12. NYHEDSBREV  FRA FUGLEBJERGGAARD

SOMMER 2004

 

ÅBNINGSTIDER
BUTIKKEN

KRYDDERURTER & DUFTGERANIER

SELVPLUK
GRATIS RUNDVISNINGER – SOMMERKOGESKOLE

SOMMER, DYREUNGER & INFO
OPSKRIFTER MED JORDBÆR & KYLLING
NYE BØGER
SOMMEREN PÅ GÅRDEN

 

 

 

En vigtig del af vores tilbud her på gården er at vores gæster kan gå rundt i vores haver, se på grøntsager , blomster, krydderurter og ukrudt og bare nyde det. I år er dufthaven for første gang ved at være rigtig fin, en lille, indhegnet plet hvor bierne summer i krydderurterne og der dufter krydret og dejligt. Køkkenhaven ligger lige ved siden af og her kan man også ose rundt.

Vi har et fint udvalg af krydderurter og duftgeranier til salg, ligesom vi beholder et stort sortiment af frø hele sommeren. De fleste af  sommerblomsterne, krydderurterne, gulerødder, asiatiske bladgrøntsager og salatgrønt kan man så helt frem til 1 ste August.

Vi har i år valgt at indskrænke os, der er ikke længere gartner og mange unge mennesker til at hjælpe os med grøntsager og køkkenhave og det betyder for os mere ro, og for gæsterne lidt mindre at vælge imellem i selvplukmarken.

Vi vil simpelthen klare os med vores egen arbejdskraft og en elev, og det går rigtigt fint.

Vi dyrker så mange grøntsager og sommerblomster vi kan overkomme, og det vi Ikke selv spiser ender i grøntdisken i butikken. Der vil også i år bugne af salater, krydderurter, og  fine buketter af latyrus, sommerblomster og georginer.

 

Traktørstedet har vi valgt ikke at åbne i år, men man kan købe kolde drikke  og snacks i butikken  og sætte sig i græsset og nyde også det.

 

ÅBNINGSTIDER FORÅR OG SOMMER

Haverne, selvpluk og butikken har åbnet hver dag fra 10-16.00 undtagen søndag hvor vi holder helt lukket.

 

BUTIKKEN

Butikken er pakket med mange nye varer, frugt, æg, vores kød, grønt, krydderier, køkkengrej, slik og guf, tørvarer, spegepølser, og  vores gode saftige oksefrankfurtere.

Vi har de bedste økokyllinger på markedet, kød til grillen og et stadig mere bugnende udvalg af økologisk øl.

 

 

KRYDDERURTER & DUFTGERANIER

Vi har hele sommeren et stort udvalg af krydderurter og duftgeranier, kvan, timiansorter, esdragon, salvie, rosmarin, lavendler, melisse, citronverbena ………

 

SELVPLUK

Jordbær, rabarber, kartofler, stikkelsbær i sæsonen.

Vores Jordbærsorter i år  er først de allertidligste; den fine gamle sort Dybdahl fra midt i 1800 tallet. Bærrene er bløde og kan ikke holde sig og  bliver derfor næsten ikke dyrket. Vi har den i læssevis. Bærrene er store, lysorange og smager når er modne som skovjordbær.

Dernæst kommer Zefyr som er en sort fra først i det 20 århundrede, med store og meget aromatiske bær. Så kommer Polka som er  en moderne sort med små søde bær, og til sidst Korona, som er manges yndling, med mørke bær med intens jordbærsmag.

Vi har også enkelte striber med de sene syltebær Senga Sengana. Det betyder at vores jordbær-selv-pluk-sæson er på mange uger.

Vi er i gang med at opformere nogle meget gamle syltebærsorter, Senga Precosa og Roskildebær, som vi håber på at have til salg næste år.

 

 

GRATIS RUNDVISNINGER - SOMMERKOGESKOLE

Lørdag d. 26 juni kl. 11-12.30 viser Per rundt, Ferdinand (10 år) og Asta (6 år) tager en tur med børnene, læs mere, klik her.
Lørdag d. 7 august kl. 11-12.30, Camilla viser rundt i haven
, og der bliver mulighed for køb af krydderurter, duftgeranier og frø.

 

Tirsdag d. 17 August kl. 17- 21.00, har Camilla sommerkogeskole med fokus på grønt og krydderurter.

Se i øvrigt ”Kogeskole”


 



 

 

 

SOMMER, DYREUNGER & INFO

Tag børnene med rundt og se på de nye dyreunger, gæslinger, grislinger, kaninunger, killinger og kyllinger.

Læs mere om sommeren på gården. Klik her

 

 

OPSKRIFTER

Opskrifterne denne gang kommer bla. fra Camillas nye bog 'Umoderne mad', der udkommer til oktober.

 

Marinerede jordbær
Små jordbærtærter
Hyldeblomstsaft
Rosenlimonade
Kylling med 100 hvidløg
Sommersalat

 

Find opskrifterne, klik her

PRIVATE

Find flere sommeropskrifter under ”Camilla artikler & opskrifter” og ”Artikler 2004”

 

 

 

 

 

BØGER BLIVER TIL

Per har skrevet en bog om æbler der udkommer til september og Camillas bog om 'Umoderne mad' udkommer til oktober.

Vi fortæller mere når de udkommer.

 

 

SOMMEREN PÅ GÅRDEN

Info om øl, æg og humle. Læs om sommer på gården, klik her, læs mere under ”Per og gården”



 

 

Velkommen til sommeren på Fuglebjerggaard

 

 

Camilla og Per