Læggekartofler og andet havegøgl, som haster lidt. Indisk kokosfisk. Tilbuddene i denne uge o.m.a.

Tilbuddene finder du til sidst i nyhedsbrevet!

Læggekartoflerne

Læggekartoflerne er en nervepirrende ting at få hjem. De ankommer altid på det mest forfrosne tidspunkt af året, og de skal også sendes ud til dem, der har bestilt dem, når det er allermest koldt. Kartofler kan overhovedet ikke tåle frost, slet ikke.

Så vi sørger for at holde øje med vejrudsigten, og når der er tre dage vejrudsigt uden frost, så sender vi ud som gale. Nu er de i hus, og i år har vi 14 sorter. Helt nye sorter, som vores leverandør vurderer til at smage skønt, være sygdomsfrie og nemme, og så de gamle og elskede som ‘King Edward’, ‘Sieglinde’ og ‘Blå Congo’ og de lidt vaskelige primadonnaer ‘Asparges’ og ‘Æggeblomme’.

Når du får dem trygt ind af døren, skal de straks pakkes ud og lægges til forspiring et lyst, køligt, men absolut frostfrit sted. Hvis du lader dem ligge i posen et lunt sted går, især de tidlige sorter i gang med at lave spirer, og uden lys er de jo helt fortvivlede og søger med lange sprøde skud at finde bare det mindste lys.

De er meget svære at plante med sådan en omgang sprød håbefuldhed stikkende ud alle vegne.

Chili

kan man så hele februar med, men det er klart, at jo hurtigere de kommer igang, jo større blir de. Vi sår vores chiliplanter i disse dage, og det er rigeligt tidligt, selvom rigtige chilomaner sår dem i december.

Vi har to nye sorter, som vi er glade for. Begge milde, men ekstremt aromatiske: ‘Fuglebjerggaards Perfume’ og ‘Fuglebjerggaards Dulce’. For selvom det gerne må være stærkt, så er styrke i chili noget man sagtens kan skaffe. Det er aromatætheden, som kan være svær at få tæt nok, før maden bliver for stærk. Frøene kan du finde her…

Drivhuset nu, så så så…

Den mest overdådige høst af friskt salatgrønt havde vi sidste år allerede i marts- april. Til påske var det et orgie af krydderurter, spinat, friske asiatiske blade, de skønne blade fra hestebønner og ærter, hvidløgstoppe. Det hele blev sået sidst i janaur i et af vores store, uopvarmede drivhuse og kom op, håbefuldt, forsigtigt og lidt ad gangen for at eksplodere i saftig vækst sidst i februar og først i marts. Bortset fra hestebønnerne. Der er intet forsigtigt over hestebønner, der har en beundringsværdig selvtillid. De sendte deres tykke blade op allerede efter 3 uger. Både deres blade, fine blomster som kan være hvide eller pink, og altså bønnerne smager skønt af friske ærter. Mange dyrker dem, men alt for mange gør ikke.

Vi såede rucola, dild, koriander, kørvel, Rouge d’hiver romainesalat, rød mizuna, Osaka purple salatkål og tidlige sukkerærter, Wietkiem Hestebønner, Vinterspinat, og intet af det gik til, alt kom op og det var en fest.

I dag har vi sået og sat det allerførste i drivhuset i år; dels alt det samme som sidste år, og dels to nye ting. Begge ting som kunne have været sået uden dørs allerede i oktober- november, men det blev altså først nu. Vinterstikløgene ‘Radar’ en meget hårdfør og meget tidlig sort står nu i fine rækker, klar til høst før tomater og chili skal fylde det hele i maj.

Vinterærter

Ærterne er ‘Winterkefe’, også en gammel og hårdfør frøsamlersort, som giver meget tidlige og meget høje ærter. Vi håber de er klar inden tomaterne skal plantes ud. Vi sår også en senere række uden dørs til frø.

Hvidløg for de dovne – og kloge

Det meste af drivhuset er allerede fyldt med små potter med hvidløg sat i oktober. De står her og vokser sig til, inden de skal plantes ud i marts–april, og danner det fineste rodnet., samtidig med at de får frost, så de kommer i tanke om at dele sig til store fine hvidløg. Man kan også sagtens plante dem direkte i jorden om efteråret, men vores jord er alt for vintervåd, og det kan hvidløg ikke lide. Frosten er de derimod lige glade med. Der står også de potter vi har lavet med både topløg og hele fed beregnet til netbutik og planteskolen.

