Del på Facebook

Påske og om at dyrke grønkål, podning, nye bærbuske, fairtrade i Danmark m.m.

Ugens tilbud finder du nederst i nyhedsbrevet

Det er nu, du skal så dine kål og grønkål!

Sidste forår plantede vi en hel mark med alle vores 27 sorter grønkål. Den har givet os uendeligt meget dejligt grønt at spise og ikke mindst at kigge på. Det var et vidunderligt syn – grønkål i alle størrelser og alle mulige farver og faconer og ikke mindst forskellig smag. Vores gæster på gården blev helt stille, når de så den, og fortabte sig i bare at nyde synet.

Grønkål kommer i mange typer: De helt klassiske krøllede grønkål, som vi har dyrket i Norden Skotland og England i århundreder. De er hårdføre, med masser af store, krøllede blade, enten høje eller lave, og lidt seje, hvis man spiser dem rå. Med mange bitterstoffer og andre smagsstoffer vi har brug for. Bladene er meget mørkegrønne og ofte med et blåligt skær.

Sibiriske grønkål er endnu mere hårdføre og krøllede på en anden måde, med bladkanter som er takkede eller krøllede som en fin kniplingskrave. De er mere møre og oftest røde og lilla sammen med det grønne. De er lige så sunde at spise og dyrke, som dem vi kender.

Foderkål og fodermarvkål har store, glatte blade, der smager som mild grønkål, og en meget tyk stok, som er fuld af helt fantastisk kålmarv. Nogle af dem kan blive flere meter høje og kan vokse i årevis, medmindre der kommer en meget streng vinter. Og de rummer en ren overraskelse: Inden i stokken er der metervis af kålkød, som har den fineste, sprøde nøddesmag, lidt som kokos, broccolistok, glaskål og hasselnødder – sammen. Marven spises rå, tilberedt eller fermenteret. Det er en type kål, som bruges i Portugal, og Sydamerika, og vi har dyrket dem her i fortiden, men mest for at have grønt vinterfoder til dyrene. Det er også en god idé. De give mange blade, men de smager rigeligt dejligt til, at vi også kan spise dem med stor fornøjelse.

Palmekål kender og elsker vi, og der er flere slags end lige den toskanske med de mørke blade. De egner sig til en hurtig sautering, i sidste øjeblik i supper, blancheret kort.

Bladkål/collards danner ikke hoveder, men mange møre blade, som er elsket i de amerikanske sydstater og i Sydeuropa, og de vokser fint hos os. Der findes mange sorter og forskellige former.

Og så er der selvfølgelig en masse mennesker ude i verden som glæder sig selv og os ved at krydse alle disse kål på kryds og tværs, og det kommer der helt nye og vidunderligt smukke spiselige og knaldsunde grønkål ud af, som man skal prøve.

Nogle af disse kål bliver så i øvrigt mere end to år gamle og kan vokse i årevis, hvis der ikke kommer for strenge vintre. Hvis de ikke går i blomst, eller man tager blomsterne, inden de springer ud, vil de fortsætte. Vores egentligt flerårige grønkål og flerårige blomkål gør det endnu mere villigt, men også her skal man sørge for at fjerne blomsterne, inden de danner frø. Det er en arv fra vilde kål, som netop er flerårige.

‘Purple Peacock’ er den mest utrolige krydsning mellem grønkål og broccoli. Siberfrill, Red Ursa er krydsninger med sibiriske grønkål med meget møre blade, som er gode rå, og mange andre. Ingen anden afgrøde giver så meget mad i så lang tid som grønkål, også når alt andet er væk og visnet.

Lige nu venter vi på, at vores grønkålsmark går i blomst. Både så vi kan gå ud og høste lige så mange af de nye, tynde blomsterskud, som vi kan overkomme at spise i den måneds tid, det varer, før det hele er gået i gule blomster, som også kan spises, men på et tidspunkt bliver skuddene for træede. Det er en smuk afskedsgave fra de toårige kål, og vi nyder den intenst, for de er en grøntsag, som er uendeligt meget bedre end broccoli, netop fordi de lige er høstet. Efter det, så lader vi de fineste planter, som har overlevet vinteren bedst, være, for at danne frø. Disse frø vil være en krydsning af alle de sorter, vi har dyrket, og afkommet vil blive uforudsigeligt, men robust. Disse frø egner sig således til at dyrke her hos os i en rimeligt kold vinter, og vi sælger dem til næste år. Vi kan så blive ved med at dyrke vores egne frø, tage frø fra de bedste, smukkeste, mest velsmagende og sundeste planter – et virkeligt spændende projekt for os.

