FUGLEBJERGGAARD

Til
Fødevaredirektoratet
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Att.: Vicedirektør Henrik G. Jensen

Som led i Fødevareregionens godkendelse af vores gårdbutik er vi stødt ind i en række problemer omkring fjerkræ, som har principiel betydning. Det gælder mulighederne for at sælge egne æg og for at få slagtet fjerkræ hensigtsmæssigt uden uetiske og stærkt fordyrende tiltag. Vi er i en meget god dialog med regionen, men på disse punkter oplever vi at støde panden mod en mur af regler, som virker ubegrundede og som nærmest umuliggør vores forehavende.

Vi ønsker med denne henvendelse at opklare mulighederne for at finde løsninger. Derfor en nærmere redegørelse i det følgende.

Gården som helhed

Fuglebjerggaard er et meget alsidigt men lille landbrug (15 ha), hvor vi producerer kød, korn, æg, fjerkræ, grønsager, frugt, honning om meget andet til videre forarbejdning i vores mølleri, køkken m.v. og til salg i vores gårdbutik og til brug i forbindelse med forskellige aktiviteter i vores køkken (kogeskole, teambuilding og kurser). Vi har haft restaurationslignende aktiviteter men stopper dem indtil videre. Landbruget er økologisk og kontrolleret efter gældende regler ligesom vores butik og køkken er godkendt og kontrolleret af Fødevareregionen.

Gårdens produktion tjener desuden som grundlag for fremvisning, undervisning og forsøg med udvikling af afgrøder o.s.v. i samspil med vores køkken. I praksis er der et nøje afstemt samspil mellem de mange forskellige småskalaproduktioner, således at gården bestræber sig på at leve op til ideelle økologiske idéer og samtidig fremstille mad af den bedste gastronomiske kvalitet.

Høns og æg

Hønseflokken (ca 100 ialt) er en blanding af mange racer, med hver deres historie og særpræg. Racerne lægger æg i farver der varierer imellem hvid, brun og blå. Da vi selv producerer ca 100 kyllinger om året ud fra en fri parring mellem racerne får vi desuden helt andre hønsetyper og æggefarver.

Hønsene er en integreret del af vores frugtavl og mølleri. Det skal forstås således, at den ideelle hønsegård samtidig er træbevokset af hensyn til hønsenes krav til ly og fødesøgning. Da vi også har frugtavl, har vi arbejdet meget med at finde den rette kombination, således at det både er til gavn for træer og for høns og kyllinger.

Hønsene fodres med hjemmeavlet korn og alle slags rester fra køkken, kornrenseri og mølleri. Ukrudtsfrø fra renseriet vil normalt blive destrueret men er i vores tilfælde et fornemt fodermiddel.

Tilsammen betyder det at vi fremstiller nogle æg, som kvalitetsmæssigt langt overgår andre æg også sædvanlige økologiske. Pointen er således at dette netop kan lade sig gøre på grund af de beskrevne system indtil den grænse, hvor antallet af høns ikke overstiger begrænsningerne i areal med træer og mulighederne for at fodre med egne produkter. Hos os går grænsen ved ca 125 høns.

Det skal bemærkes, at systemet indebærer at produktionen er forholdsvis ekstensiv som følge af raceblandinger, hønsealder og fodertype, og at vi derfor på årsbasis aldrig vil kommer over ca 40 % æglægning. I skrivende vinterstund er tallet ca 20%. Til sammenligning regner andre økologer med ca 80%. Vores æg er således et økologisk kvalitetsprodukt, når det er mest eksklusivt. De forsvinder som regel samme dag de er lagt, da vores kunder har en meget sikker sans for deres kvalitet.

Vi er imidlertid blevet gjort bekendt med, at dette er ulovligt da vi har en gårdbutik. Vi skal have æggene over et godkendt ægpakkeri og ind under den offentlig salmonellakontrol for konsumægproduktion.

Hvad angår kyllinger producerer vi i princippet ca 50 i et par hold. Hanekyllingerne får lov til at blive ca ½ år når de bliver slagtede, mens hønnikerne indgår i hønseholdet til erstatning for de ældste. Slagtningen af kyllingerne foregår som en hjemmeslagtning og til privat forbrug.

