Julemarkedet er veloverstået. Trods det vildeste elendige vejr var det en succes med mange glade og julestemte gæster, som trodsede mudder, regn, hagl og storm for at være til vores marked. Vi er taknemmelige. Ovenpå tusindvis af luciaboller og flæskestegssandwich hviler vi lige ørene et par dage, spiser noget grøn salat og rydder op efter festlighederne, men der er stadig fint og julepyntet på hele gården. Vi har åbent de næste to lørdage, både i den fine kryddeributik og i gårdbutikken. Og der er masser af skønne juleting og sager, brunkagedejen, lammemedisteren, krydderierne og gode brugbare gaveideer, frø og forårsløg. I denne uge har vi 213 ting på tilbud til halv pris i netbutikken: Hævekurve, krydderier, julebog, sæber, forårsløg, frø, chili, og julepynt. Du finder dem under tilbud, hvor rabatten allerede er trukket fra prisen. Der er samme rabat på tingene i gårdbutikken lørdag, hvis der er flere tilbage (-: fuglebjerggaard.dk/netbutik/index.php?cPath=136 Pomeranserne er kommetØkologiske pomeranser til marmelade og julemaden, varme drikke, desserter og kager. Du kan få dem i gårdbutikken og i netbutikken. Du kan finde opskrifter med dem her… Friskslagtede ferske halve lamBestil friskslagtede ferske halve lam til at afhente i januar, og få en gratis spegepølse med i købet. Vi slagter lam igen i januar, og det er en stor hjælp for os, hvis du bestiller det nu og henter det i januar. Som tak for hjælpen gi’r vi en lammespegepølse med i købet, hvis du bestiller inden jul. De glædeligste hilsener |