Efterårsferien på Fuglebjerggaard

Arrangementer og tilbud hver dag til både børn og voksne.

Vi har åbent over det hele alle dage 12. til 20. oktober kl. 10–16.00.

Gratis arrangementer kræver ikke tilmelding, ellers meld til i netbutikken eller i gårdbutikken.

Dyrene Kattekillingerne og vores nye beboer, Uldgrisen ‘Uldrich’, er meget, meget kælne.

Cafeen er åben alle dage kl. 10–16.00. Vi serverer hjemmebagte æblekager, æble toddy, kaffe, Vores egne Cider, the og nybagte boller med smør.

Selvpluk i æbleplantagerne kl. 10–16.00 hver dag. Vi har rigtig mange sorter æbler, og hvis man plukker forsigtigt, kan de holde sig i mange måneder. 1 kg 20 kr. 10 kg 150 kr. Medbring selv kasser.

Pres dine egne æbler til most hver dag kl. 10–16.00. Vi har sat vores to æblepresser op. Det er gammeldags træpresser med håndkraft, som kan forvandle ens nedfaldsæbler til den mest vidunderlige friske saft. Medbring dine egne æbler og lej en presse. Det koster 100 kr. i timen for dem begge to. Æblerne skal være vasket fri for jord, men det gør bestemt ingenting, at de har brune pletter og er ædt af orm og hvepse. Medbring rigeligt flasker eller bøtter til at have saften i.

Hvis du ikke har dine egne æbler, så har vi æbler til presning til 5.- pr kilo.

Gratis rundvisninger for børnefamilier hver dag kl. 12.00. Specielt til familier med børn. Vi ser især på dyrene, men også resten af gården.

Camilla Plum holder gratis rundvisning for voksne d. 13. og d. 17. kl. 12.00.

Æbledag 12. oktober kl. 12–15.00 rundvisning i æblerne. Vi dyrker 40+ sorter æbler på Fuglebjerggaard. Camilla fortæller om dyrkning, smag og sorter. Vi demonstrerer, hvordan man presser saft, og vi smager på saften. Kogedemo med masser af æbler, både i det salte og søde køkken, med store smagsprøver til alle af det hun fremtryller. Vi smager på alle de sorter, vi dyrker, som er modne på det tidspunkt. Kaffe og the og æblekage ved ankomsten inkl. Særlig pris for børn.

Minikursus: Lær at lave det sprødeste knækbrød 13. oktober kl. 12–13.00 med Niels Plum. Demonsrtation og smagsprøver.

Minikursus: Smag forskellen. Vores oksekød. Vi steger, du smager. 19. oktober kl. 12–13.00.

Vær med til at lave cider med Niels Plum. Gratis. 19. oktober kl. 10–16.00. En dag hvor man er med til at samle, vaske og, presse æbler på gården, og sætte de fyldte tønder over til at gære til cider. Undervejs fortæller Niels om hvordan vi laver cider, og man kan smage både den frisk pressede saft de to forskellige typer cider han og hans bror producerede i 2012. Arrangementet er for større børn og voksne, og man skal være indstillet på at have fornuftigt tø’j på, og at bestille noget. Vi gir kaffe, æblekage og et par solide håndmadder til deltagerne.

Fåreklipning. Gratis. 20. oktober. Alle vores får skal klippes, så de kan nå at få en fin pels igen før det bliver koldt. Fåreklipperen arbejder fra kl. 10.00 og til han er færdig med alle fårene hen på eftermiddagen.

Staudedag med Camilla Plum. 20. oktober.

Frø Alle frø fra indeværende sæson koster 10 kr. pr. pose i gårdbutikken, indtil de er udsolgt. Vi har også mange nye og spændende frø på hylderne.

Gårdbutikken har lammekød, oksekød, pølser, mel, krydderier, slik og hjemmebagte kager og alt det andet dejlige skrammel vi plejer at have.

Haven er åben, og man er meget velkommen til at se på det hele.

Planteskolen er åben, og vi har mange gode tilbud her lige før, planteskolen lukker for sæsonen.

Info og tilmeldinger:
fuglebjerggaard.dk/netbutik/index.php?cPath=38

Opskriften denne gang er på en skøn græskarkage med havtornglasur.

Vær velkommen
Camilla Plum og Co.

Del på Facebook