Æggene

For at finde en løsning foreslog vi Fødevareregionen, at vi indrettede et lille ægpakkeri til de ca 40 æg pr dag i et rent lokale, hvor vi i princippet kan veje, gennemlyse, sortere, mærke og pakke æggene. Så langt så godt. Problemet er salmonellakontrollen, og omkostningerne til tidsforbruget. Et hurtigt regnestykke ser således ud med ca 100 høns (ex moms):

40 æg til prøven x 15.50 kr pr æg for analysen + 230 kr for gødningsprøven, det hele hver 9. uge eller 5-6 gange om året = 5100 kr minus refusion 75 % = 1275 kr ialt for analyserne.

Dertil kommer investeringer i udstyr og forsendelse, samt arbejdstiden der medgår skønnet:

Materialer 25 kr + forsendelse 200 kr + 2 timer á 250 kr (prøveudtagning, pakning, forsendelse, administration af ansøgninger om refusion og anden administration), det hele 6 gange om året = 4350 kr. Dertil kommer tabt indtjening for æggene til analyse: 40 æg x 6 x 2,00 kr eller 480 kr.

I alt om året (ex moms) for salmonellakontrollen 6.105 kr, hvilket svarer til ca 3000 æg forudsat at vi fortsat kan sælge vores æg til 2½ kroner stykket. Ved lavere æggepris (normalt) skal der endnu flere æg til at betale regningen.

Dertil kommer et merforbrug af tid i et autoriseret ægpakkeri for at sortere, veje og mærke æg og æggebakker. Pakkeriarbejde anslået minimum 15 minutter pr. dag eller ca 90 timer om året á 250 kr eller 22500 kr., hvilket svarer til 11250 æg. Vi kan optimistisk set regne med, når vi bliver dygtige nok at producere 40 æg om dagen på årsbasis eller i alt 14600. Heraf har vi så minimum brugt værdien af 3000 + 11250 æg eller i alt 14250 æg til at betale for kontrollen og pakning.

Vi har således ikke engang æg tilbage til vores private forbrug eller til at betale for omkostningerne til foder, arealer, avlsmateriale og pasning. Uanset om beløbenes størrelse er de helt rigtige, er der et fuldkommen uacceptabelt misforhold mellem på den ene side vores rammer og idéer med hønseholdet og så på den anden side omkostningerne til at overholde de regler, som gælder for almindelige industrielle produktionsforhold.

Det kan da ikke være rigtigt. Overholdes reglerne er det ensbetydende med at det ikke lovligt er økonomisk muligt at sælge de bedst tænkelige æg med mindre at prisen sættes voldsomt op. Skal forbrugeren betale for kontrol og pakkeri jf. overnfor betyder det, at vi skal fordoble æggeprisen til 5 kr pr stk inkl. moms. Det er meget vanskeligt at overbevise kunden om, at såfremt de handler længere henne ad landevejen, hvor æggene lovligt kan sælges som stalddørssalg, så er de betydeligt billigere end hvis de sælges fra den godkendte og kontrollerede gårdbutik.

Hvad er det der gør at jeg ikke som alle andre i samme skala kan sælge æggene som stalddørssalg og være tilmeldt salmonellekontrollen på disse betingelser og samtidig slippe for denne fuldkommen overflødige ægpakning. Det forhindrer i praksis jo ikke at jeg efter aftale med Fødevareregionen kan udføre en håndtering og egenkontrol af kæden fra æg til kunde, der sikrer en fornuftig omgang med æggene. Jeg kan f.eks. også garantere, at jeg kun sælger egne æg.

Skal æg som sælges ved stalddørssalg i fremtiden også mærkes? Eller vil det fremover være muligt at tuskhandle med umærkede æg på denne måde?

Er det muligt at få oplysninger om sandsynligheden for at finde (eller om der er fundet) salmonella af den kedelige type i en fritgående økologisk besætning, hvor dyretætheden er min. 60 m2 pr høne på friland?

Det principielle for mig handler om på den ene side, at kunne fastholde en lille, lokal, alsidig og sund kvalitetsproduktion og på den anden side leve op til en rimelig forventningen om, at man ikke påfører andre en risiko for farlige sygdomme. Med det krævede system bliver det umuligt lovligt at gøre det vi gør, og som vi mener entydigt lever op til principperne for sunde og sikre fødevarer. Reglerne tvinger os til at stoppe i det mindste med at have egne høns og æg til salg. Og vi kan umuligt påføre andre en større risiko end den der kan tænkes for stalddørssalg. Det skal jo bemærkes, at vi jo har en meget klar bevågenhed omkring hele håndteringen i modsætning til mange andre små stalddørssalg, hvor høns opdrættes uden nogen form for kontrol i øvrigt, i snævre hønsegårde eller i et indelukket dårligt staldmiljø, og hvor de fodres med helt tilfældige fodermidler.

