Historien om en etikette

Kom på flaskerne fra marts 2008

Den skal være flot og så skal den fortælle budskabet i en KØLSTER:
personlig, original, fra en gård fra A-Z, økologisk, håndværk, naturlig, professionel o.s.v.

Ved grafikeren Frk Madsens mellemkomst er vi nået til denne løsning (udkast):

Formatet er tilpasset 75 cl champagneflasken. Når den ses forfra er det kvadratiske felt synligt mens det venstre kolonnefelt gemmer sig på 'siden' af flasken.

Hvert bryg har sit nummer og består af ca. 500 flasker. Så får det sit personlige navn, som kan antyde typen. Jeg vælger helt bevidst ikke at bruge traditionelle navne og kategorier, da en KØLSTER er sin egen. Selvom den er en overgæret øl er den ikke en ale eller lignende. For den er hverken engelsk, fransk eller belgisk i sti aromasprog. Er den undergæret er det langt fra en pilsner, en bock, en märchen eller andet traditionsrigt. Den er stadig sin egen.

Kolonnefeltet fortæller om netop denne øl og ultrakort om en KØLSTER

 
Så har den fået et 'vandmærke', som er taget fra et vidunderligt lille smykke - en broche - der hænger i en fin glasmontre på Nationalmuseet og stammer fra vikingetidens Vålse på Stevns.

Symbolet har aner langt tilbage i den klassiske oldtid, det er velkendt i den keltiske jernalder og kaldes en triskele. Sjovt nok har det engang været brugt på en jysk øl. Symbolet har mindelser om østen yan.yin men er her en treenighed, som er mere i overensstemmelse med vores kulturs grundtal. Og så er den som noget originalt tilført tre dråber eller blade i slyngningernes krydsfelt, og bliver derved en meget smuk billedbeskrivelse af liv, død og uendelighed. Sådan som jeg så den for mange år siden i museets dunkle rum.

For at kigge lidt dybere i historien har Karsten Kjer Michaelsen fra Odense Musum (vi snakker øl og brændevin - www.aquavitaesydfyn.dk!) kontaktet hans bekendte Iben Skibsted Klæsøe. Hun skriver
"Kære Karsten 
Jeg har kigget lidt på det tilsendte smykke. Og skal prøve at komme med mit bud her. Uden altså at have et helt fasttømret svar. Triskelen er jo et gammelt symbol og tegn, som kendes både fra det græske/østlige og også keltiske. Det er nok det sidste, altså især Irland, som vi her i Norden plejer at rette blikket mod. Det er et meget brugt element på de de irske metalsager, i manuskripterne, på stenkors osv.  
Men dette smykke minder utrolig meget om tilsvarende fra Birka, ligesom det med sin hvælvede form ligner nogle smykker fra et Skattefund fra Badeboda i Småland. Der er også visse lighedspunkter med tilsvarende smykker fra et russisk skattefund Kremlin skatten. Blot mangler jeg triskelen på disse. Men jeg mener, der er triskele på nogle af Birkaspænderne. 
Jeg er derfor nok mest tilbøjelig til at mene, at Vålse-smykkets proveniens skal søges i det østlige område. Desværre har jeg ikke bøgerne fra Birke lige ved hånden. Om vi skal helt til Byzans, eller længere væk, ja, der bliver jeg dig nok lidt svar skyldig. Det kunne måske også være sydrussisk. Men ihvertfald fra de østlige egne, det tror jeg er rigtig nok. 
Håber, du kan bruge disse informationer, ellers skriv endelig igen, så vil jeg kigge i andre bøger."

Altså et lille skridt - mod øst ifølge Iben. Et kvalificeret gæt fra min side: En genstand som er produceret andet steds (østpå) og kommet hertil ved handel eller gaveudveksling, et tegn på vikingetidens vide horisonter, og/eller glubende appetit. Selve symbolikken siger hun så ikke noget om, men her er vi måske ovre i mere generelt stof, altså triskelens betydning. På Sicilien er den selve nationalsymbolet og ikke en men alle souvenirbutikker er oversvømmet af forskellige mere eller mindre vulgære forlæg og fortolkninger.  
Wikipedia har faktisk noget at tilføje:
A triskele, (af gr. triskelos 'trebenet', af tri- og skelos 'ben'), figur, dannet af tre bøjede ben, der synes at løbe, eller af tre vinkelbrudte eller bøjede linjer, der udgår fra samme punkt. Betegnelsen anvendes også om en trekløverlignende figur, hvis rette navn er triquetra, dannet af tre hinanden skærende cirkelbuer. Triskele er kendt siden oldtiden, bl.a. fra græske mønter, og anvendtes i middelalderen formentlig som treenighedssymbol.
B Triquetra. Germanic paganism: The triquetra has been found on runestones in Northern Europe and on early Germanic coins. It presumably had pagan religious meaning and it bears a resemblance to the Valknut, a symbol associated with Odin. http://en.wikipedia.org/wiki/Funbo_Runestones Denne reference viser en figur på en svensk runesten, der minder en hel del om smykket. 
Der er med andre ord ikke noget der forhindrer at den kan være lokal og/eller at den også er udtryk for vores regions måde at udtrykke os på. Ligesom korset er universelt er dette treenighedssymbol i sin mest enkle fortolkning en slags billede på evigheden og naturens evindelige kredsløb - fortid - nutid - fremtid i en slyngning.

 

Symbolet efter grafikeren Helle Madsen har taget det under kærlig behandling:

 

 

Ifølge den Store Danske Encyclopædi:

Med treenighedslæren udtrykkes på én gang Guds evige væsen som kærlighed, nemlig kærligheden mellem Fader, Søn og Ånd, og Guds herredømme over historien, nemlig for så vidt som Gud både er skaber, opretholder og den, der kommer. Ligeledes udtrykkes, at Gud netop som treenig i evighed er én.

Og det er dette organiske billede rammer mig som glad økolog. Uanset om man vedkender sig den kristne tro give begrebet dybere mening som noget alment om livskraft, evighed, skabelse, påpasselighed, glæde og kærlighed. Og er vel den dybe mening med at brygge økologisk øl..