Lindeblomstsaft er søvndyssende, præcis som lindeblomstthe, som altid har været brugt som beroligende slumrethe.
3 l sammenpressede lindeblomster
50 g citronsyre
3 citroner
2 kg sukker
2 l vand
Skær citronerne i tynde skiver. Kom blomster, citronsyre og citroner i en balje, stor gryde eller metalspand. Den må ikke være af aluminium.
Kog vand varm vand og sukker op, skum, og hæld den kogende sukkerlage over blomster osv.
Lad det trække i mindst 3 dage, hellere 5. Læg et stykke stof over så der ikke kommer dyr og støv i.
Si saften over på skoldede flasker.
Er dejlig, især hvis man bruger mange hindbær og en god æbleeddike.
Lad bare bærrene blive i, lad den trække i solen i en uges tid, så kan man begynde at bruge af den. Den er også fin som en forfriskende saftevand, fortyndet med vand og isklumper og sødet efter smag.
Hindbærsyltetøj ligger i skarp konkurrence her i huset om det bedste syltetøj, sammen med mirabelle og solbær, og hjemmelavet er usammenligneligt bedre end købt.
Den enkleste og bedste metode skal lige repeteres her, og den dur også til de sene jordbær.
Med syltetøj, som er noget andet end marmelade, handler det om at få væden væk, og dermed holdbart, nogenlunde smørbart syltetøj, uden at koge bærerne sønder og sammen.
Det er nemt nok at få væden væk, det koger jo ind før eller siden, men hvis man skal bevare bærrenes fine, friske smag så skal det gå rigtig hurtigt, ellers bliver det ubestemmeligt kogt i smagen.
Man skal bruge en bred gryde for at få max fordampning, og allerbedst en kobbersauterepande som trofaste læserne enten formentlig allerede har anskaffet sig, eller er ved at blive drevet til vanvid over at skulle høre om igen. Sådan en er optimal, men en flad stålgryde, eller en stål pande kan gøre det. Jern og aluminium skal man ikke lave syltetøj i, det går ud over både smag og farve.
Detaljen med det varme sukker skal man ikke springe over, det giver meget kortere kogetid, og det er som nævnt det, det hele handler om.
1 kg hindbær
750 g sukker
Varm sukkeret i ovnen i en ildfast skål ved 200 grader i 20 minutter.
Varm panden op ved fuldt skrald, og kom bærrene i. Rør rundt. Når det safter hælder man sukkeret i og koger ved høj varme til det tykner. Det tager nogle få minutter.
Når syltetøjet bobler op med små jævne bobler over det hele er det færdigt.
Kom på glas rystet med cognac – man må godt drikke cognacen bagefter – og luk så snart det er kølet af.
Det er vidunderligt på ristet brød, i morgenyoghurten, eller i en af disse her sommerkager med hindbær.
Hindbærsnitter er nok min yndlingsbagerkage, i hvert fald den jeg altid vælger måske i manglende tillid til de mere opulente med creme og firkantet syltetøj.
Hindbærsnitter er altid gode, om end meget, meget søde, troede jeg til jeg prøvede at bage mine egne. Jeg kan love at hindbærsnitter er virkelig gode hvis man prøver at komme hindbær i…Her kan man også selv vælge om der skal glasur på, og det skal der ikke, det behøves på ingen måde. Hvis man er purist og mener at der både skal være glasur og sukkerkugler på, så gør man bare det, men lov mig at lave glasuren med citronsaft i stedet for vand. Plade efter plade af mine prøvekager forsvandt i maven på børnene, og deres teenager venner, hindbærsnittebehovet er stort i den alder. Til gengæld er de så nemme at lave at de bare kan bage dem selv.
Syltetøj som ovenfor af 275 g hindbær og 130 g sukker.
Dej:
200 g smør
100 g flormelis
300 g hvedemel
2 æggeblommer
Lidt rismel eller hvedemel til udrulning.
Hak ingredienserne til dejen sammen på bordet med en stor kniv. Når det er finthakket og raspagtigt samler man dejen med varmen fra hænderne. Dejen skal ikke æltes, kun samles.
Form til to flade boller og kom dem i køleskabet i en times tid.
Rul ud til to firkantede plader, direkte på bagepapir, de skal være 3 mm tykke, og lige store.
Brug lidt mel så dejen ikke hænger i kagerullen.
Bag ved 200 grader i til dejen er gennembagt og lysebrun i kanten.
Smør straks den ene med hindbærsyltetøjet, og læg den anden ovenpå. Det sker nemmest ved at vende den på hovedet med bagepapir og det hele, og trække papiret af når den er på plads.
De kan næsten ikke undgå at knække lidt, det er prisen for en virkelig sprød mørdej. Skær ud til valgfri snittefacon med en meget skarp kniv. De kan spises med det samme, men kan på den anden side holde i adskillige dage et køligt sted, men ikke i køleskabet, så bliver de kedelige.
God fornøjelse
Camilla Plum