Med reglerne tvinges vi til at indkøbe andres produkter, og det var jo ikke idéen. Og ude i den pulserende fødevareverden er det ikke garanti nok for at slippe for f.eks. at få salmonella – nærmest tværtimod. Det er systemet der får salmonella, det mener vi nok vi har styr på, og vi vil også gerne have det testet nogle gange om året. Resten er i bedste fald hysteri og i værste fald en branches politiske forsøg på at knække enhver mulig form for konkurrence.

Vi beder på denne måde om, at Fødevaredirektoratet giver os tilladelse eller dispensation til at handle med vores egne æg i forbindelse med vores gårdbutik på samme vilkår som gælder for stalddørssalg.

Det ligger os desuden på sinde, at dette forhold kommer til at gælde generelt. Vi er i vores avlerkredse bekendt med mange andre, som ønsker at producere og sælge som vi gør, og som på tilsvarende måde løber panden imod regelmuren. I givet fald er det en politisk sag.

Gæssene

Hvert forår ca 25. maj indkøber vi 100 daggamle gæslinger, som de første 8 uger går i en stald mens de stadig har dun og med adgang til græsning. Herefter tager vi dem hver dag ud i en anden nyplantet frugtplantage, hvor der med tiden skal produceres cideræbler. Arealet er ca 1 ha, hvilket modvarer gæssenes behov for græsning i perioden fra juli frem til de slagtes i begyndelsen af november. Igennem hele perioden fodres de supplerende med overskud af brødkorn fra mølleriet eller rester af foderkorn. Opdrættet af gæssene er således også tilpasset andre produktioner, og indgår på en på en optimal måde i den samlede helhed. Set fra frugttræernes synsvinkel har de en meget væsentlig funktion for at holde græsset nede, så vi undgår skader af gnavere på træerne. Desuden giver det økonomi i et areal, som ellers først bliver produktivt for alvor 10 år efter plantningen.

Grundet frostproblemer hen i november er det mest effektivt at slagte inden vandslanger, kar og damme fryser til. Desuden vil de ikke tage på i vægt af betydning, hvis vi venter med slagtningen til jul. På dette tidspunkt er kvaliteten optimal, og det er nu lykkedes os at finde et system, som har skabt os en solid kreds af stamkunder. Vi har nu gennem adskillige år slagtet 8. eller 9. november, og solgt gæssene på bestilling med det samme. Derved undgår vi at skulle stille an med en stor, fordyrende fryserkapacitet, vi minimerer vores økonomiske risiko og kunden får en dejlig gås til Mortensaften eller fryser den ned til jul. I praksis har det foregået med hjælp fra en nærliggende mand, som hvert år stiller an med et fuldt monteret lille gåseslagteri. Tre minutter i en trailer, 20 gæs ad gangen, ind og blive slagtet, tilbage i vores godkendte køkken har vi selv taget dem ud, lagt indmaden og gåsen i hver sin pose og udleveret den til en tilfreds kunde. Effektivt, rent, frisk og fuldstændigt gennemskueligt for alle parter.

Nu er vi imidlertid blevet gjort bekendt med at dette er ulovligt, idet vi har en gårdbutik. Gæssene skal slagtes på et autoriseret fjerkræslagteri.

Vi har forstået, at reglerne er langt mere lempelige, så længe der er tale om stalddørssalg. Hvis vi opdrættede og solgte et mindre antal gæs direkte fra gården må dette i praksis godt ske ved en hjemmeslagtning, så længe kunden selv ”tager gåsen ud”.

Konfronteret med Fødevarergionens afvisning af vores hidtidige praksis foreslog vi, at gøre som vi plejer, samt at vi adviserer Fødevareregionen om slagtetidspunktet, og at en dyrlæge tilså processen på givne tidspunkter. Dette blev imidlertid afvist med henvisning til en meget klar tekst i den relevante bekendtgørelse.

