De gode nyheder!

ZEN og kunsten at vedligeholde en surdej

Flintesønnerne Niels og Carl Plums bagebog, ZEN og kunsten at vedligeholde en surdej, er udkommet i mandags på Gyldendal, og jeg er selvfølgelig rævestolt. Den er meget, meget anderledes, end hvad man ellers ser på kogebogshylderne. Skønne og upyntede fotos, og teksten, tja, jeg ville ønske, jeg kunne skrive sådan, men det kan man kun, når man er ung. Overskud, humoristisk sans og en måde at væve livets mange ender sammen på.

Jeg synes, det er smukt, og jeg håber, mange læser den og får endnu mere lyst til at bage også uden for speltsegmentet. Det er en bog til unge og folk med trang til at afprøve det unikke og med ideelle fordringer til både deres brød og deres tilværelse.

Man kan få den hos boghandleren, på nettet og i vores netbutik.

Bagekursus med Carl og Niels Plum nu på lørdag

De selv samme drenge afholder et bagekursus på Fuglebjerggaard den 8. marts, nu på lørdag, hvor man kan lære at omgås sin surdej og bage et skønt brød. Se mere og tilmeld dig her…

Kvinderne er jo ude ude og kæmpe og feste den dag, så det bliver nok et rimeligt maskulint kursus (-:

Byg din egen stenovn

Carl afholdt et meget muntert og lærerigt kursus i efteråret om at bygge sin egen stenovn, og hvordan man bager i den. Det gør han igen i maj. Se her…

Hvis du vil prøve at bage med vores eget mel, dyrker og malet på Fuglebjerggaard, så kan du få det her.

Tilbud i netbutiken i marts måned

Hvis du køber for 250 kr., får du en stor pose med mine blandede morgenfruefrø med i pakken.

Hvis du købe for 500 kr., får du tre poser gratis frø med i din pakke.

Hvis du køber for 1000 kr. får du to billetter til en dejlig forsommerdag lørdag den 24. maj (værdi 200 kr.), hvor jeg viser rundt og fortæller om alle de afgrøder, vi dyrker, vores projekt med at dyrke 13 gamler sorter høje ærter for Frøsamlerne, om at dyrke dansk køkkengræskar før de helt forsvinder, om at tage sine egne frø, og hvordan man dyrker tomater og chili o.m.a. Vi slutter af med kaffe og hjemmebagt rabarberkage. Du kan selvfølgelig også bare bestille billetter direkte.

Tomater

I marts skal du så dine tomater, og du kan læse alt om hvordan man gør her.

Mine tomatsorter kan man se her…

Med venlige hilsener
Camilla Plum

Del på Facebook