Flere krydderier og opskrifter…

Krydderierne kan købes i netbutikken…

Tamarind

Tamarindtræer er store, smukke og i famile med ærter og bønner, Bladene ligner acaciens blade, og de lange fede tamarindbønner hænger i store klaser under dem, De friske frø kan i øvrigt dyrkes til fine ret store stueplanter. Frugterne kan spises mens de er grønne, ligesom grønne mangoer, de er frisk-sure- en meget værdsat smag i varme lande, og spises som regel med salt og chili, eller laves til frisk chutney. Når frugterne modner får de er tynd, sprød skal, der ser ud som om den er drysset med kanel. Inden i er de fyldt med sødligt- syrligt frugtkød og en række sorte skinnede store sorte frø som man ikke spiser. Hvor tamarinden gror spiser man de modne frugter direkte, knækker skindet af, fjerner de lange taver, og spytter frøene ud. Tamarind fås i forskellige grader af sødme og syrlighed, de søde er en vidunderlig spisefrugt, men ret uegnet til mad, de sure er som regel for sure at spise direkte, men skønne i maden. Hvis man kan finde dem friske er de værd at købe, Sweet tamarind kan man som regel finde i indiske, thai -og pakistanske butikker i æsker, som man bare skal skynde sig at spise mens de er friske. Men det meste af tiden bruger man tørret tamarind i blokke, sorte huller af aromatisk syrlighed, som er meget nemt at bruge, og egentligt ikke mere besværligt end at presse saften af limefrugter.

Der er mange kvaliteter, og de dyreste er som regel bedst, men ikke altid. Man tar' hvad man kan få. Man skal bare lige sikre sig om der er tilsat sukker eller salt, som kan være fint nok, bare man ved det. Tamarind koncetrat er der sjældent noget ved, selvom der findes undtagelser, så er aromaen som regel væk, og man får kun syrlig klistrethed.

Tamarindsauce

Tamarindblokkene består af modne tamarind, med skaller og kerner og det hele, presset sammen til en blok. Man tager så meget af som man vil bruge, og lægger klumpen i vand til det godt og vel dækker, i et par timer, Nulrer den så godt ud i vandet som man kan med fingrene,, og presser alt frugtkødet minus skaller og frø igenenm en sigte.

Resultatet er en mere eller mindre tyk tamarindsauce, alt efter hvor meget vand man har blødt den op i, og hvilken kvalite tamarnd man har brugt, som man så kan bruge i maden, til chutneys, eller som saftevand.

Saucen serveres direkte som dypesauce til f.eks samozas, eller andre ting man har stegt sprøde..og det behøver ikke være fjernøstligt, det er skønt til fiskefileter, og sprød kylling, ellere bare til pommes frites.

Det er klassisk tilbehør til Chaat- salat, og den gør underværker i alt med frugt, syrligheden bringer sødmen frem i salsaer, i jordbær, ferskner, blommer. Der er kun en bagdel;, den ikke specielt appetitlige brunlige farve, som er ret ligegyldig i de fleste sammenhænge.

Drikkes overalt i troperne, og det er skønt, meget læskende og kølende en varm dag.

Tamarind limonade

Lav en tamarindsauce som ovenfor, smag til med sukker til limonadesødme, fortynd med masser af isklumper, vand eller boblevand og kom en skive lime i hvert glas. Det er også meget dejligt med masser af mynte eller citronverbenablade i.

Frisk tamarind - lime- dadelchutney

200 g store friske dadler, saft og fintrevet skal af 2 lime, 1 rød chili, finthakket, 1 dl tamarindsauce

Man kan bare udkerne dadlerne, og lade dem være hele, eller hakke dem groft som man vil. Bland og lad det trække til dagen efter, så sødmen fra dadlerne kan tage kampen op med lime og tamarind. Det er svært ikke bare at spise det hele som det er....men sammen med alt muligt asiatisk og indisk er det en meget fin chutney.

Flere krydderier og opskrifter…

Krydderierne kan købes i netbutikken…