Del på FacebookAmaranth, Quinoa, Gåsefødder i din have og ugens tilbud
Amaranth familien er mangfoldig og vokser glad over hele kloden.
Hos os er det mest den almindelige indbygger fra denne familie Hvidmelet gåsefod, en plante som beboere i dette land har spist siden Ertebøllekulturen. Den vokser overalt og kan blive 1½ meter høj og enhver haveejer bander over dem når de kommer op som karse om foråret.
Det klogeste man kan gøre er at plukke dem og spise dem mens de er unge og hvidpudrede. De er en endnu bedre spinat plante end rigtig spinat, som ikke behøver at dyrkes, de kommer helt af sig selv.
Alle planter i familien kan klare vanskelig jord, behøver ikke den store omsorg og pleje, de er vant til tørke, og derfor er de i stigende grad populær at dyrke.
Den har en meget fin nøddesmag som ér karakteristisk for hele familien, både i blade og frø.
Den Hvidmelede Gåsefod har en masse fætre og kusiner som tror de er noget og det er de også; De er den helt store dille i USA, hvor alt hvad der er gammelt og ikke indeholder gluten er højeste mode. Disse frø har så også en masse andre sundhedsfremmende egenskaber, som ikke interessere mig, det er det at dyrke og spise dem, jeg synes er sjovt.
Man kan nu sagtens både dyrker og spise dem selvom man gerne spiser gluten, for både Amaranth og Quinoa, Gåsefødder og mælder i alle deres afskygninger er smukke, frodige have planter, som giver en fin palet af møre lækre blade til salatskålen, i alle mulige farver og størrelser og de er gode i wokken, eller bare brugt i stedte for spinat i alle mulige retter.
Hvis man napper toppen af planterne løbende laver de nye fine skud og på et tidspunkt går de i blomst. Blomsterne kan man også spise, de smager godt og næringsrigt proteinagtigt umamigodt som drys på maden, de fine blomsterstande af Atriplex kan spises som broccoli, og endelig kan man så høste frøene som er ufatteligt rigelige. En enkelt plante kan lave 60.000 frø og så kan man spise dem. Quinafrø skal man tørre og så vaske nogle gange, ligesom den man køber, for der er saponiner udenpå frøene som smager stygt. Saponiner er sæbestoffer som er der for at holde alle mulige insekter væk fra de fede og proteinrige frø.
Amaranth smager godt uden at komme i bad, både som rå frø, tørrede frø og da især hvis man rister dem på panden. De kan også poppes ligesom majs.
Der findes utallige sorter af Amaranth, og vi har dyrket dem i mange år i haverne uden at tænke på at spise dem, som ’Rævehaver’ med lange rakler af blomster i sensommeren, i de mest usandsynlige farver. De har vist været anset som dårlig havesmag i mange år, men man kan kun elske dem for deres overdådighed.
Både dem som primært er lavet for at give frø og blade og dem som har de vildeste former og farver kan spises
Amaranth er på mode både fordi at planten som godt gider gro bliver 2 meter høj, rødlilla eller orange, eller knaldrød eller limegrøn på en sæson. Og den er værd at ha med at gøre og fordi de er så helt utroligt knaldsunde at fine at spise.
Vi har en del sorter, Opopeo en gammel indiansk sort, med store fingerformede strittende vinrøde – lilla duske og lige så kulørte blade. Den bliver meget høj, en enkelt selvsået plante som vi lod være i drivhuset blev 3½ m., udenfor nøjes de med 2 m.
Amaranth Limegreen en meget mindre ca. 1 m. flot i potter, med lange tynde limegrønne haler i et helt vandfald. Det ligner en helt overdådig hestehale af limegrønne velpassede dreadlocks.
’Love lies Bleeding’ er magen til Limegreen , bortset fra at blomsterne og bladstilkene er knaldrøde.
’Hot Bisquits ’ er orange, 1.2 m. høj og har en imponerende dusket frisure af strittende rødhårende rævehaler
Amaranth ’Tricolor’, har langt mere end tre farver, de unge blade er gul-guld-orange-røde-lilla-grønne og de ældre brun-guld-grønne. Den bliver 2 m. høj, 
hvis man gøder den lidt. Det er ikke i første omgang blomsterne og frøene, (som sidder i bladhjørnerne) - man går efter, men dens usandsynligt fjerdragt, af ikke ligefrem diskrete blade i mexicanske farver.
Den kommer imellem grøntsagerne hos mig, for den tager pippet fra enhver samling blomster, men mellem grønkålen kan den få lov at larme så meget den vil.
