Smag på øl med hjemmeavlet humle
Fuglebjerggaard, den 23. januar, 2008

 

Formål

1. at vurdere smagen af humle fra forskellige kloner dyrket på Fuglebjerggaard og anvendt som aromahumle i samme bryg

2. at bidrage til ’Humleprojektets’ målsætning med hensyn til at vurdere dansk humles muligheder

3. at udvikle brygningen baseret på ’homegrown’ råvarer

 

Ikke alle sorter er med i denne smagning, da det er en omfattende og krævende proces at fremstille sammenlignelige bryg.

 

Hvad skal vi smage

Som udgangspunkt smager vi på et bryg, hvor egen Hallertauer Mittelfrüh er brugt som aromahumle

Bryg No 56 FriskØl

Vi skal herefter smage på et bryg (No 54) tappet 13. november, 2007 og brygget på en blanding af bygmalt og en sjat speltmalt. Fuggles er brugt som bitterhumle, gæren er en S04. Alk. 5,8 vol %.  Brygget er delt op i en serie på i alt 5 bryg, hvor den eneste forskel er, at der til hvert bryg er brugt forskellige Winge-kloner som aromahumle:

Bryg No 54A Winge2

Bryg No 54B Winge1

Bryg No 54C Winge4

Bryg No 54D Winge5

Bryg No 54E Winge7

                      Bryg No 54F Winge9

Derudover kan eller skal vi også smage på et par bryg mere, hvor Winge-klonerne igen er anvendt som aromahumle.

Bryg No  48 RødGylden

Bryg No  51 RavGylden

Bryg No  53 WingeSpelt

Bryg No  57 SortSol

Mere om de enkelte bryg i skemaet.

 

Smagepanel

 

 

Gitte Kjeldsen Bjørn, forsker, Århus Universitet

Jens Eiken, brygmester, Husbryggeriet Jakobsen

Gitte Holmboe, Bøgedal Bryghus

Henrik Jørgensen, håndbrygger og hjemme-humle-avler

Anders Kissmeyer, brygmester, Nørrebro Bryghus

Per Kølster, Fuglebjerggaard

Casper Vorting. Bøgedal Bryghus

 

 

 

Vurdering af smag

A Vi smager først hver for sig og kommenterer på papir (gemmes til mig)

B Derefter gennemgår vi bryggene og snakker om dem og jeg noterer op (andre er velkomne)

Kriterierne er

1)      Humlearoma

2)      Humlebitterhed

3)      Humleintensitet

4)      Humlekvalitet og helhedsindtryk

 

Resultat

 

Smagning af forskellige bryg (antal smagere = 8) 23. januar, 2008 på Fuglebjerggaard

Bryg no 56*  blev ’indsmagt’ som en standard med den fastsatte karakter 5,0, de øvrige data er derfor vurderet relativt til dette bryg.

Bryg no 54 A-F er direkte sammenlignelige da de alene adskiller sig med med hensyn til aromahumle.

 

Bryg

no

Navn

Bitter

humle

Aroma

humle

Middel af Humlearoma

1-10

Middel af Humlebitterhed

1-10

Middel af Humleintensitet

1-10

Middel af Helhed

1-10

Middel

56*

FriskØl*

Fuggles

H. Mittelfrüh

5,0

5,0

5,0

5,0

5,0

48

RødGylden

Fuggles

Winge 5

5,0

5,4

5,8

5,3

5,4

51

RavGylden

EKG

Winge 2

6,0

5,6

5,8

6,3

6,0

57

SortSol

Fuggles

Winge 8

4,8

4,0

4,3

5,5

4,7

53

WingeSpelt

H. Mittelfrüh

Winge 6

5,3

4,8

4,5

7,5

5,5

54B

Winge1

Fuggles

Winge 1

5,2

5,5

5,7

6,3

5,8

54A

Winge2

Fuggles

Winge 2

4,3

4,8

5,3

5,0

4,7

54C

Winge4

Fuggles

Winge 4

5,8

6,0

5,8

5,7

5,8

54D

Winge5

Fuggles

Winge 5

6,7

6,2

7,2

8,3

7,1

54E

Winge7

Fuggles

Winge 7

4,4

4,2

5,0

5,3

4,7

54F

Winge9

Fuggles

Winge 9

5,2

4,5

4,7

4,3

4,7

 

 

Denne lille tabel er resultatet af en anden smagning udført uafhængigt af Fuglebjerggaard på de 6 parallelle bryg med Wingeklonerog tilsendt også i januar (tak!):

 

Person

Helhed (1 - 20)

W2

W1

W4

W5

W7

W9

1

9

8

9

10

8

10

2

11

9

12

10

10

10

4

8

8

9

10

8

9

5

11

11

10

11

10

10

7

9

7

6

10

7

7

 Middel

9,6

8,6

9,2

10,2

8,6

9,2

 

 

Resultatet af de to test understøtter hinanden, men det skal understreges, at der skal flere undersøgelser til før vi for alvor ved noget, der kan bruges som anbefalinger.

Desuden er der flere der endnu ikke er med i testningen. Men resultatet tyder sammenholdt med mine erfaringer fra de sidste mange bryg på at der dels er tale om en god mulighed for at finde spændende aromahumle blandt det materiale der pt. er med i undersøgelserne og at bitterstofvirkningen også er ganske tilfredsstillende (f.eks. Winge4).

 

Resultater i 2008-9

Året før - 2008 - var høsten så dårlig, idet foråret tilvækst var ødelagt af lus. Det skyldtes tørke og at vandingen ikke havde været effektiv nok. Og så skyldtes det at der var lus, som benyttede sig af de tørkestressede planter. Forsøg på at bekæmpe var ikke effektive.

Men så kom 2009 med gode forhold for væksten og passende vejr med tilstrækkeligt sol til en god modning. Humlehøsten 2009 giver således et reelt billede af den danske humles potentiale. I januar 2010 deltog min humle i en lille test på Carlsberg. Vi testede Winge5 i en virusfri udgave. På Carlsberg kalder de den Hallertauer Jakobsen, idet de har fået dyrket den i humleregionen Hallertau i Bayern. Altså to identiske kloner under vidt forskellige forhold. Metoden er enkel: Man åbner en almindelig neutral pilsner (f.eks. en Carlsberg), som ikke har en udpræget aromahumling, tilsætter lidt humle og sætter en kapsel på igen og ladert den stå i 5 dage. Herefter kan man tydeligt opleve aromaen af humle. Ved sammenligningen var det tydeligt at sorten som helhed har en god aroma. De var også forskellige idet den tyske var lidt mere kraftig i aromaen ovre i det resin-agtige mens humlen her fra Fuglebjerggaard havde en tendens til et lidt udmodent præg i sammenligningen.

Den forskelligehed fortæller mig mere om den udfrodring der er også at turde vente længe nok før man høster. Lupulinet skal være fuldt udviklet, og så skal man kende sin sort for at ha' den rette fornemmelse. Som med alt andet levende.

Og med kun 7 års erfaring som humleavler og til gengæld med mange forskellige sorter så er det en udfordring.

 

Men altså: Dansk humle er kommet for at blive! Og hvad alfasyre indholdet angår, så er det fuldt ud konkurrencedygtigt med sammenlignelige sorter. Mere om det når analyserne ligger der.