Herefter spurgte vi Fødevareregionen om, hvor og hvordan vi kunne få foretaget en fuldt ud lovlig slagtning. I et brev modtaget flere måneder efter henvendelsen blev vi henvist til et eneste sted på Sjælland nemlig til Harboe Farms fjerkræslagteri ved Skelskør og ellers et par stykker i Jylland. Langt væk - med en kørsel grænsende til dyrplageri. Nuvel, jeg kontaktede Harboe og blev meget venligt modtaget. For at gøre en lang historie kort ville det tage dem 12 minutter at slagte 100 gæs. Til gengæld ville det koste en bondegård for at få udført arbejdet og ikke mindst rengjort, for at de kan overholde deres meget strenge klassificering. Herefter skal jeg spare dig for en meget lang udredning om, hvordan jeg løb spidsrod for at finde en lovlig slagter. Resultatet blev at der er et lille autoriseret sted ved Nykøbing Falster, som vores Fødevareregion tilsyneladende ikke kender.

Her lykkedes det så at få dyrene slagtede, selvom vi desværre mistede 19 gæs som følge af et uheld under den meget lange transport fra Nordsjælland til Falster, dog uden økologisk autorisation. Omkostningerne til selve slagtningen er acceptabel men omkostningerne til transporten frem og tilbage to gange eller til overnatning på hotel eller til en professionel transportør er fuldkommen ude af proportioner med gæssenes salgsværdi.

Det kan ikke være rigtigt, at 100 dyr skal udsættes for en helt uacceptabel lang transporttid. Gæssenes adfærd taget i betragtning overskrider det uanset, hvordan de flyttes over længere afstande hensynet til deres velfærd. Gæs er friheds dyr som meget tydeligt udviser panisk adfærd ved indespærring i lukkede rum. I naturen vil de altid søge ud på åbne arealer eller vandflader med udsyn.

Det kan ikke være rigtigt at vi skal køre landet tyndt for at leve op til fødevarelovgivningen på bekostning af dyrenes velfærd. Det må være muligt at overvåge sundheden i vores produktionsbetingelser, dyrenes sundhed ved slagtningen og processen i forbindelse med at de ”tages ud” i vores i øvrigt godkendte køkken. Det skal i øvrigt bemærkes at udtagningen har været udført her hos os selv i flere år med Fødevareregionens accept.

Det må være muligt at sidestille vores fremgangsmåde med de regler der gælder for stalddørssalg, og samtidig finde en veldefineret fremgangsmåde, som er aftalt med Fødevareregioen.

Det gælder også vores kyllinger, som vi p.t. ikke sælger. Vi har et klart ønske om at kunne udvikle en meget lille produktion af meget velsmagende kyllinger, som vi kan sælge lovligt. Og som sagt er det utænkeligt at køre små hold på 25-50 kyllinger 200 km eller mere for at få dem slagtet.

Alternativet er, at en lille, lokal produktion af fjerkræ enten må ophøre eller foregå i det skjulte d.v.s. ulovligt. Det sidste er selvsagt hverken ønskeligt eller muligt i vores tilfælde.

Det kan ikke være i Fødevaredirektoratets interesse at medvirke til at reducere mulighederne for at folk lovligt og officielt kan købe sunde dyr, produceret der hvor de sælges!

Det skal bemærkes, at der på landet foregår en meget livlig udveksling af fødevarer (f.eks. gæs og ænder), som formentlig udgør en meget stor del af f.eks. julemiddagene rundt omkring i hjemmene. Hvor skulle de mange, mange fugle ellers ende. Og mig bekendt er der ikke historier i pressen om, hvordan hjemmene i samme periode lægges øde på grund af forkert eller ulovlig omgang med slagtedyrene.

Hvilken risiko (sandsynlighed) er der for på baggrund af myndighedernes erfaringer at finde sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et gåsehold af den type, som er beskrevet ovenfor?

Hvilke muligheder ser Fødevaredirektoratet for at finde en løsning, som indebærer at vi lever op til ånden i lovgivningen uden at være tvunget til en dyreuetisk og stærkt fordyrende slagtning?

