Chilitid, gratis e-bog, vores nye ekstreme chilisorter, chiliplanter, gratis billetter til chilidag med frøkøb i netbutiken og et par opskrifter med chili

Det er tid til at så dine chiliplanter

Vi har 130 sorter, og du kan se dem her.

Du kan læse alt om hvordan du dyrker dem her.

Hvis du hellere vil købe færdige planter, så se mere om dem længere nede i nyhedsbrevet.

Tilbud i denne uge

Få to gratis billetter til den store tomat- og chilidag den 26. april
Ved køb i netbutikken for mindst 500 kr. planter, frø og knolde får du sendt 2 gratis billetter til vores store Chili- og tomatdag den 26. april. Billetterne koster ellers 100 kr. stykket. Dagen er sjov og lærerig, masser af smagsprøver, og kaffen og kagerne er gode.

Tilbuddet gælder fra 31. januar til 7. februar.

Du kan læse om arrangementet her.

Hvor du også kan tilmelde dig, hvis du nu ikke skal bruge frø og andet havetjams, men bare gerne vil komme og opleve det og købe tomat- og chiliplanter med hjem.

Gratis e-bog om chili

Fra nu på fredag og en uge frem har Saxo.com et helt uimodståeligt tilbud på en af mine e-bøger, om hvordan man dyrker og spiser forskellige afgrøder,
Tilbuddet gælder fra 31. januar til 7. februar.

E-bogen om chili er piv gratis til alle, der vil‘ ha den. Du kan bestille den her.

Meningen er naturligvis, at man får blod på tanden og måske får lyst til at erhverve de andre ret så fine e-bøger, jeg har lavet, men prøv nu den her.

Chiliplanter og de nye monstrøst stærke chilisorter







I dag kommer Michael Lysgaard og henter alle de chilifrø, som han skal dyrke til chiliplanter til planteskolen i år. Michael har vært gartner her på gården, er ret chilinørdet og har nu lavet et fornemt økologisk gartneri i Avedøre, hvor vore chiliplanter skal vokse sig til, indtil de er klar sidst i april til vore store chili- og tomatdag.

Vi har jo dyrket chili i mange herrens år, men man må sige, at det har taget en helt fantastisk udvikling det sidste halve år, men for at være sandfærdig så måske af mange andre grunde end netop smagen.

Det er de stærke chili, der er blevet kult, og vi skal være de sidste til at beklage det.

Chili – og især de meget stærke – er noget, enhver rask ungersvend må ha’, og vi har taget konsekvensen og har taget 17 nye sorter ind, også de allerstærkeste i verden, selvom vi nu havde en hel del multistærke i forvejen, men de er så også de mest aromatiske, hvad der unægtelig interesserer mig mere end styrken.

Der er også et par nye milde og meget aromatiske, og den uterlige Peter Pepper, jamen altså, den taler for sig selv.

Udover de nye sorter har vi udvalgt 100 sorter, som også kan købes som planter – og så alle tomaterne, men dem vender jeg tilbage til senere på sæsonen.

Nye chilisorter i 2014

  • Numex Suave Red
  • Aji Umba
  • Peter Pepper
  • Red Hot Scorpion
  • Numex Pinata
  • Bhu Jolika White
  • Bhut Jolokia Peach
  • Carolina Reaper
  • Cornish Naga
  • Fatali Rød
  • Jays Ghost peach Scorpion
  • Mem Jiolokia
  • Naglah Naga
  • Scorpion Devils Breath
  • Trinidad Scorpion Red
  • Trinidad Scorpion Moruga
  • Trinidad Scorpion Chokolate

Opskrifter med chili

Se her…

Vinterferien

Og så har vi i øvrigt åbent de to weekender i uge 7 – vinterferien – hvor man kan komme og besøg vores nye kalve og de første, meget tidlige og ufatteligt nuttede nyfødte lam.

Mere om det i næste nyhedsbrev.

Februartilbud i netbutikken

I februar måned har vi tre særtilbud på alle ordrer på frø, løg og knolde:

Ordrer på mindst 500 kr., vil modtage min fine minibog Ælle bælle Børnefester eller Ælle Bælle Hverdagsmadse mere om bøgerne her – og tre poser gratis frø.

Alle, der køber for mindst 1.000 kr. frø, knolde og løg i januar, får leveret dem fragtfrit samt tre poser gratis frø. Vi refunderer simpelthen portoen.

Hvis man køber for 1.500 kr. frø, løg og knolde, får man leveret fragtfrit, vi medsender tre poser gratis frø, og Anbefalede danske plantenavne oveni. Du kan se mere om bogen her.

Hotte ønsker
Camilla Plum

Del på Facebook