19. NYHEDSBREV  FRA FUGLEBJERGGAARD - SOMMEREN 2005
Udsendt 13. juni


ÅBNINGSTIDER - GÅRDEN - BUTIKKEN - SELVPLUK - SOMMERKOGESKOLE - TING TA’R TID - OPSKRIFTER MED - MENINGER


 

 

 

ÅBNINGSTIDER I SOMMERFERIEN

Haverne, selvpluk og butikken har åbnet hver dag fra 10-17.00 undtagen søndag hvor vi holder helt lukket.

 

 

Haven er sået til, drivhusene er plantet til, det ser lovende og frodigt ud.
Kom forbi og se på det hele, og se de fine nye varer i butikken, de duftende krydderurter.
Vores sommersortiment  med mange grøntsager, et fuldt udvalg af kød, pølser, pålæg, oste og sære men uundværlige ting er på plads.
Gårdspladsen bugner af et forrygende udvalg af krydderurter. Salvier, thimiansorter, citronverbena, citrongræs, havesyre, basilikum, osv osv.samt lidt tomatplanter, salat, græskar, bønner og lathyrus.
Masser af skønne frø, man stadig kan så, 20 salatorter, krydderurter, smukke bønner, blomster, ærter, ....
 

 

OPLEV GÅRDEN

Tag børnene med og nyd freden! Selvom vi ikke serverer, er det stadig muligt at lave en dejlig udflugt til Fuglebjerggaard, tag picnickurven med, vi har stillet borde og stole frem. Drikkevarer og guf kan købes i butikken. Man kan komme i butikkens åbningstid, spise, kigge på dyr og haver og have en dejlig dag.

 

 

BUTIKKEN

Butikken er pakket med mange nye varer, frugt, æg, vores kød, grønt, krydderier, køkkengrej, slik og guf, tørvarer, spegepølser, og  vores gode saftige oksefrankfurtere.
Vi har de bedste økokyllinger på markedet, kød til grillen og et stadig mere bugnende udvalg af økologisk øl.

NYE VARER

Verdens bedste rivejern, fra Microplane. Ayurvediske krydderier, masalaer og Theer. Pjat og pjank, picnincservice, picnicborde, kurve, badebolde, håndklæder, frisbees, kondomer af naturgummi, alt sammen helt uundværligt! Virkeligt velsmagende økopålæg i skiver, nye pølser: Chorizo og pepperoni.

SELVPLUK

Du kan selv høste dine egne jordbær, rabarber, stikkelsbær, og hindbær samt kartofler, kål og peberrod i sæsonen. Der er spader og grebe samt kasser, bakker og plastposer til at putte sagerne i.
Selvpluk foregår i den mark, som man finder ved at gå igennem vores kombinerede hønsgård og frugtplantage.

JORDBÆR

Sæson fra Skt. Hans og 3-4 uger frem.

Vi har flere jordbærsorter. Først komZefyr som er en sort fra først i 19-tallet, med store og meget aromatiske og søde bær. Den anden tidlige er den fine gamle sort Dybdahl fra midt i 1800 tallet. Bærrene er bløde og saftige. De skal spises samme dag. Derfor ses de ikke i supermarkederne. Vi har den i læssevis. Bærrene er store, lysorange og smager når de er modne som skovjordbær, meget intenst af jordbær jordbær. Bedre tidlige jordbær findes ikke. Så kommer Polka som er en moderne sort med små søde bær. Og til sidst Korona, som er manges yndling, med mørke bær med intens jordbærsmag. Vi har også fine rækker med de sene spise-/syltebær Senga Sengana. Det betyder at vores jordbær-selv-pluk-sæson er på mange uger. Om vejrguderne vil!

HINDBÆR

Sæson fra midten af juli og 3 uger frem.

Hindbærrene modner senere end jordbærrene. Vores hindbær stod oprindeligt i gårdens gamle have. De blev plantet om og opformeret og vi har nu to solide rækker i selvplukmarken. Vi tror at sorten stammer fra 1800 tallet, som så meget andet vi har fundet på gården da vi overtog den i 1996. Intet var forandret fra tiden omkring første verdenskrig, og hidbærrene har sikkert været bragt med til gården da den blev bygget i 1881. Og der findes ikke bedre hindbær, de er store med en kraftig aroma og sødme, og tilmed er de sunde og taknemmelige at dyrke.

