Pinse. Store Havedag. Øko-tomatplanter – nu også med posten.
Vi har åbent både lørdag, søndag og mandag i pinsen kl. 10–16.00. Økologiske tomat- og chiliplanterVi har drivhuset fuldt af 65 sorter skønne økologiske tomatplanter og og 120 sorter økologiske chiliplanter. Vi sender gerne tomatplanterne med posten. De kan bestilles i netbutikken… Chiliplanter er for skrøbelige til at sende. Dem må man komme og købe her på gården. Store Havedag – 4 timers Inspiration, viden og haveglæde14. maj kl. 12–16.00
Birgit Reimer, som har en af de dejligste staudeplanteskoler i landet,, Caroline Mathildestiens Planteskole, kommer og fortæller om ‘Stauder der Holder’. De nemme, vidunderlige stauder, hvordan man kan sætte dem sammen, og har både lidt stauder og bøger med man kan købe med hjem.
Asta brygger de skønneste sommerdrikke af krydderurter, chili og blomster, med smagsprøver, og gartnerne demonstrerer planteformering og svarer på 1000 spørgsmål, vejleder og er helt urimeligt søde og vidende. Kaffe, the og hjemmebagt rabarberkage er inkluderet. Man kan bestille en billet på forhånd eller komme og købe dem på dagen. Kom præcis – kaffe/kage serveres kun kl. 12.00. Du kan se hele programmet og bestille billetter her…
Cafeen har åbent d. 14., 15. og 16. maj kl. 10–16.00 og serverer nybagt brød, ostemadder, pølsemadder og skønne kager, hjemmebrygget cider, hyldeblomstsaft, krydderurtesafter, kaffe og the. Butikken er åben, fyldt med lammeskind af egen avl, frø, vore eget kød og pølser, mel og kryddererier. Og det er bare at komme forbi og nyde foråret på landet.
|