Det er potter til at have en permanent klump hvidløg i haven, og den gode måde at dyrke hvidløg på for dem, der ikke har plads eller ikke orker at dyrke dem dydigt i rækker. Den permanente hvidløgsklump kan man skære af og plukke af det meste af året, dog med omtanke det første år, Hvis man lader noget af det stå, vil klumpen dele sig, og dele sig, og de nye topløg vil falde til jorden og det er en smuk livsbekræftende og meget velsmagende cyklus,.

Lige nu har vi lavet billigere poser med mange topløg af Både ‘Estisk rød’ og ‘Jumbo’, som begge er slangehvidløg, så man kan lave sin egen permapotte-klump med masser af hvidløg i.

Frøene til det hele kan du finde her…

Selleri skal sås nu – og selleri ved en fejltagelse

Hvis du skal have store skønne selleri i haven i år, så er det nu de skal sås indendørs i bakker, men jeg kan nævne/indrømme at vi faktisk ved en kommunikationsfejl såede vores sidste år i januar, i drivhuset, helt uden varme, og de blev meget fine. Det var faktisk en fejl, men det virkede altså,selvom det ikke burde kunne lade sig gøre. De fik lov at blive ved med at vokse derude i drivhuset mellem tomaterne, hele sæsonen. En lidt mere kontrolleret model kunne være at så dem nu, i en bakke, gravet ned i drivhus jorden, for så at plante dem ud når de er vokset til. ==

Artiskokkerne skal også sås nu

En anden soleklar, men meget heldig fejl var, at der samtidigt blev sået artiskokker i drivhuset i januar. De kom lidt sent op, men de blev meget flotte. Dem gravede vi dog op og flyttede udendørs da de var 10 cm høje. Den mere traditionelle metode er at så artiskokkerne indendørs nu ved almindelig stuevarme og ikke for meget vand, så rådner de. Artiskokker vokser meget langsomt i begyndelsen, senere ta’r fanden ved dem. Det er jo flerårige planter som har masser af tid, hvis de vokser i et mildere klima end vores. Når vi dyrker dem som enårige og gerne vil have skokker på dem allerede til sommer, så skal de ha‘ god tid til at vokse i. I en god sommer får man et sted mellem 5–10 artiskokker på hver plante på friland. Men selvom det ikke bli’r en god sommer, så har man stadig nogle gråløvede, meget eksotiske, kæmpemæssige planter at glæde sig over, en pryd i en potte, i et staudebed, mellem krydderurtermne. Artiskkokker, især dem med lilla tonede stængler og skokker, som ’Violette de Provence‘, ’Violetta di Chioggia‘ eller ’Romansco‘ er allerfinest Med lidt held og en tør vinter, så overlever nogle af dem, især hvis der ikke er for meget stående vand. Dyrk dem et tørt sted, eller grav dem op og sæt dem i drivhuset om vinteren.

Klokkeranker

De fleste blomster skal man vente med, men Cobea scandens – klokkeranke – er langsom at få igang, og den skal ha’ et solidt forspring, hvis den skal blomstre i år.

Cobea er flerårig, hvis man dyrker den i en potte – stor potte – så kan man tage den ind og overvintre den køligt.

Men som regel dyrker vi dem som enårige, fuldstændigt vidunderlige enorme klatreplanter, som fint er i stand til at vokse sig 4 meter høje på en sommer. Problemet kan være en meget sen blomstring, så at overvintre er er virkeligt god ide.

Blomsterne er enten en dyb mauve eller grønligt hvid- creme, og de er store, og barokmaleriagtigt vidunderlige.

Frøene sås nu indendørs, prikles om og plantes ud i april. Indtil da skal de have skiftet potter flere gange i trit med at rødderne når bunden af poten, og de er det hele værd.