Effekten af at stille disse spørgsmål og rejse diskussionen er i værste fald, at myndigheder og politikere får trang til at gribe ind overfor den landlige foretagsomhed. I bedste fald er effekten, at der skabes regler, som under fuld bevågenhed fra myndighedernes side gør det muligt at imødekomme vores behov for at få lovliggjort den lille og alsidige lokale fødevareproduktion og salg inden for rammerne af det der kaldes en gårdbutik. Vi ønsker det, kunderne ønsker det. Hvem er der så tilbage til ikke at ønske det?

Ps.: Vi vil sætte meget pris på at få lejlighed til at drøfte spørgsmålene ved et personligt møde, da sagen jo har mange aspekter, som måske bedst klares med en mundtlig drøftelse.

På baggrund af brevet havde vi et møde med to medarbejdere fra Fødevarestyrelsen i april 2004. Flere efterfølgende henvendelser om at udmønte mødets konstruktive snak i konkrete løsningsforslag bar ikke frugt.

Hej
Som jeg har gjort dig opmærksom på tidligere så er din eneste mulighed at
henvende dig til fødevaredirektoratet att. Søren Kent Pedersen.
Jeg kan ikke registrere dig på baggrund af foreliggende. Som jeg har
fortalt dig kræver det at det dyremateriale du benytter har gået i
opdrætsperioden hos en godkendt opdrætter.
mvh

Mie Nielsen Blom
Det Danske Fjerkræraad

Jeg synes ikke rigtigt jeg får svar på mit spørgsmål og henvender mig så igen til Fødevarestyrelsen samme dag, den 5. oktober, 2004:

Kære Søren Kent Pedersen!

Jeg er blevet henvist til dig fra Fjerkrærådet vedrørende fremgangsmåden for at få godkendt vores hønsehold. Sagen er at vi har en gårdbutik, hvor vi ønsker at sælge æggene fra vores ca 100 høns. I praksis betyder det en ægproduktion på ca 40 stk om dagen.

Vi har nu forstået, at det kun kan være lovligt såfremt hønsene stammer fra godkendt producent, at vi selv har en godkendt ægpakkeri, og at vi er underlagt salmonellakontrollen svarende til andre leverandører til et ægpakkeri. Vi ønsker på denne baggrund at blive godkendt i alle led under hensyntagen til at omkostningerne til kontrollen står i et rimeligt forhold til indtægterne ved æggesalget.

Hønseholdet eksisterer og er bygget op gennem mange år. Det består af flere gamle racer plus deres blandede afkom.

Dvs. at vi i det omfang en høne finder på det lader dem ruge nogle kyllinger ud hvert år. Således foregår der en gradvis udskiftning.

Mit spørgsmål er herefter om den salmonellakontrol, som skal udføres for at æggene kan godkendes ikke samtidig er tilstrækkelig kontrol af vores dyr? Hvis dyrene har salmonella har æggene det vel også og vice versa? Eller hvad skal der til?

Vi har endvidere tidligere i år bedt Fødevaredirektoratet/styrelsen om at tage stilling til (vedhæftet dokument, sendt til Henrik G. Jensen i januar d.d.), om det er muligt at finde en lempeligere form for kontrol, da reglerne for salmonellakontrollen økonomisk set (=udgiften) er helt ude af proportioner med det salg (=indtægt), som vi kan opnå i vores gårdbutik. Og på den baggrund har vi anmodet om at vi kunne få en status der svarer til staddørssalg.

Da et opfølgende møde (med Mette Hjulmand-Lassen og Mette Nyborg) ikke har affødt nogen reaktion, vil jeg bede dig om at tage sagen op eller ekspedere den videre til rette vedkommende.

Samtidig gør jeg opmærksom på at sammenfaldet af omstændigheder, og vores misforståelser har ført til at vi for kort tid siden i forbindelse med et rutinekontrolbesøg fik en bøde for at sælge æggene uden at have et godkendt ægpakkeri. Det skal bemærkes at pakkeriet var lavet for længst, men at vi ikke havde henvendt os til Fødevareregionen for at få det godkendt, fordi vi afventede en reaktion på vores henvendelse og møde.

Det er vi meget kede af, da vi hverken ønsker at foretage os noget ulovligt eller at slås. Det vi ønsker er at finde nogle fuldt ud lovlige og konstruktive løsninger på småskala produktion, som samtidig lever op til kundernes og vores ønsker om sundhed, velsmag, tradition, biodiversitet, økologi og meget andet spændende.

Hvis du vil danne dig et indtryk af den sammenhæng hvori æggene indgår, så fremgår det af www.fuglebjerggaard.dk.

