Del på Facebook

Alt om hvordan du dyrker de bedste tomater! Gazpacho i mange farver. Foråret i potter. Ugens tilbud. Påske på Fuglebjerggaard.

Ugens tilbud finder du nederst i dette nyhedsbrev.

Påsken på Fuglebjerggaard

Vi har åbent i påsken den 24.,25., 26., 27. og 28. marts kl. 10–16.00.

Cafeen serverer det skønneste lam, æggemader m.m.

Butikken er fuld af lammekød og spegepølser.

Planteskolen åbner d. 24. marts.

Så småt, og vi har åbent i vores frøpakkeri, så du selv kan vælge frø. Og ikke mindst, så har vi hundredevis af de fineste potter med forårsløg på spring, usædvanlige sorter, sjældne spiselige løg. De er ikke drevet frem i drivhus, så de vil overleve både at blomstre i stuen og blive plantet ud i haven bagefter, så du har glæde af dem i mange år.

Sådan dyrker du de bedste tomater

Jeg ved jo godt, at de rigtige tomatnørder har sået dem for længe siden og har både blomster og små frugter på dem allerede nu. Men vi mere dødelige tomatelskere sår dem nu, i uge 10, 11, 12 stykker, og de skal nok nå det. Vores tomater bliver i hvert fald først sået nu, og jeg kan garantere, at de er klar og fine til vore store tomatdag den 30. april. Så lige et ord om tomater – og om vores tomater i særdeleshed.

Jeg tænkte, at der var nogen, der gerne ville vide, hvordan man får de allerskønneste, sødmefyldte, aromatiske tomater i lang tid og rigeligt af dem?

Det kan ikke betale sig at være for tidligt ude med at så sine tomater. Medmindre man har et opvarmet drivhus at dyrke dem i er midt i marts rigeligt god tid. Hvis de står for længe med for lidt lys, bliver de nogle ranglede lyse bengler, der giver færre tomater end seneresåede planter. Man kan så tomater frem til 1. maj og stadig få et fint – om end lidt sent – udbytte. Tomater skal spire ved 24–27 grader. Jeg spirer dem i en vindueskarm med radiator under, og det er gået fint, men tjek temperaturen også forskellige steder i vindueskarmen, inden du sår. Den kan variere meget. De små frø sås én i hver lille potte af f.eks avispapir fyldt med ugødet såmuld. Indtil de er spiret, pakker man dem ind i en sort plastsæk, så de får meget lidt lys. Når de er spiret, er en spirekasse med plastlåg fint. En klar plasticpose lagt løst over er også fint. Her skal de helst stå lidt køligere, så enten flytter man dem hen til 18 graders stuetemperatur i et vindue uden radiator, eller hæver dem et stykke op over den lune karm med luft mellem bakken og karmen. Fra nu af handler det om, at de ikke må tørre ud, men heller ikke drukne i vand, og have så meget lys som muligt. Når der er kommet flotte kimblade og et enkelt sæt rigtige blade, pottes hele potten op i almindelig urtepotter fyldt med rigtig jord og gror videre. Det kan tit godt betale sig at potte om en gang mere, væksten må ikke gå i stå, så når rødderne når bunden af potten, skal de have en ny. Der er andre systemer med prikling, flere frø i hver potte og alt muligt. Men i betragtning af, at 10 planter er rigeligt for de fleste, er dette enkle princip meget fint. Hvis man skal have rigtig mange planter, kan de sås i en lille kasse og prikles om, når de har fået de første rigtige blade. Når frosten er ovre, og når luften er mindst 7 grader om natten, kan de plantes ud i drivhuset. Det er som regel midt i maj. Sæt tomaterne lidt dybere end i potten. Hvis de alligevel er blevet sjaskede og langagtige, graver man næsten hele stænglen skråt ned i jorden, og lader den øverste tredjedel med ansatsen til den første klase stikke op. Tomater danner rødder langs hele stænglen, fordi det ikke er en klatreplante fra naturens hånd. Det er tværtimod en flerårig filterredelighed af en plante, der kravler rundt på jorden og fornyr sig selv ved at slå rødder undervejs. Man kan udnytte denne evne ved simpelthen at sænke stænglen ned i opbindingen efterhånden som klaserne modner. Det giver fornyede kræfter til at modne de næste klaser.

Tomater er vilde, og hvis man forsøger at få dem til at opføre sig pænt og ordentligt, så får man kedelige tomater. Man må styre sin kontroltrang.

Tomater kommer til at smage af det, de kan få fat i af alle mulige mikronæringsstoffer, mens de vokser. De har meget lange, tynde rødder flere meter ned i jorden. Det er derfor, de kan klare sig på tørre, stenede, varme steder i naturen.

