Del på Facebook

Nye frø og planter fra Camilla Plum – og lidt om året der gik, som man kan finde nederst i nyhedsbrevet

Tilbud og nyt i netbutikken

Alle vores nye frø, knolde, løg, planter m.m. og alle de gamle favoritter er på plads på hylderne, og som i tidligere år så lægger vi ud med nogle ret gode tilbud. Se under NYHEDER i netbutikken, hvor du finder alt det nye – og der er mange nyheder.

Frem til den 6. januar har vi nogle tilbud, som forhåbentligt er så uimodståelige, at du vælger at bestille dine frø og læggekartofler, løg og knolde nu, mens vi har det hele på hylderne. Vi har et enormt udvalg, men ikke så meget af hver, så hvis du har nogle specielle ønsker, er det klogt at bestille nu.

Chili, selleri og artiskokker skal sås allerede her i januar og februar, så det er på høje tid at få dem bestilt.

Tilbuddene gælder frem til og med den 6. januar kl. 24.00.

Hvis du køber for mindst 250 kr. frø eller planter, får du 4 gaveposer frø afstemt efter bestillingen med i købet.

Alle enkelte bestillinger på mindst 1.500 kr. leveres fragtfrit. Vi refunderer portoen, når vi sender din pakke, og du får de 4 gaveposer med i købet.

Husk at frø, som du kan få nu, kartofler, som kommer hjem i løbet af årets første 6 uger, og dahlia, som først kommer hjem i uge 14, skal på hver sin ordre – ellers får du først det hele med det sidste.

Haveåret 2015

Vi har først og fremmest arbejdet med haven i år, og den blev også smukkere end nogensinde. Alle de nordiske grøntsager, som har godt af kølighed, kål, løg, salater, dild, voksede som besat i den kølige forsommer. Senere kom resten efter det, næsten da, bortset fra et par katastrofale ting som majs, som slet ikke kom til modenhed, og andet hold blandede hestebønner, som heller ikke nåede at modne bare en enkelt bælg. Tomaterne var så struttende perfekte og rigelige, at jeg i hvert fald aldrig har set noget lignende. De danske køkkengræskar svulmede op til enorme størrelser, men en så kort varmesæson betød så også, at resten af græskarrene og chilierne led under det. Heraf kan man lære, at det er klogt at dyrke gamle sorter, som er vant til at vokse hos os heroppe ved nordpolen igennem mange år.

I oktober tog vi alle de store chiliplanter i potter, som ikke havde modnet deres frugter endnu, ind i privaten, og med 128 sorter som skulle modne færdigt på enorme planter, var der ikke meget plads til os i flere måneder. Ærterne, og vi havde 50 meter gamle sorter høje ærter, blev fine, og vi har forhåbentlig frø nok til hele sæsonen. Sidste år havde Bonderøven et lille indslag om de gamle sorter ærter, som vokser i månedsvis, og vores lager var pist væk på få dage. I år er vi bedre rustet, håber jeg.

Bønnerne er også varmekrævende, og den sort, som vi havde størst succes med, var også en gammel akklimatiseret dansk sort, Høj Prinsesse, en sen bønne med fede bælge strivret i lilla og grønt, som er møre og skønne selv når bønnerne inden i er udvokset. Mange vil ikke have sene sorter af noget som helst, men det er nu klogt at dyrke både blomster og grøntsager, som er klar, når de tidlige er væk.

Til gengæld elsker pralbønner kølighed og fugt, og vi dyrkede dem på hele vægge af pralbønner. De er virkelig nogle pralerøve, med blomster i højrød, rød-hvid, hvid og abrikos, og hvis man plukker bønnerne og spiser dem, så bliver de ved. Bælgene er ikke altid så sjove, men bønnerne inden i er vidunderlige som friske bønnefrø, bare simret kort i smør og hvidløg og en frisk krydderurt, og blomsterne er også spiselige, hvad de ikke er på andre bønner!

Vi prøvede også mange nye sorter, bl.a. den gamle græske sort ‘Gigantes’ med dobbelt så store bønner som normalt. Det er dem man får i tomatsauce i Grækenland, og jeg har altid før troet, at det var limabønner.

Pralbønner er fremmedbestøvende, dvs. at man skal have mindst to, medmindre man dyrker ‘Moonlight’, en krydsning mellem almindelig bønne og pralbønne. De har glattere og mere velsmagende bælge.

Prøv at dyrke en pralbønne i en meget stor potte, den danner en rodknold nede i potten og bliver ved med at vokse hele vinteren inde i stuen.

