Del på Facebook

Det snakkesalige, lange nyhedsbrev – men tilbuddene først

Alle stauder og krydderurter til halv pris i planteskolen nu på lørdag den 1. oktober 10–16.00

Tilbuddet gælder kun på gården ikke i netbutikken.

Det er plantetid. Alle landets haveeksperter, planteskoler og andet godtfolk har så længe jeg kan huske prøvet at overbevise befolkningen om, at det er om efteråret, man bedst planter alt udtagen enårige ting. Det virker ikke ret godt. Dansken køber planter og planter dem om foråret, uanset hvad vi siger, men jeg prøver alligevel:

Det er nu, man skal plante det hele!

Det er staudeplantetid lige nu og oktober med, og vi har sat alle stauderne på tilbud i denne weekend.

Jorden er varm, og rødderne kan nå at få rigtig godt fat inden vinteren, især hvis man vander. når det er tørt.

Det er langt klogere at plante dem nu, end om forrået, hvor jorden er kold, og man skal vande hele tiden.

Plant krydderurterne nu, eller ha’ dem som stueplanter

Vi har mange, rigtig mange, og de vil have godt af at komme ud i jorden. Det er det samme med de flerårige krydderurter. De kan nå at få fine rødder, inden det bliver for alvor koldt. De sarte krydderurter, som ikke kan tåle frost, kan man tage ind om nogle uger og ha‘ som stueplanter.

Tropiske krydderurter som vandpeber, mexicansk estragon, stuehvidløg og vietnamesisk koriander kan man beholde som stueplanter hele vinteren. Citronverbena, rosengeranier, melonsalvier og solbærsalvier kan overvintres et lyst og køligt sted som f.eks. bagtrapper og soveværelser.

Forårsløgene skal også lægges nu

Det er også nu, man lægger alle de fine forårsløg. Vi har dem nu i løssalg i planteskolen. Du kan se sortimentet her, som er ret usædvanligt, mange vilde krokus, tulipaner, påske og pinseliljer, små fine blå løg, spiselige Allium m.m.m.

Og det skal hvidløgene også

Hvis man ikke har tænkt på det endnu, så er oktober tiden til at plante hvidløg, og vi har rigtig mange gode slangehvidløg og mange andre Allium med gule, lyserøde, hvide og lilla smukke blomster, som også smager af hvidløg og kan dyrkes som prydløg, man kan spise.

For slet ikke at tale om bær og frugt som absolut skal plantes nu!

Æbler, blommer, morbær, figner, ferskner, kræger, ananaskvæder, kvæder abrikoser osv. osv. skal i jorden nu. Og det skal ribs, solbær, solstik, røde og gule hindbær, laksebær japanske vinbær, hindbær brombær, jordbærhindbær, gojibær, schisandra, hyld, brombær, havtorn, rabarber osv. osv. også.

Hvis man ikke har nået det, så er det også bedre at plante jordbærrene nu end til foråret.

Kom forbi og se hvad vi har – det er ikke så lidt!

Lav stiklinger

Det er også nu, man skal lave stiklinger af alle mulige bær. Du kan se dem, vi har, her. Ikke mindst de sorte hindbær er nyt og sjovt!

Og det meste kan også fås i netbutikken.

Høje ærter, men ikke så mange

Vi har høstet alle vores høje ærter, og det har ved gud ikke været det bedste ærteår. Vores latyrus var også noget sølle pjask, og det er vi ikke vant til. Men vi har dem i hus, og der er også nye sorter af gamle heirloom-ærter fra hele Europa.

Høje ærter vokser til måske 3 meters højde og giver mange ærter over en meget lang periode. De er frodige, og der findes både sukkerærter og bælgeærter, som bare vokser i månedsvis.

Det er frøsamlerærter, og den eneste grund til, at vi kan tilbyde dem, er fordi vi selv dyrker dem.

Som med planterne – så går vi jo i frø-mode om foråret – ikke nu. Men jeg siger det bare. Hvis man som god, gammel Fuglebjerggaard-kunde gerne vil sikre sig, at man kan få frøene og dyrke de høje gamle sorter ærter til foråret, så er det altså nu. Vi får ikke flere før til næste efterår, når vi har dyrket dem igen.

Vidunderligt bønneår

Til gengæld har det været det mest vidunderlige bønneår, og det er slet ikke slut. Vi har stadig masser af Forel og Prinsessebønner på stativerne – begge dele med lilla og grønstribede tykke bølge – borlotto med skrigpink bælge og smalle mørkeblå og uhyggeligt velsmagende Trail of Tears-bønner som er ved at modne.

Hvis man kun dyrker tidlige bønner, så er det slut for længst, men man kan forlænge sæsonen enormt ved både at dyrke tidlige og sene sorter.

Hvad skal vi med pralbønner?

Dække for naboens grime skur eller irriterende børn? Det er de rigtig gode til. Pralbønner bliver nemt 3 meter høje, og det med at prale gør de hele tiden, både i den overdådige blomstring og når den sætter bælge, som giver alle andre bønner mindreværdskomplekser.

Bortset fra det, så er det er nemt at svare på. Først spiser man blomsterne, som er knaldrøde, hvide, tofarvede, abrikosfarvede, dem kan man trygt spise, hvorimod blomsterne fra andre bønner er svagt giftige. Så lader man bønnerne vokse, til de er modne. Ind imellem de to tidspunkter er de grønne enorme lange bønner ikke så spændende. Jeg vil hellere spise alle mulige andre grønne bønner, men når de modner, dvs. når bønnerne svulmer i bælgen og den bliver tør, så – o’ la la – så er det pralbønnernes »finest hour«.

