Fersk øko-lammekød på tilbud, kælegrisen Numse og masser af sjov og ballade for børn til julemarkedet i weekenden
Julemarkedet er i fuld gang og varer til og med søndag d. 4. alle dage 10–16.00. Lørdag har butikken og krydderihuset dog åbent til kl. 18.00, da vi har den skønneste middag i drivhuset kl 18.00. Der er stadig nogle pladser tilbage – du kan se mere og bestille pladserne her… Butikken har også åbent den 10. og 17. december kl. 10–16.00. Ferskt lammekød på tilbud til JulemarkedetVi har en hel del ferskt lammekød fra gården på tilbud til julemarkedet, så længe lager haves. Kilopriser: Julebog 100 kr.Og min julebog er på tilbud både i netbutikken og til julemarkedet til 100 kr. (normalpris 299 kr.)
Men vigtigst!Numse er en lille skrælling af en uldgrisegrisling, som blev voldsomt kanøflet af de andre og større grislinger, så nu bor hun hos os og tager på og bliver elsket, som hun skal. Man kan møde hende til børnerundvisningerne kl. 10.00 og så meget af resten af dagen, som hun kan holde til. Både lørdag og søndag fodrer vi høns og løbeænder, grise og får, geder og køer kl. 10.00, og her kan alle børn og voksne komme med rundt. Det koster ikke noget. Kl. 12–14.00 lørdag og søndag kan børnene lave juledekorationer i planteskolen efter deres eget hoved. Det var rigtig sjovt sidste weekend, og det koster heller ikke noget. Vi ses! |