Det gør ‘Basella’ – malabarspinat – også. Den kan lave 5–6 meter lange spiselige ranker indendørs, jeg har også held med trætomat, som bliver 2 meter høj på en sæson, en virkelig flot stueplante. Frugterne må man vente mindst 2 år på, men det er værd at prøve.

Hestebønner er skønne. Dem er der mange, der dyrker, selvom – eller måske fordi – de praktisk taget er umulige at købe friske. Vi har dyrket en gammel sort fra østblokken, Karmazyn, med fede lyserøde meget velsmagende frø og mellemhøje stængler. Det er klogt at dyrke en tidlig og en sen hestebønne, så man har dem i lang tid. Hvis man ta’r dem på det rigtige tidspunkt, inden de bliver for store, behøver man altså ikke alt det mas med at pille hvert enkelt frø. Hvis de er blevet for store, kan man koge bønnefrøene let og lave den skønneste grønne hummusagtige dip af dem med friske hvidløg, frisk koriander og dild.

Grønkålskålmarken

To nyskabelser var helt vildt vellykkede. En hel mark med 17 sorter grønkål i alle mulige farver og faconer, har været smuk og givtig hele sæsonen, og selv nu er den fin. Vi dyrkede alle de sorter, som vi havde. I år er der endnu flere, og de mest opsigtvækkende er alle de nye krydsninger med de sibiriske grønkål. De har de vildeste farver og fligede blade og smager virkeligt godt. Mange er lette nok til at bruge som salat. De er selvsagt endnu mere hårdføre end vores nordiske grønkål. Den allermest fantastiske er nu fodermarvkålen, både den røde og den grønne, som vokser i flere år, hvis den får lov. Den blev på en sæson 1–1½ meter høj med stokke så tykke som danserindelår. De ligner mere træer end kål, og inden i stokken gemmer der sig den store overraskelse: En meget lang og tyk marv, der smager sødere end glaskål, mildere end broccolistok, og er så ekstremt sprød, at det burde være definitionen på sprødhed, også når den er tilberedt.

Ideen med marken er selvfølgelig at kigge på den, ikke meget er så smukt som grønkål, hvorfor vi heller ikke har dækket dem med insektnet, for så kan man ikke se den. Der er blevet luget, sprøjtet med gå-væk-orm nogle gange, og så er den bare vokset. Den nærmere ide er at spise grønkålen, det gjorde vi i høj grad til julemarkedet, og til sidst at tage frø af den blanding, som vil opstå til næste forår, når de går i blomst. Så vil vi spise alle de skønne minibroccoliagtige skud på de svageste planter, og så tager vi frø af de allerflotteste og bedst overlevende planter og får vores egen vilde blanding af ekstra hårdfør grønkål beregnet til at dyrke her i landet.

Den flerårige grøntsags- og blomstermark

Den flerårige mark er et forsøg, som var en del af Niels’ bachelorprojekt i sommers på Arkitektskolen, hvor han havde valgt som opgave at lave en ny bondegård til hans mor – mig. Meget smuk og permakulturinspireret, og vi valgte at lave den mark, så man kunne se med sine egne øjne, hvad det også handler om.

Marken er blevet beundret for sin skønhed hele sommeren med sine skiftende farver og strukturer. Ideen er en stort set ukrudtsfri mark, hvor der har gået grise i et par år. Det betyder, at der er masser af mælder og andet spiseligt enårigt ukrudt, men intet flerårigt ukrudt. Her såede vi en regnfuld dag i april en allerhelvedes masse frø af kornblomster, både blå og sorte, valmuer i alle mulige røde nuancer og ferskenfarvede opiumsvalmuer, morgenfruer i tæpper, nigella, boghvede, dild, kørvel, koriander, solsikker, foderkål i tre typer, gule kæmperødbeder og en masse andet. Vi såede det på den gammeldags maner med håndfulde, og det har været vidunderligt. Der har været masser af krydderurter, blomster og buketter og i sidste ende også en mængde selvsåede tomatillos, tomater og courgetter, som er kommet af sig selv, fordi grisene har fået dem at spise engang. Desuden har vi lagt restlageret af blomstrende jordskokker, som har set vidunderlige ud i mange uger efter at de andre blomster var gået i frø. Så har vi høste frø i tonsvis, og lige nu er grise ude og æde sig igennem alt det underjordiske. De kan rigtig godt lide jordskokker.