Det er en fest at bælge dem. Hver enkelt, store, blanke bønne er smuk som en aztekisk perle, og de er de også fine til, at man får trang til at lave perlekæder, øreringe eller bare ha‘ dem i en skål i stuen.

Friske pralbønnefrø i gryden

Man piller dem ud af bælgene, kommer dem i en gryde og dækker dem akkurat med vand, lidt salt, sort peber, et friskt laurbærblad, en mild chili, og lidt hvidløg. Kog sagte til de er møre. Dræn lagen af og kog den ind til næsten ingenting. Hæld den tilbage over bønnerne, som i mellemtiden er blevet ret kedeligt musegrå alle sammen, og dryp med et ordentligt skvæt god frisk olivenolie, og lidt æble eddike eller citronsaft.

Frisk timian, persille, kørvel, basilikum, estragon er perfekt over. Hvis man bliver træt af det, som sker omtrent så tit som man når at blive træt af jordbær med fløde i sæsonen, så er mere chili, frisk ingefær, og revet citronskal skønt i bønnerne.

Vi har to pralbønnestativer, som har været ved at vælte af overflod, men lige nu er de færdige med at vokse, bortset fra den græske kæmpepralbønne ’Gigantes‘. De er stadig i fuldt flor og har modnet bønner i flere måneder allerede, så her får man også en lang sæson. Den enkelte Gigantes-bønne er dobbelt så stor som andre pralbønner, som ellers er pænt store. Til gengæld får man kun 3–4 stykker i hver bælg.

Alt for store bønner

Når man dyrker bønner, så når man aldrig at få spist dem allesammen, før de bliver for store. Så hænger de der som gravide slanger med buler hele vejen ned. Det er der enkelte sorter, som sagtens kan bære. Høj Prinsessebønne, Blauhilde og de brede snitbønner kan spises som hele bønner langt ud over hvad man skule tro, men de fleste bliver slatne, får et irriterende plasticagtig hinde indeni bælgen eller bliver bare kedelige. og hvad skal man så med dem? Jamen de skal også bare tilberedes præcis som pralbønnefrøene ovenfor.

Og så må jeg lige prale med mine blå pralbønner

Sidste år åbenbarede der sig en variant af den fine pralbønne sort ’Enorma‘ mellem mine pralbønner. Et par plante havde beslutte sig for at lave mørkeblå bønner i stedet for de lyslilla bønner med sorte prikke, som Enorma plejer at have. Det var ikke en krydsning, men en særlighed, som det viste sig at enkelte andre i verden også havde oplevet med netop Enorma. En del af dens genetiske muligheder. De blå bønner er en stabil, ny sort, dvs. at dens afkom også er blå, og hvis man ikke ved det, så er blå pralbønner ikke noget man ellers har.

De har grønne bælge og blodrøde blomster præcis som Enorma, og bælgene er meget lange og tynde.

Blå Enorma har vi naturligvis dyrket flere af i år, om end ikke nok til at dække efterspørgslen.

Men i år er det endnu mere blåt, og denne gang er det pralbønne-BÆLGENE. Det ser man heller ikke hver dag, skal jeg skynde mig at sige. Jeg fik et par enkelte frø af en bekendt, som skulle give blå bælge, som viste sig at være lidt af en tilsnigelse, Bælgene blev stedvist blå, nogle mere end andre.

Jeg udvalgte frø af de mest blå og såede dem i år, og nu blev bælgene rent faktisk blå., og det er altså nærmest en sensation!

Jeg kan ikke love, at alle frøene giver helt blå blå bælge som mine, men hvis man sår dem og lige selv selekterer en gang, så skal de nok blive det. Det er tilsyneladende ikke et recessivt gen, men der skal menneskelig intervention til for at få mere stabilitet i farven. Pissesjovt er det bare.

Og så er der limabønnerne

Limabønner er også en anden art end de almindelige bønner, Phasaeolus lunatus, som kræver varme. Jeg dyrker mine i drivhus, fordi jeg primært dyrker dem til frø, som skal være helt modne. Hvis man bare vil spise dem, så kan de lykkes et beskyttet sted på friland. Limabønner smager helt vidunderligt, cremet, mandelagtigt, som ikke er så underligt, fordi de har et rimeligt højt indhold af amygdalin, som også findes i mandler. De almindelige butterbeans er gode, men den gamle arvesort Christmas Lima smager nærmest af kastanier, og så er den smukt marmoreret i mørk rødviolet og cremefarvet.

Den har vi dyrket i mange år, men aldrig helt nok til efterspørgslen. I år har vi så også dyrket en ny sort ’Ganymede’’, som er mønstret i lakrød, creme, ecru og kulsort. For f… da hvor er de smukke. De ligger og tørrer på mit køkkenbord og alle må stoppe op og pille ved dem med et forelsket smil om munden. Der er nok til de første kunder, men helt sikkert iikke nok til hele sæsonen.

Jeg må jo prioritere. Der skal også være plads i drivhusene til tomaterne, chilierne, sweet potataoes, madeiravinen, achochaen, agurkerne, mashuaerne, ananaskisebærrene, en ny apios og ingefær, kardemommerne og alt det andet vidunderlige, som det hele bugner af lige nu.

Lykkelig sensommer
Camilla

Del på Facebook

Find os på Facebook