Efterårsferien på Fuglebjerggaard – især for børn – og gratis fragt på forårsløg og frø i dag!Vi har åbent hele efterårsferien den 15. til 23. oktober kl. 10–16.00. Gratis børnesjov og balladeGratis frøworkshop for børnLørdag den 15. oktober kl. 12–14.00. Vi plukker og piller frø til både blomster og grøntsager med ungerne, som kan pakke fine små poser til at tage med hjem og selv så til foråret. Gratis børnerundvisningAlle dage kl 10.00. Vi fodrer grisene, hønsene, alle 13 kattekillinger og vores nye løbeænder, Fårene bliver klippetLørdag den 15. – hele dagen – bliver fårene klippet. Kom og se det, det er rigtig god underholdning. Selvpluk af æbler alle dage 10–16.001 kg 25 kr., 10 kg 200 kr. Kom og pres dine egne æbler til den skønneste mostDu kan leje en presse/kværn til 100 kr. i timen. Husk at tage dunke eller andre beholdere med. Du kan more dig med at fodre fårene og grisene med den afpressede pulp, når du er færdig med at presse. Æbledag – gratis for børn22. oktober kl. 12–15.00. Vi dyrker 40+ sorter æbler på Fuglebjerggaard. Camilla fortæller om smag og sorter. Vi demonstrerer, hvordan man presser saft, og vi smager på saften. Kogedemo med masser af æbler, både i det salte og søde køkken, med store smagsprøver til alle af det hun fremtryller. Vi smager på alle de sorter, vi dyrker, som er modne på det tidspunkt. Kaffe og the og æblekage ved ankomsten inkl. Børn under 10 år kommer gratis med! Voksne 100 kr. CaféenCaféen serverer brunch, børnetallerken til de mindre børn,og vores egen skønne gris og lam med grøntsager og urter fra gården, friskpresset æblesaft, kaffe, kakao, æblekager, friskbagt brød m.m.m. alle dage 10–16.00. ButikkenButikken har de fineste lammeskind fra gården, kimchee, ikariahonning, nymalet mel, de flotteste græskar m.m.m. PlanteskolenPlanteskolen har masser af skønne forårsløg, æbletræer, stauder… Gratis fragt på frø og forårsløgDen 14. oktober til kl. 24.00 kan du bestille frø og forårsløg i netbutikken, så refunderer vi portoen, når vi afsender din bestilling. Jeg håber, vi ses i ferien |