Planen var at få fårene derind, mens det var grønt, men det går ikke altid som man planlægger, og grisene skal nok få tygget sig igennem det hele. Det er et ældgammelt fodringsprincip, som vi bare har glemt, at have noget godt til dyrene, når græsset er ved at være lidt træt om efteråret. Kartofler ville også være en oplagt ting at have i marken, men jeg tør ikke dyrke kartofler, fordi de risikere at smitte mine tomater med kartoffelskimmel i en fugtig sommer.

Til forrået sår vi lidt ekstra, harver det over, tromler det, og så ser vi, hvad der sker. Formentlig en livsalig blanding, men der må gerne være mindre boghvede til næste år. Blodkløver, lupiner, honningurt vil være godt for de bier, vi har.

Nye tomater

I år har vi som altid prøvet en del nye sorter tomater, og de har sat os i det dilemma, at de stort set alle sammen er værd at dyrke. Vi kan jo ikke bare blive ved med at dyrke flere og flere tomater. Lige nu har vi 145 sorter, og det er mere end rigeligt.

Men når der nu kommer de bedste nye sorter tomater med anthocyan, som faktisk smager helt vidunderligt, udover at de har det lilla farvestof anthocyan, som tomater normalt ikke har – og hvor de første forsøg var mildest talt skuffende, så siger jeg ikke nej. Eller når den helt vidunderlige grønne bøftomat ’Aunt Rubys‘ pludselig har en cherrytomatvariant, som er en af de sødeste og mest rigtsmagende tomater, jeg har smagt, eller når der opstår en både smuk og velsmagende gul mellemstor tomat med tynde lila striber ud af det blå, som vi så har opkaldt efter vores islandske gartnerelev Sveinbjörg, eller når ’Helsing Junction‘, som jeg selvfølgelig måtte prøve, når vi nu bor i Helsinge, viser sig at være den mest overdådigt udbytterige cherrytomat, vi har prøvet, med kuglerunde lila-røde frugter og den skønneste syre-sødmebalance, eller når ’Shah‘ viser sig at være sødmefuld og vidunderlig lyst cremefarvet bøftomat med lidt rosa. Osv. osv… Du kan se dem alle sammen under tomater. Ja så vælger man nogle fra, som som er gode, men ikke helt så gode, vi så sælger billigere som frø, så længe lager haves.

Og en lille advarsel. Alle de nye krydsninger med den anthocyanholdige sorte tomat fra Galapagos er næsten helt sorte, mens de modner, men ingen af dem er sorte, når de er modne. Så beholder de et splask eller pletter af meget mørk lilla, men får også en anden farve, som bliver dominerende, gul, rosa, hvid, rød…

Den anden tomat som vokser vildt på Galapagos er helt andeledes, og vi har dyrket dem med stort held i år. Det er en mille fleur-tomat med store skærme af gule dråbeformede tomater, minitomater i meget lang tid.

Nye kartofler i gamle sorter

Jeg har skaffet et begrænset parti gamle sorter kartofler fra det meste af Europa. De fleste af dem er i de smukeste farver, lilla, pink, røde. De kommer fra Småland, Ungarn, Norge m.v., og de er alle meget velsmagende. Ellers ville man ikke have dyrket dem i så mange år. Jeg har også de bedste af de gamle danske sorter, Sieglinde, Æggeblomme, asparges m.v. Man kan bestille dem nu. de kommer hjem i løbet af januar.

Gamle sorter grøntsager i 269 sorter

Det er efterhånden velkendt, at de gamle sorter har flere og bedre indholdstoffer end de fleste moderne sorter grøntsager. Jeg har dyrket dem i mange år, fordi netop indholdsstofferne betyder, at de smager bedre, og det er da mere end glædeligt, at de også kan helbrede civilisationssygdomme, men jeg mener nu alligevel, at det er et skråplan, at betragte mad som medicin. Vi har fået vores smagsløg for at kunne smage forskel, og det kan man meget nemt, så dyrk og spis dine gamle sorter, fordi det er dejligt, af ren glæde, for smagens skyld, og glæd dig over, at de også er så gamle og velprøvede, at de kommer fra før alle landbrugets unoder med sprøjtning og kunstgødning. Kort sagt, de trives så fint i den økologiske have. Du kan se alle mine 269 gamle sorter grøntsager her…

Nye chili

Ærlig talt er jeg en smule træt af meget stærke chili, bare fordi de skal være stærke. Jeg vil hellere dyrke chili, som rent faktisk kan bruges i maden, uden at få hedestigninger, selvom nogle af de ekstremt stærke jo har en overdådig duft oven i styrken.

