhandelen og i netbutikken.