Min veninde Marie Mandelmann planter hver år en fuldstændigt overjordisk skøn Cobea ‘Berså’ – lysthus – i deres have i Kivik, en cirkulær beplantning på måske 5 meter i diameter, som er dækket af Cobeas smukke løv og et orgie af blomster, og det er mageløst. www.mandelmann.se

Indisk fiskecurry – Fish Molee

For nyligt havde jeg to kurser i indisk mad for Politikens læsere, og det var sjovt. I den anledning havde Asta – min gastronomiske datter – og jeg arbejdet med at finde på noget nyt. Hvis det skal være sjovt for os at undervise, så skal der altså ske noget nyt, og mit indiske repertoire var meget velkendt for os efterhånden. En eftermiddag i køkkenet kom der bl.a denne skønne, cremede, rimeligt milde og helt vidunderlige kokos-fiskecurry ud af. Molee er en Kerala-specialitet, landet af kokostræer, og ikke mindst carrybuske.

Curryleaves er selvfølgelig ikke en ingrediens i en carryblanding. De smager over hovedet ikke af det vi forbinder med carry, som mest er bukkehornsfrø, men en ubeskrivelig aroma. Jeg har i mit ellers rimeligt solide madvokabularium simpelthen ikke nogle ord, som kan beskrive smagen og duften af curryleaves. De er en af de sjældne og uundværlige ingredienser – ligesom Hing – Asafoetida og sort himalayasalt – som oftest bliver udeladt i indiske opskrifter, måske fordi de er svære at skaffe.

Og det er så også lige præcis dem, man står og mangler i smagsbilledet, når man laver indisk mad derhjemme.

Curryleaves kan fås tørrede – oveni købet ayurvediske, og de er dejlige. Jeg har dem selvfølgelig i min netbutik, men hvis man kan, skal man prøve dem friske. Dem har de såmænd hos Moughal på Vesterbrogade 108 i København, frisk fra indien, og det er en anden og større oplevelse, men altså, jeg har prøvet med de tørrede og det er søreme også godt.

Fish Molee

Til 6 personer

Ingredienser:

1 kg fast fisk i store tern
½ tsk stødt gurkemeje
Hvedemel til at vende fisken
2 store løg I tynde både
5–10 grønne chili, i tynde skiver
1 dåse kokosmælk, måske mere, og lidt vand
12 spsk finkakket frisk ingefær
1 spsk rød chilipulver
Saft af 2 lime
½ lille stang cassiakanel
6 kryddernelliker
4 store kviste friske curryleaves, eller 1 stor spsk tørrede curryleaves
Salt
Kokosolie/neutral olie

Bland 3–4 spsk mel med chilipulver og gurkemeje, og vend fiskestykkerne i det.

Steg løgene i olie/kokosolie med ingefær, nelliker og kanel, lad løgene blive langsomt gyldne. Tilsæt salt,, grønne chili, kokosmælk og limesaft og lad det hele koge sammen til en tyk, krydret sauce Hvis det bliver for tykt kan man komme lidt vand i. Smag til.

Imens steges fisken i rigeligt olie i en anden pande, men kun på den ene side. og kun så de lige størkner og får lidt farve på undersiden. Kom dem i den færdigkogte sauce, og lad dem simre til fisken er akkurat gennemkogt.

Spis med ris, og en skål med frist grønt; forårsløg, pebre, friske chili, radiser, til at spise til.

Næste dejlige kursus handler om rugbrød, den 7. februar, og krydderikursus den 21. februar.

Du kan se mere om kurserne her…

Tilbud i denne uge til og med den 8. februar

Vi gi’r fire poser gavefrø til alle bestillinger med læggekartofler i denne uge. Alt sammen anvendeligt, lidt usædvanligt, måske ting du ellers ikke ville gå igang med, og afstemt efter ordren.

Alle bestillinger på mindst 500 kr. får to billetter til vores frøsamlerdag den 3. oktober, hvor man kan lære at tage sine egne frø. Værdi 400 kr. Hvis du køber kartofler får du også gavefrøene.

Alle ordrer på mindst 1.000 kr. sender vi fragtfrit. Vi refunderer portoen til din konto, når vi afsender varerne, samt gavefrø. hvis du har bestilt kartofler, og billetterne. Win, win – må man sige.

Besøg netbutikken…

Grønne hilsener
Camilla Plum