Vi har dyrket mange nye. De fineste er måske ’Fish‘, men dens hvidmelerede blade og grøn-hvidstribede frugter, men jeg er også varm på ’Pimenta di Neyde‘, en høj meget mørk plante med chili, som bliver ved med at være lilla, når de modner. Den er relativt nem at overvintre. Det er blandt andet den, som er blevet brugt til at krydse med for at få den nye chili ’Pink Tiger‘, som også er fine og rimeligt stærke. De er ikke helt stabile endnu, men af og til bliver de stribede i lila-pink-grøn, men vores egne planter er lyserøde-lilla små fine koglelignende frugter.

Se alle chilisorterne her…

Flere nyheder

Og så er der alle de andre nye ting: Ethiopisk sennep, rigtige carotter, huizontlle, nye grønkål, den mest intense basilikum ’Magical Michael’, thailandske auberginer, rød blegselleri. Jeg kan ikke nå det hele på en gang. Der kommer flere nyhedsbreve. Lige nu kan du se alt det nye under NYHEDER i netbutikken…

Dahlia i de videste farver

Jeg har valgt de mest opsigtsvækkende og overdådige dahlia, som jeg kunne finde. Mange helt sart pastel, som må siges at kunne passes ind under god smag, og så alle de andre, mange meget mørke, knaldrøde og så nogle som har den skønneste calypsoblanding af rød-pink-orange, enten i striber eller over et hele. Se her…

Gederne

Jeg har savnet geder siden salig Åse døde for et par år siden, og nu er de her, en hel besætning af nubiske geder med det fineste skind og en venlig disposition. De har pletter, som lå de under et træ i flimrende skygge, og vi glæder os til gedekid.

Cafeen og pop up-middage

Det har været et hektisk år med masser af arrangementer på gården og ud af huset også. Vi har trængt til ferie længe, og den ta’r vi nu frem til den 11. januar, hvor det hele går løs igen. Vi har prøvet at lære af vores erfaringer, og der bliver nogle ændringer i hvordan og hvornår, vi vil modtage vores gæster fremover.

Vi havde cafe hele sommeren i vores fine traktørsted, og det var sjovt. Skønne salater og kager, hjemmelavede safter og nybagte brød, som vores irske ven Calum bagte med stor iver, men også den mest elendige forretning, præcis som de mange andre år, vi har gjort det. Vores gæster elsker vores cafe, men efter en sommer, hvor det nærmest går i nul – så gør vi det ikke igen.

Man kan fremover bestille mad, kaffe og kage efter aftale til grupper på mindst 20 px. Anytime. Kombineret med en rundvisning eller til de arrangementer, som vi har i løbet af året.

Vi har holdt 3 pop up-middage, som har været en stor succes. Konceptet er, at man bestiller i netbutikken og tropper op til en overdådighed af mad, som vi ikke fortæller om på forhånd, bortset far at den er dejlig og rigelig og grøn nok, også hvis man ikke spiser kød, mest af vores egne råvarer, masser af grøntsager og krydderurter, lam fra marken, fisk og frugt og bærdesserter fra haven, og spiser sig en pukkel til ved langborde. Det er muntert både for os og gæsterne. Den første aften i sommerferien var der en seating kl. 17.30 for børnefamilier og en kl. 20.00 for dem uden børn, og det fungerede perfekt. Det viser sig så, at vore gæster ikke går ud med børnene uden for sommerferien, så i september nøjedes vi med én seating.

Begge aftener foregik i cafeen og i restauranten, bortset fra at vi i september blev nødt til at rykke halvdelen af gæsterne ind i privaten, fordi traktørstedet var oversvømmet. Det havde gæsterne nu ikke noget imod, og vi fik øvet vores katastrofeberedskab. Lørdag aften til julemarkedet serverede vi i vores store drivhus, der var propfuldt, og det var virkelig en magisk aften.

Vi gør det igen i april og til sommer, og du kan bestille plads allerede nu.

Planteskolen

Planteskolen er mit hjertebarn, og det sted, jeg helst vil være, når der kommer gæster om lørdagen. Der er så mange nye haveejere, mennesker der gerne vil vise deres børn noget om livets mangfoldighed, gæster som er nærmest desperate for at få planteliv på altanen, taget, gården og i potterne, og selvfølgelig de gamle garvede haverotter, som ved det meste i forvejen. Det er en fest, som kun har gode sider, ingen tømmermænd her, men glæde over alt det, der findes og kan spises. Vi har gjort endnu mere ud af de spiselige planter og endnu mere ud af dem, som kan spises, og ikke skal sås hvert år. De flerårige spiselige ting som asparges, humle, rabarber, bær, spiselige stauder, løgvækster, sære og spiselige sjældne rodfrugter m.m. Vi lavede en helt ny afdeling i planteskolen til alt det flerårige spiselige, og det blev fint. Gæsterne var ret overraskede over hvor mange af de planter, vi kender og måske har i haven, som kan spises med fornøjelse.

