Pop up-restaurant lørdag den 19. juli – og igen den 2. august Camilla og Co. laver sommermad!
Ingen små fisede tallerkener med for lidt mad på og med for lange mellemrum!
Når vi serverer på Fuglebjerggaard, er der rigelig og virkelig dejlig mad, også hvis man ikke spiser kød.
Vi koger og braserer en buffet med salater, grøntsager, krydderurter, lammeryg på grillen,, fisk og en skøn dessert med bær fra haven. Hjemmedyrket, hjemmelavet, hjemmebagt, Økologisk og omsorgsfuldt!
350 kr. for maden, drikkevare a la carte. Små børn tager du gratis med.
Du kan se mere og bestille plads til begge sommerrestaurantaftener her…
Gratis arrangement nu på lørdag og lørdag den 26. juli Kom og se og smag, hvordan vi laver vores sommerdrikke med bær, urter og blade fra haven.
I Cafe Palais des Poulets brygger vi vores egne safter, kombucha, ice tea og cordials med blade, krydderurter, blomster og bær fra haven. Kom og se og smag, hvordan vi gør. Gratis demo med smagsprøver den 19. og 26. juli. Se mere og meld dig til her – eller kom bare forbi.
Cafeen bager bare de bedste kager
med masser af bær, boller med ost, og en frokosttallerken med salater fra haven, nybagt brød, og rigtig god kaffe hver lørdag og søndag.
Sommetilbud i Planteskolen
- Kæmpe jordskokker i potter: 40 kr.
- Kæmpeverbena (store!): 75 kr.
- Majs i potter (mange i potten, flere sorter, flotte, til udplantning): 35 kr.
- Gaura: 20 kr.
- Agurker: 10 kr.
- Houttyunia cordata (krydderurt som smager af koriander, er utroligt smuk og kulørt og helt hårdfør): 15 kr.
- Rødbeder (mange sorter i store potter, kan dyrkes færdige i potten eller plantes ud): 30 kr.
- Auberginer (mange sorter): 15.-
- Bønner (til udplantning eller dyrkning i potter)
Kattekillinger!
Vi har en masse killinger, som er klar til at komme til nye hjem lige efter ferien. Kom og kæl med dem, og bliv forelsket.
Gratis rundvisning for børn hver søndag kl. 10
Kom forbi, og oplev gårdens dyr med dine unger.
De bedste hilsener Camilla og Co.
|
Del på Facebook
|