STIKKELSBÆR

 

Sæson juli.

Vi har 6 forskellige sorter, som adskiller sig i deres tidlighed og farve. Men et har de tilfælles: De smager alle sammen utroligt godt. Det skyldes bl.a. at vi udelukkende har valgt særligt velsmagende sorter fremfor sorter der blot er store og yderige. Sorterne hedder: Hemmingstrup (gammel sort fra egen have), Whitesmith, Rolande, Gul Hinomaki, Winhams Industry og  Early Sulphur.

KARTOFLER

Sæsonen starter til Skt Hans

Vi har igen i år et bredt udvalg, hvor de første er den blå sort Congo og den nyere danske sort Hamlet. Så kommer Esquisa, Anna Bella, Sieglinde, Raja, King Edward og Ditta. Og som en sjældenhed har vi også Gul Æggeblomme og Lollandsk Lang Rød.

Noget for enhver smag, gule, hvide, røde, blå, tidlige, gemme, spise, stege, mose o.s.v. Mindre end 10 sorter kan ikke gøre det!

 

KÅL

Fra midt i juli.

Vi har et udvalg fra de tidlige spidskål til efterårets og vinterens hovedkål som Savoykål i både en rød og den sædvanlige grønne udgave, palmekål, grønkål både rød og grøn, rødkål og endelig hvidkål.

 

  

KOMMENDE KOGESKOLER OG KURSER

 

Syltekursus med Camilla
Onsdag 10. august kl.10-15.00

Køkkenhaven i gryden med Camilla
fredag 12. august kl. 12-16.00

Ølbrygning med Per og Simon
fredag den 26. september kl. 10-18.00


Se mere her:

PROGRAM
for kogeskoler og andre kurser

 

CAMILLAS SOMMER OPSKRIFTER

Jordbærsyltetøj
Kræmmerhuse med flødeskum
Napoleonskage med stikkelsbærfool
Stegte brisler
Tykmælk
Benløse fugle med hyld og citron
Avocadolagkage
Fløjten for grillsæsonen er lydt
- ordentligt kød!
- Kokoschutney

Find opskrifterne, klik her

Find flere sommeropskrifter under ”Camilla/mad”

 

 

 

MENINGER FRA CAMILLAS FRONT
 



Hvilken butik vil vi have ?
 

Læs mere her

En pressemeddelelse fra Oprør fra Maven
 

Læs mere her

Farmers Markets
foreningen oprør fra maven har taget initiativ til at få mere gang i lokale markeder over hele landet.

 

Læs mere her

 

 

NYT FRA PERS FRONT: TING TA’R TID



SIDSTE NYT OM ÆG!

Fødevarestyrelsen har givet en dispensation til at vi nu kan sælge vores egne æg forudsat at vi opfylder nogle givne betingelser Perspektivet er klart, nemlig at fremover bliver det muligt at sælge egne dejlige æg og slagtefjerkræ, selvom der på gården befinder sig en gårdbutik! Og det gælder alle gårdbutikker i dette land.

Sagens kerne er at dette hidtil har været forbudt.

Utroligt - ikke?

Men betingelserne er ikke uden problemer, så før vi slipper æggene løs har vi lige et par ting vi skal afklare. Læs mere her.

Høns på vej til noget

 

SIDSTE NYT FRA ØLFRONTEN

I marken er der nu etableret en humlegård med danske, engelske, tyske, tjekkiske og amerikanske humlesorter. Humlegården skal danne rammen om at søsætte et udviklingsprojekt, hvor vi skal vurdere mulighederne for igen at dyrke og anvende dansk humle i ølbrygningen. Det vil ske i samarbejde med bla. Danmarks Jordbrugsforskning. Projektet skal også bane vejen for at humleplanter kan købes til dyrkning af andre der gerne vil anvende dansk humle.

Til august regner vi med at udsende en landsdækkende appel om at høste og indsamle humlemateriale til projektet – men mere om det i næste nyhedsbrev.

Bryggeriet er stadig undervejs. Det kommer – men ting tager tid!

Imens smager vi os igennem nogle dejlige bryg med bistand af forskellige der har meldt sig som frivillige.

Nye bryggekurser: Se Kogeskole

Nyplantet humle på vej

 

Gæringskrukker venter

 

Velkommen til sommeren på Fuglebjerggaard

Camilla og Per

Ps.:

Endnu et kokketræf
er i gære