Men vi må erkende, at de fleste tror, at man kun kan plante om foråret og glemmer, at det meste faktisk har meget bedre af at blive plantet om efteråret, stauder, frugt og bær, løg m.m.m får en langt bedre start hvis man planter dem i de kølige, fugtige måneder. Enden på historien er, at vi holder planteskolen åben i april, maj og juni og lukker den resten af året. Vi gør mere ud af at sende planter fra netbutikken, og man kan altid lave en aftale om at komme og besøge planteskolen og få vejledning af enten mig eller gartnerne om lige præcis det, man vil. Vi krænger gerne vores hjerter ud om spiselige haver, staudebede, æblehaver, chili, bær og krydderurtebede, hvis man er med på, at vi skal have noget ud af det også.

Fuglebjerggaard ud af huset

To gange om året bliver vi inviteret ind i Botanisk Have, til Botanisk Haves dag i forsommeren og til Kulturnatten, og det er en stor oplevelse hver gang. Botanisk Have er trods alle nedskæringer et mageløst sted, som man behøver i et civiliseret samfund.

Vi triller en hel del af gårdbutikken og planteskolen derind og laver noget dejlig mad og drikke. Om sommeren er det krydderurtesafter og kager, til Kulturnatten varm chai, masser af lammekødssandwich og marokkansk suppe.

Gårdbutikken

Gårdbutikken har haft åbent hver lørdag hele sæsonen, og det slutter vi også med. Det er fantastisk sjovt at lege butik, og den er både fin, sjov og velassorteret, men vi ligger for langt ude på landet til, at det rent faktisk kan betale sig at have åbent hver weekend, så fremover har vi åbent, når vi alligevel har et arrangement, en kogeskole eller haveskole, og naturligvis når vi har gæster, som har bestilt et særligt arrangement.

Man kan altid lave en aftale på mail om at komme og købe ind, ligesom man kan afhente varer, man har købt i net butikken, efter aftale

Til gengæld leder vi efter en lillebitte butik i København, billig og et sted, hvor man kan parkere. Gode forslag modtages meget gerne, Det vil gøre det meget nemmere at handle hos os, afhente netbutiksvarer, fersk lammekød m.m.m., og vi lover at når vi finder den, så bliver den mindst lige så fin som gårdbutikken.

Ølandshvede

Årets høst af Ølandshvede var fin med et glutenindhold, som var højere end nogensinde før efter det fine varme efterårsvejr. Det kan købes både i netbutikken og i gårdbutikken.

Lammene

Vi har, som man kan fornemme, rigtig mange lam, faktisk fik vi i år 165 lam, som er for mange til vores jord. Vi har et princip om at være selvforsynende med foder til dyrene, og det har vi ikke kunnet overholde i år. Til gengæld har vi skovet så meget, at der ligger en enorm bunke løvhø i laden, som dyrene får som tilskudsfoder. Løvhø er grene med blade på af alle mulige planter, som fårene elsker. Bark og tørre blade er smækfulde af mikronæringsstoffer, og de får det i stedet for alle mulige mineraler og kosttilskud.

Det er et stort arbejde at høste, tørre og stakke, men sunde dyr, som læmmer nemt, er ved godt huld og har smuk pels, er det hele værd.

Vi klipper fårene, dvs. Mick fra New Zealand klipper dem to gange om året. Det er et tilløbsstykke hver gang og simpelthen en fornøjelse at se en fagmand i arbejde. Han passer godt på dem, så de ikke får sår, klipper deres klove, og efterlader en enorm bunke uld, som jeg stadig har planer om skal blive til det fineste økogarn i alle mulige naturfarver.

Men det betyder også, at det er en enorm hjælp for os, hvis du køber et halvt lam engang imellem. Vi slagter hver måned, og det kan bestilles i netbutikken. Kødet er velhængt og magert – vi har slet ikke de racer får, som bliver fede – og har en meget fin smag. De er i hvert fald meget glade for det på restaurant Manfreds og Bæst, som vi er begyndt at levere til.

Vi får lavet skønne tykke pelsede lammeskind af de allerfloteste af vores lams og fårs pels. De fås kun i gårdbutikken.

Det var vist rigeligt for nu, der kommer mere snart.
Godt nytår, Camilla og Co.

Del på Facebook

Find os på Facebook