Enårige  
 

Enårige blomster og grøntsager ordner det hele på en enkelt sæson, spire, rødder, blade, blomster og frø. Det handler f. eks om morgenfruer, kornblomster, pyntehør, mamelukærme, valmuer, tallerkensmækkere, levkøjer, cosmos, mølleblomst, atlaskblomst o.m.a.

Køkkenurter som Basilikum, Dild, kørvel, koriander, spinat, salat, radiser er også enårrige.

De skal sås direkte i jorden, som hovedregel, men hvis man er lidt nørdet, eller bare har en have som er våd og kold langt hen på sæsonen, så kan det betale sig at forkultivere nogle af dem.

De fleste enårige er sommeranuelle dvs at de sås om foråret og vokser som besat, og får afsluttet det hele inden for et kalenderår. Andre er vinteranuelle, dvs at de sås  sidst på somemren eller om efetråret, står hele vinteren og danen rrødde rog blade og blomster næste forår.

Spinat, vårsalt, en særlig type levkøjer, Kornblomnster, kornvalmuer er f.eks vinteranuelle,  
 

Toårige 
 

Toårige planter sås det ene år, danner i løbet af sommeren/det tidlige efterår en bladroset, eller en ordentlig svend af en rod, og beslutter sig så til at blomstre det følgende år. Rigtig mange af de grøntsager vi dyrker er i virkeligheden toårige planter, gulerødder, rødbeder, kål, persille, løg og porrer, og blomster som digitalis, kongelys, gyldenlakker, marieklokker, studenternelikker, judaspenge, muscatsalvie, kort sagt de skønneste og mest attråværdige blomster. Hvis man lader toårige grøntsager og krydderurter stå i jorden vinteren over går de simpelthen i blomst året efter. Det er ret sjovt at prøve, men mindre sjovt når de toårige grøntsager af sig selv begynder at blomstre allerede første år, det kan sker hvis de bliver stressede af tørke, kulde eller bare står alt for tæt, og det gør dem uspiselige, men smukke. 
 

Toårige blomster skal altid forkultiveres første gang man dyrker dem, både fordi man ikke har så mange frø, og gerne vil se resultater, og for at have styr på hvor de skal vokse. Man planter dem så ud når de er store og fine i august/september. De danner alle sammen helt ufatteligt mange, bittesmå frø, så efter de har været i blomst første gang har man ingen problemer med bare at så dem hvor man vil have dem, og det klarer de i øvrigt også fint selv. Ellers er det en hovedregel at slippe de afblomstrede stængler af før de laver frø, det plejer at forlænge levetiden til flere år, men så får man ingen frø. Af grøntsagerne så forkultiverer man altid kål, og porrer, det er store, næringskrævende grøntsager og de har godt af en ekstra lang vokseperiode. Rødder forkultiveres aldrig, det forstyrrer roddannelsen, men jeg må indrømme at jeg forkultiverer et par hold rødbeder, og sår resten direkte.

Hvorfor følger senere. 
 

Flerårige planter er alt fra træer til buske, krydderurter og blomstrende planter. De urteagtige, dvs. ikke træ-agtige blomster kaldes stauder.  
 

De forkultiveres altid, så det man planter ud er i god vækst, og man ved meget præcist hvor det kommer til at stå.

De træede krydderurter som lavendler, timian, rosmarin, isop, sar, er det man kalder halvbuske.

De skal også forkultiveres.  
 

De fleste stauder er nemme at så selv, f. eks solhat, flerårige lathyrus, nelliker, Gaura, akelejer. Det  det er helt sikkert nemmere at købe dem, men hvis man vil have mange, billigt så er det frøene man skal ty til, selvom man kan komme langt med at dele og stiklingeformere indkøbte planter.

.

Forkultivering   
 

Man forkultiverer af flere grunde; for at få en lang vækstsæson, for at få tingene tidligere i gang, så de blomstereller kan spises  før de ellers ville gøre hvis de bare blev sået direkte i jorden, for ikke at spilde frø, fordi der ret præcist kommer en plante ud af hvert frø når de er sået i små potter, fordi man kan give dem den rigtige afstand når de plantes ud, og fordi man undgår at så for meget og for tæt, og dermed skal luge det meste væk igen. 
 

Det er rigtig gode grunde, også besværet med at forkultivere dem værd skulle jeg mene. Det er utroligt dejligt at nusse rundt i et drivhus eller i vindueskarmene og nusse om de små kræ, og der skal nusses for at det lykkes. Man kan komme i gang længe før det er ordentligt plantevejr derude, man kan havedimse også på kolde regnfulde og blæsende dage, og så er det simpelthen elementært sjovt. Jeg sår hvert eneste år en masse ting jeg ikke har prøvet før, og dem får man meget bedre styr på i små potter end direkte i jorden, man lærer kimplanterne at kende, og nogen gange tager man livet af dem alligevel.