Såfremt du ikke kan svare umiddelbart beder jeg om at blive orienteret om, hvad Fødevarestyrelsen vil gøre for at svare på vores henvendelser.

Jeg rykker og får den 11. oktober dette svar:

har jeg fået en reaktion fra Fødevarestyrelsen. I brevet spørges der til hvad det er jeg anmoder om mere konkret med nogle forslag til fortolkning af min forespørgsel. Jeg imidlertid nødt til at få det uddybet og forklaret, da jeg ganske enkelt ikke forstår brevet! Men der er håb forude!

Den 28. april 2005
modtager jeg så et brev med et svar og en dispensation til at sælge egne æg og fjerkræ. Forud er gået et antal opringninger med en høflig tilkendegivelse af at sagen er under behandling. Og nu skal dispensationen så nærlæses og overvejes, således at de næste skridt fører os det rigtige sted hen nemlig at vi kan finde den praksis som er i overensstemmelse med betingelser, om nødvendigt må vi endnu engang diskutere betingelserne, og samtidig sætter vi vores lid til at vejen er banet for at andre kan følge i vores fodspor.

Jvf. brevet, citat:: "Fødevarestyrelsen har derfor taget initiativ til at ændre autorisationsbekendtgørelsens regler om stalddørssalg.
Ændringen af autorisationsbekendtgørelsen betyder, at der kan være stalddørssalg på bedrifter, hvor der en godkendt eller registeret detailvirksomhed." altså i fremtiden er en gårdbutik ingen hindring for at man kan sælge æg og fjerkræ fra egen besætning! På givne betingelser vel at mærke, læs brev med dispensationen (klik her).

Sagen er altså ikke slut endnu da der er en del uklare punkter, ikke mindst hvad det vil koste.

Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender
Fødevarestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Att.: Janni Rose Christensen
3. juni 2005

Undertegnede har med Fødevarestyrelsens skrivelse af 27. april d.å. modtaget en dispensation til stalddørssalg af egne animalske produkter samtidig med at vi har gårdbutik.
Før jeg kan endeligt tage stilling til at henvende mig til Fødevareregionen om en godkendelse m.v. og siden implementere anvisningerne har jeg brug for at få afklaret nogle spørgsmål på baggrund af skrivelsens ordlyd. Af nemheds årsager citeres teksten i kursiv, hvorefter spørgsmålene stilles.

· Såfremt der findes Salmonella eller antistoffer mod Salmonella i en prøve, der udtages i henhold til betingelserne i denne dispensation eller i øvrigt udtages, anses den æglæggende flok som mistænkt for at være smittet med Salmonella, jf. §12 i bekendtgørelse nr. 44.

Vores lokale dyrlæge angiver at prøveudtagningen gøres på timebasis (900 kr/time + moms), anslået 3 timer til de ca 100 høns. Hver analyse koster ca 18 kr. De direkte udgifter til salmonellablodprøvetesten er således 4500 kr + moms.
Hvad er Fødevareregionens pris for at udtage prøver?
Og er der standardpriser på analysen hos de godkendte laboratorier?
Resultatet af analysen fortolkes således at såfremt der ikke kan påvises salmonella i nogen af de 100 prøver, så kan besætningen godkendes. Såfremt bare en analyse viser forekomst, da kan besætningen ikke godkendes? Hvis dette er tilfældet er jeg uforstående overfor, at teste individuelt uanset skrivelsens forklaring (citat):

Derfor er forudsætningen for dispensation fra kravet om at bruge godkendte hønniker, at risikoen for, at de benyttede dyr har Salmonella, er lige så ringe. Dette er årsagen til kravet om enkeltdyrstestning før salget af æg må gå i gang, samt det tilsvarende krav for dyr, der har været ude af flokken.

Jeg forestiller mig at testfølsomheden muliggør samme sikkerhed selvom alle blodprøver fra samtlige høns blandes sammen, d.s.v. at der kun skal udføres en (= 1) analyse. Forskellen er en besparelse på 99 x 18 kr eller 1782 kr. Og det er ganske mange penge at spare sat i forhold til 100 høns, der lægger max 50 æg om dagen.

Hvis sikkerhedsniveauet kan diskuteres, således at antistof i en høne f.eks. ikke forhindre os i at sælge vores æg, så kan jeg forstå kravet.