De suger den fugt og alt det dejlige mamse dernede, de skal bruge, når først rødderne er kommet helt ned i dybden. Det kommer de, når man vander dem grundigt i begyndelsen så dybt og grundigt, at de får trang til at følge efter vandet ned i jorden.

Pisvanding gør, at de kun får rødder i overfladen. Man skal altså vande meget i begyndelsen, men ikke så tit, som forårsregnvejr!

Fra omkring 1. august vander vi dem ikke mere, undtagen hvis der kommer en lang hedebølge. Hvis tomaterne har fået lov at danne rødder ned i dybden. så skal de nok finde vand. De hænger måske lidt med bladene om dagen, men om aftenen strutter de igen.

Gødning skal de ikke have for meget af, så får de alt for mange blade og først sent blomster, men de skal have nok til at vokse og være pænt grønne. Alt for meget gødning gør dem meget mørkegrønne, og så skal man bare pille alt for mange blade af.

Så kan man jo se, at det der med at dyrke tomater i kasser, plantesække osv. svarer til at have burhøns, og den eneste måde tomaterne og hønsene kan hævne sig på, er ved at smage af papkasse. Plant dem i jorden, hvilken som helst jord, tomatplanter kan vokse hvor som helst, bare der er varmt og læ nok.

Tomater er frodige planter. I naturen kravler de rundt og fylde flere kvadratmeter og giver masser af tomater. Det er altså ikke sådan, at de absolut skal tugtes og have smæk med saksen for at give frugter. Når vi beskærer dem er det egentligt mere, så der er plads til dem. Man kan beskære, så de giver en mases tomater i en kortere periode, men jeg vil egentligt hellere have tomater i længere tid på hver enkelt plante, og det får man hvis man lader dem vokse lidt mere vildt. Lad dem beholde 2–4 grene helt nede fra jorden, og nap så alle sideskuddene af, når de komme frem, men måske ikke dem alle sammen. Vores lidt mere kaotiske måde at dyrke tomater på giver tomater i mange måneder og ufatteligt mange af dem.

Der er også en idé derude om at man skal nappe toppen af dem for at få dem til at modne. Det er ikke min erfaring, de modner fint, selvom de får lov at vokse videre. Vi har modne tomater langt ind i oktober og nogen gange november…

Bind dem op, fjern visne blade, og bind op igen.

Dette her handle rom drivhustomater. Frilandstomater dyrker vi ikke, eller rettere sagt, vi dyrker frilandstomaterne i drivhus. Det handler om, at vi jo udover at spise tomaterne også skal bruge dem til frø, og det er for usikkert på friland. Mange har held med det, andre ikke. Problemet er ikke, at tomterne ikke trives, men at man risikerer en altødelæggende kartoffelskimmel sidst i juli og først i august, som i løbet af et par dage forvandler ens fine struttende tomatplanter til stinkende rådne trevler, og der er intet man kan gøre for at undgå det udendørs.

Kartoffelskimmel findes i luften, er vandbårent og regner ned på planterne eller hægter sig på fugtig luft. I drivhus kan man lade være med at vande i nogle uger og lave god træk. Vi har stort set ingen skimmel inde i vores drivhuse af samme grund.

Der er så heller ingen tvivl om, at gamle sunde sorter med god modstandskraft hjælper meget, og det betyder også meget, at planterne er i god foderstand, men ikke er overgødede. Man kan hjælpe til ved at lave en tønde med brændenælder, kulsukker og gerne også andre planter, som får lov at stå og gære i solen hele sommeren. Vandet bruger vi til at douche planterne med en gang imellem, og det virker som et fint kosttilskud, og beskyttelse mod utøj. Man fylder mere vand og flere stængler i efterhånden, som man bruger af det.

En mere primitiv overdækning end et drivhus kan sagtens gøre det på friland. Et par vinduer lænet op af en husmur, en mistbænk, hvor tomaterne vokser vandret i stedet for lodret, eller et primitivt plasticdrivhus er rigeligt til at få mere held med frilandstomater.

Og så er der sorterne!

De fleste vil helst kun dyrke cherrytomater. De er som regel tidlige og er meget søde og fine, ikke et ondt ord om dem. Man skal bestemt dyrke et par stykker, måske prøve de mere vilde former, med bittesmå tomater; ribstomaterne, den vilde galapagostomat eller den kinesiske vildtomat. Men den rigtige tomatsmag, de dybe toner, findes i bøfferne. De er lidt senere, men altså, de er himlen. Det må man ikke snyde sig selv for. Man får lige meget tomat, om man vælger det ene eller det andet, enten hundredvis af små tomater eller 12–20 enorme basser. Vægten er den samme, og privilegiet ved at høste en 4-personers tomat til aftensmaden er et rigtigt stort privilegium, som man simpelthen ikke kan købe sig til på disse breddegrader.