Du finder vores udvalg af grønkål m.m. i netbutikken…
Du kan læse om at dyrke kål her…

Påsken på gården

24. til 28. marts kl. 10–16.00
Vi har fået grislinger, og de kan opleves i påsken.

Vi har åbent i cafeen, og man kan smage vores skønne lam, spise brunch, prøve vores nye cider og nyde livet.

I planteskolen poder vi æbler. Du kan komme og få podet nogle kviste af et elsket æble, som du gerne vil have flere af. Det koster 100 kr.

Og vi har stadig podekviste af alle vores skønne æblesorter, som du kan få lavet et træ af.

Planteskolen har et smukt udvalg af forårsløg og har skaffet de skønneste nye bær og frugtbuske hjem. Multebær, tranebær, tyttebær, armenske brombær, laksebær, lyserøde blåbær m.m.m.

Butikken er fuld af lam, skønne pølser af lam og gris og alle vores fine specialiteter, ikariahonning, vores egen honning, mel, krydderier m.m.

Camilla ud af huset

Som regel er jeg jo hjemme på gården, men af og til kommer jeg alligevel ud og bliver luftet – bl.a. til disse to arrangementer, hvor jeg fortæller og demonstrerer:
21. marts på Roskilde Bibliotek Du kan købe en billet til 25 kr. her…

Bondens Marked på Østerbro 2. april laver jeg skønne salater af de varer, som man kan købe på Bondens Marked på Østerbro. Det eneste rigtige marked – som jeg kender til – hvor man kan købe sæsonens råvarer direkte fra producenterne. Her laver jeg de skønneste salater og masser af smagsprøver. Kom forbi!

bm.mono.net/bondens-marked-p-oesterbro11

Der er åbent den 1. og 3. lørdag hver måned, og de har nogle virkeligt skønne ting. Gå dog derned, hvis du bor i nærheden!

Prøv frisk fisk, bæredygtigt og kystnært – midt i København, direkte fra fiskerne

Og endnu et godt sted at handle, hvor der kommer alt for få kunder, selvom det er det bedste initiativ meget længe:

www.thorupstrandfisk.dk/koeb-fisk/kutteren-hm800/

Fairtrade er ikke kun i ulandene

Det handler også om at støtte de gode, små producenter og initiativer, som findes her i landet, og som – tro mig – kæmper en brav kamp for at få det til at hænge sammen. Køb ind der, og få bedre varer og en bedre smag i munden
Rigtige markeder, hvor mennesker selv sælger deres ting, er svære at få til at virke i Danmark. Vi er jo notorisk det mest fedtede land i verden når det handler om mad, og vi er bekvemmelige. I alle mulige andre lande betragter man det som et privilegium at kunne få friske vare, men vi synes bare det er svært at loppe os op til at komme ud af døren og forventer måske også, at varerne er billige. Fairtade går jo ud på, at pengene går til producenterne, ikke alle mulige mellemhandlere, så hvorfor skule de så være billigere?

Ugens tilbud i netbutikken

Gælder frem til og med den 20. marts kl. 24.

Camillas Køkkenhave: 148 kr. – så længe lager haves.

Alle bestillinger på mindst 250 kr. ekskl. porto, får en kæmpepose med 100 blandede bøftomatfrø – en skønsom blanding af vores vidunderlige ganle sorter smagfulde bøftomater.

Alle bestillinger på mindst 500 kr. ekskl. porto får gaveposen med bøftomatfrø og en billet til Påske i Køkkenhaven den 26. marts (værdi 200 kr.).

Bestillinger på mindst 1.000 kr. ekskl. porto får billet, gavepose og gratis fragt. Vi refunderer fragten, når vi afsender din pakke.

Besøg netbutikken…

Glædeligt forår
Camilla og Co.

Del på Facebook

Find os på Facebook