B Newcastle Disease

Fødevarestyrelsen anbefaler, at De sætter Dem ind i gældende regler på området, herunder bekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2004 om vaccination af fjerkræ mod Newcastle Disease, inden prøvetagningen igangsættes.

Af bekendtgørelsen jf. definitionen §1 stk. 2 fremgår følgende:
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) »Fjerkræ« : høns, kalkuner samt perlehøns, vagtler, fasaner og agerhøns der opdrættes eller holdes i fangenskab.
2) »Erhvervsmæssig produktion« : produktion af fjerkræ, rugeæg eller konsumæg i besætninger med mere end 100 æglæggende høner, og kommerciel produktion af slagtefjerkræ.

Det forstår jeg således at vores hønsehold, såfremt vi holder os under 100 høns ikke skal testes for Newcastle Disease?

Det fremhæves i skrivelsen:
at stalddørssalget holdes adskilt fra aktiviteterne i detailvirksomheden
Det hedder endvidere:
Fjerkræet skal sælges uåbnet, og slagtning og evt. plukning skal ske på bedriften. Stalddørssalg af æg forudsætter, at forbrugerne afhenter æggene på bedriften, at æggene sælges usorterede, og at der ikke er et ægpakkeri på bedriften. Disse begrænsninger er fastsat ud fra fødevarehygiejniske overvejelser. Stalddørssalget skal desuden registreres i fødevareregionen.
Det forstår jeg således at det gælder for æg såvel som for slagtet fjerkræ, at vi ikke må tage det ind i vores butik, og at vi kan stille æggene f.eks. i vores port eller i et velegnet lokale adskilt fra butikken.
Slagtet fjerkræ vil - såfremt det bliver aktuelt - blive udleveret fra et velegnet sted i direkte i forlængelse af slagtningens udførelse.

Det foreliggende har givet anledning til at autorisationsbekendtgørelsen er ændret. Det indebærer vel at vi ikke - når den er trådt i kraft - er underlagt en dispensation, idet det vel gælder som en generel ændring og dermed for alle?
Hvis dette ikke er tilfældet forstår jeg ikke hvor forskellen er mellem vores dispensation og ændringerne i bekendtgørelsen, med mindre der i bekendtgørelse fremgår at salg af denne karakter kræveren dispensation fra bekendtgørelsen.

Proceduren virker såvel rimelig som overkommelig, og dermed som en løsning, som kan åbne op for at skabe endnu mere spændende tilbud i landets gårdbutikker. Det er imidlertid afgørende, at fortolkningen er enkel og ikke efterlader avlerne med væsentlige usikkerheder, således at vi risikerer at overtræde gældende regler. Samtidig er det væsentligt, at der fortsat er et rimeligt forhold mellem de omkostninger kontrollen indebærer og den sikkerhed der opnås.
Vi er jo mange der oplever at trods intense forsøg gennem adskillige år på at komme uvæsnet til livs i det danske samfund, så er det ikke lykkedes godt nok. Og det er samtidig vores oplevelse at synderne ikke i noget væsentligt omfang kan knyttes til de mikroskopiske produktioner i ”gammeldags” fjerkræhold.
Jeg takker således for den meget konstruktive løsning, og beder samtidig at mine spørgsmål bliver besvaret i den ånd de her er stillet.

Det endte som en principsag, idet vi valgte at kaste håndklædet i ringen. Den opmærksomme læser vil se at der er endeløse muligheder for at vi alligevel ikke er istand til at overholde lovens bogstaver eller rette lovenes bogstaver plus at vi har nogle uacceptablet høje omkostninger til et analyse program, som i bedste fald er komplet overflødigt og som i værste fald viser spor af salmonella, som vel er en naturligt forekommende bakterie. Og så er vi lige vidt.

Og siden har vi så fået hele historien (hysteriet) omkring fugleinfluenzaeen, Der gik det jo helt galt.

Så vi har som utallige andre i dette land nedprioriteret fjerkræholdet uanset at vi om nogensinde opprioritere det lille selvforsynende og økologisk velfungerende landbrug til gavn for landets sundhed.

Mindre salmonella og risiko for fugleinfluenza får vi først, når alverdens fødevareproduktion i den industrielle masseskala afvikles til fordel fra en decentral og økologisk produktion.