’Gomphrena’, hedder ’Ungkarleknap’, måske i erkendelse af at hvis man hedder Gomprhrena blir man aldrig gift. Men det er nu Amaranthernes lille yndige kusine. Globe Amaranth med runde blomster i alle mulige farver som minde ren hel del om kulørt kløver. Den kan spises, som andre Amaranth og 
især er blomsterne fine som te, de er en del af klassisk kinesisk urtemedicin mod stress. Selve teen får de mest opsigtsvækkende klare farver alt efter hvilken farve Gomphrena man vælger.
Quinoa er i samme familie og kan dyrkes i Danmark til frø og det lykkes også 1 ud af 3-4 år. Det kræver is i maven, måske det ikke er noget vi skal, men derfor kan man jo godt dyrke Quinoas nære slægtninge.
Mælderne er et andet kapitel i samme bog og for at gøre det enkelt så kalder vi dem lige allesammen for mælder selvom de er enten Chenopodium eller Atriplex, Men almindelige dødelige kan ikke kende forskel og i praksis betyder det ingenting, de skal nok vokse.
Vi dyrker den 2 meter høje Aztekisk kæmpespinat, Huauizontle, en gåsefod som er meget nært beslægtet med quinoa, men uden saponinerne. Den er ikke så opsigtsvækkende i farverne, men overvældende frodig. Fuld af fine møre blade og blomsterknopper som man spiser ligesom broccoli. Hvis man plukker løbende får man nye broccoli hele sommeren. Senere kan også frøene spises.
Mælderne udfylder et hul i min salat forsyning midt på sommeren hvor salaten går i blomst når man vender ryggen til. Så mælderne bliver bare ved, så længe man plukker af dem.
Magenta spreen vækker opsigt, den kan blive 1½ m høj og man skal plukke hele tiden for at få endnu flere af de fine nye skud, hvert med et pangfarvet pink splask lige i midten. Den er virkelig fin og den bliver ved hele sæsonen.
Magenta Magic er en åbenbaring når den kommer op af jorden, fuldstændigt knaldrøde gennemskinnelige blade, som når solen falder igennem dem ser det ud som om man har sat silkepapirs blade i fine rækker. Den er ikke så voldsom måske 1 m. og så laver den en halv meter høje frøstande oveni, hvis den får lov.
Dens store frodige søster er Rød havemælde som har en helt anden violetlillarød farve og meget smuk bagside på de nye blade, helt tæt perlebesat af små pink dråber, meget, meget pynteligt må man sige. Den kan blive 2- 3 m. høj uden at skamme sig.
De er alle enårige, men Stolt Henriks Gåsefod er flerårig, en meget oplagt ting mellem de andre flerårige grøntsager som asparges og rabarber og måske de bedste blade man lige kan dyrke i sin have. Den er ikke så stor, men den tykke rod giver den fart på om foråret og en lille flok planter kan levere mange blade til salat og som spinat. Når den går i blomst i sensommeren kan man høste skuddene og spise dem som broccoli.
Du kan finde dem alle sammen her i netbutikken.
Kun et lille ord til advarsel.
Det er ikke tilfældigt at jeg ikke forhandler den såkaldte jordbærspinat, Chenopodium capitatum, det er noget ufatteligt skrammel. Den frister nye haveejere og folk med børn som ikke kan lide spinat, fordi det lyder så utroligt hyggeligt. Men tro mig det er nærmere uhyggeligt. Den laver irriterende små træede blade og små virkeligt dødsyge røde bærartige klumper i bladhjørnerne, der smager af ingenting.
Næste år har man dem over HELE haven og de næste 100 år.
Advarslen går ikke kun på jordbærspinaten, men på at alle disse planter laver masser af fede gode, proteinrige frø som beholder deres friskhed og spireevne i årtier.
Man skal simpelthen høste frøene før de dratter til jorden. Så få man også spist dem. Skær hele toppen af og tør dem et luftigt sted med hovedet nedad. De er flotte og de kulørte beholder farverne fint. Man kan hænge nogle af duskene ud til fuglene om vinteren, de skal nok få dem spist.
Miseren er ikke så stor hvis der kommer mange småplanter af noget som smager godt, man skal bare vide det.
Hvis man er i det Mexicanske hjørne og gerne vil have noget blomstrende mellem disse spiselige planter, så plant Mexicansk solblomst - Tithonia rotundifolia. De bliver også 1½ m. eller mere og de orange blomster passer fint til temaet. Cosmos bliver også høje, de er også fra Sydamerika og ser skønne ud mellem Amarantherne hele efteråret.
Ugen tilbud gælder til den 5 marts kl. 24.00
*Vi sender to poser gratis gavefrø med alle bestillinger på min 250.-Ex porto
*Hvis du bestille for min 500.- ex porto får du en gratis billet til ’Påske i Køkkenhaven’ værdi 200.-, et dejligt have - nørdet arrangement den 15 April som du kan læse mere om her.
*Der er gratis fragt på alle ordre på min 1000.-
Bon appetit.
Camilla & Co.