Bøftomater har bestemt også sødme, men også så meget andet at byde på, og det er klogt at vælge lidt forskellige farver, for de er meget forskellige. De sorte tomater, som jo i virkeligheden er brune, violette eller bare meget mørkt brunrøde har flere farvestoffer og dermed mere smag end de blegere tomater.

Farvestoffer, de gode naturlige, er vigtige for vores immunsystem og smager skønt. De er en del af plantens immunsystem, og hele idéen med frugter er jo at gøre dem så lækre, at nogen kommer og spiser dem og dermed spreder deres frø ud over landskabet.

Så er der de ‘sorte’ tomater, som rent faktisk er rigtigt sorte under modningen. De ser helt forrygende ud, og man kan dyrke dem bare for det. De er krydsninger med en anden vild tomat fra Galapagos, som indeholder anthocyan, som man ellers ikke finder i tomater. Det er et farvestof af den virkeligt gode slags, som giver farve til blåbær, auberginer, rødbeder m.m.m. Nogen af disse sorte tomater smager skønt. Jeg har prøvet rigtig mange og beholdt de allerbedste, for mange af dem har vist sig at være ret kedelige. Vi har en del nye sorter med anthocyan i år, og de er skønne. Men de bliver ikke ved med at være sorte, men beholder pletter, partier af sort, som er klædeligt, og viser først den anden farve, som de også har, gul, hvid, pink, rød, når de er modne. Jeg ved, at mange har prøvet at spise disse tomater, mens de er sorte, og det er ikke godt. En af vores egne sorter vil jeg anbefale på det varmeste; ‘Sveinbjørg’, en gul tomat, med tynde striber af anthocyan-lilla.

De gule-orange-ferskenfarvede tomater, som man kan købe i butikkerne er meget sjældent gode, hvad der får folk til at tro, at de altid er kedelige. Det er ikke sandt. Nogle af mine yndlingstomater er gude eller orange. Det handler om sorten og den måde, man giver dem mulighed for rent faktisk at smage så godt, som de kan.

Der findes en hele stamme af enorme bøftomater med både gul, abrikos, orange og pink i sig, oftest i form af pink striber inde i tomaten, når man skærer dem over.

German Striped, Copia, Ananas er nogle af de allerskønneste gamle sorter, med den vildeste smag af frugt, mango, passion, ananas, papaya, lime. Værsgo at spis. De er også fuldstændigt vidunderlige til syletøj og kager.

De små gule cherrytomater som Isis Candy, Coyote, og Lemon Drop har netop toner af citrus og tropisk frugt, og jeg vil ikke undvære dem en eneste sæson.

Røde tomater er der ikke så meget at sige om. De kan være skønne, og vi har udvalgt de bedste gennem snart 20 år.

Og så er der de grønne. De er grønne, når de er modne i lidt forskellige nuancer af grønt og gyldent. De har ikke noget at skaffe med umodne, grønne syltetomter, og de er måske de allerbedste og mest særlige tomater, man kan dyrke. De smager af modne stikkelsbær, melon, jordbær, rabarber, abrikos, fersken og blommer. De er vidunderlige som salat, på bruscetta, i frugtsalater, som kompot og syltetøj, som ketchup og relish eller gazpacho. Man plukker dem når de er blevet lidt bløde og skiftet farve til gennemskinneligt gyldengrønt.

God fornøjelse!

Se udvalget af tomater i netbutikken…

Gazpacho i mange farver

Mos 1 kg modne, gerne overmodne tomater, et par fed frisk hvidløg, 1 dl olivenolie, 3 spsk. æbleeddike og en stor spsk. palmesukker enten i en skål med et piskeris, eller i foodprocessor. Kør suppen gennem en sigte, og spis, som den er eller med små tern af chili, røde pebre, agurker, og croutoner stegt i olivenolie og hvidløg.

Ugens tilbud i netbutikken

Gælder 29. februar frem til og med den 6. marts kl. 24.

Camillas Køkkenhave: 148 kr. – så længe lager haves.

Alle bestillinger på mindst 250 kr. ekskl. porto, Danmark, får 1 pose med mindst 20 vilde dahliafrø.

Alle bestillinger på mindst 500 kr. ekskl. porto, i Danmark, får de vilde dahliafrø og prøver på nogle af vores specialiteter fra gårdbutikken, en pose ‘Sounf’, en pose tørrede auberginer fra Syrien, og økologisk Cayenne-chilipulver.

Hvis du køber for mindst 1.000 kr. ekskl. porto, så følger der to billetter til vores årlige ‘Den store Tomat & Chilidag’ den 30. april, værdi 200 kr., samt dahliafrø og specialiteter.

Til netbutikken…

De allerdejligste hilsener Camilla

Del på Facebook

Find os på Facebook