Og så er der tale om to helt adskilte former for forkultivering for at det ikke skal være løgn; 
 

Den man foretager indendørs fra februar for at forlænge vækstsæsonen.  Det drejer sig om selleri, artiskokker, chili og ikke ret meget andet. Dem sår man i jiffypotter, i små potter man har lavet af aviser med en Potmaker, almindelige små potter f. eks fra krydderurter, og fyldt med økologisk såmuld, eller i såbrikker som er fladmaste spaghnumplader på størrelse med en alka seltzer til en mellemstor hest. Man holder dem fugtige men ikke våde, dækker dem over med plasticposer, undtagen når solen står lige på, så de ikke tørrer ud. Og sørger for at de får så meget af lyset som muligt, for i det meget tidlige forår, 7 den sene vinter er det lys der er den begrænsende faktor, og ikke varme. Varmen skal man passe på med, man kan ikke forkultivere over en radiator på fuld knald, så bliver frøene/planterne kogt. Man må skrue ned på laveste varme eller slukke den helt. Hvis man ikke kan det må potterne stå på et bord op ad vinduet.

Kunsten er at sørge for at varme/vand/lys passer sammen så man ikke får lange blege bænglede planter. Som kommer af for meget af varme og vand og for lidt lys. Af samme grund kan det godt betale sig at vente til midt/sidst i marts med at så tomater, de kan alligevel ikke plantes ud før i maj, og de vokser meget hurtigt når de først kommer i gang. Chili vokser langsommere og er mere kompakte, stive planter.

Den anden form for Forkultivering kræver en mistbænk eller et drivhus, her sår man som første hold kål, salat, rødbeder, sommerblomster, tagetes, krydderurter, stauder, fenikkel, lathyrus, en eller anden dag sidst i marts eller først i april, på samme måde i bakker eller potter med god økologisk med ugødet muld. Man kan sådan set så i hvad det skal være, konservesdåser, karsebakker, foamkasser, bare der kan være min 5 cm muld i. Det er rigtig meget nemmere, for lyset er kommet, og man behøver ikke bekymre sig om at planterne bliver brændt af, undtagen på meget solrige dage hvor man skal lufte ud.!  

Hvis det truer med nattefrost kan bobleplast eller to lag fiberdug over planterne klare problemet. Jeg har også med held hold mine drivhuse frostfrie ved simpelthen at tænde et stort bloklys i hvert hjørne, det ser fantastisk ud om natten og sørger for en smule lune i luften.

14 dage efter sår man de ting der absolut ikke kan tåle den mindste smule frost, græskar, agurker, lathyrus, courgetter, bønner, og majs. Den trænede køkkenhaveejer vil indvende at majs, courgetter og bønner ikke behøver forkultivering, men de hjælper på tidlighed, man risikerer ikke at nogen spiser ens bønner så snart de kommer op af jorden, og man får majs 14 dage tidligere. Og ikke mindst så slipper man for at få huller i rækkerne derude, når et eller mange frø af forskellige grunde bare ikke spirer.  
 

Når det handler om planter til haven er det en rigtig god ide at forkultivere nogen af dem. De modner ikke så langsomt som de tropiske planter, men f. eks artiskokker der skal lave en enorm plante, og en hel masse blomster vi gerne vil spise, skal forkultiveres for at kunne nå det i en dansk sommer, selleri har også en sløv start og skal sås i februar/tidligt i marts.

Med sommerblomsterne er det lidt vanskeligere at afgøre om de skal forkultiveres, jeg gør det med dem der kan tåle det f. eks tallerkensmækkere, tagetes, etårige lupiner, enårige asters, reseda, mamelukærme, balsaminer, både orange og alm. cosmos, skabioser, zinnia og levkøjer.

 

De kan godt klare en direkte såning, men det går både hurtigere og er i sidste ende nemmere at have med at gøre når man forkultiverer dem. Men de fleste sommerblomster, dvs. enårige blomster er nemmest at så direkte på voksestedet når jorden er varm nok, ca. midt i april Dem der ikke kan tåle det er f. eks opiumsvalmuer, enårige riddersporer, og jomfru i det grønne som er for fjumsede og svære at håndtere, eller også har de en lang pælerod der gør dem uegnede til omplantning.

 

Camilla Plum