Del på FacebookYndlingsplanter, lam og tilbud i denne uge
Tilbuddene finder du sidst i nyhedsbrevet.
Selvom jeg har frø til mange hundrede planter og dyrker ufatteligt mange af dem her på gården, så er der nogle, som får ens pis i kog mere end andre. De kommer her…
Men først ;
For at sige det som det er;
så har vi for mange lam, og det kan jeg takke mit blødende moderhjerte for. For præcis et år siden havde jeg solgt 40 unge gimmerlam, født samme forår og sommer til en grossist, men da de blev indfanget og sorteret, blev det alt for åbenbart, at de var drægtige, og man slagter bare ikke drægtige får. Det er helt, helt forkert. Så jeg beholdt de 40 unge mødre og har nu et alt for stort utal af skønne, store velnærede gimmerlam født i foråret og den tidlige sommer 2014.
Det er såkaldte fjorlam med langt mere smag og fylde end meget unge lam.
Det er en glæde og et voldsomt problem for mig af flere grunde. For det første blev jeg nødt til at lade være med at dyrke korn sidste sommer for at have græs nok til alle de 240 dyr, så vores kornlofter er meget snart tomme, men der er altså alligevel ikke vinterfoder nok til dem alle i denne vinter, og det begynder at kune mærkes. Der er først nyt græs til dem igen sidst i april, og vi har ikke ensilage, hø og korn nok til både moderfår, de nye gimmere, som jeg har beholdt til at forny flokken, og vores 4 hornede væddere indtil da.
Så jeg vil frygteligt gerne have dem solgt.
De smager skønt. Vi hænger dem i 8 dage, og det er vidunderligt lammekød. De spiser kun græs, og smagen er derefter; mild, krydret og ikke for fed. Lam bliver fede, hvis man har fede racer, og det har jeg ikke, eller hvis man synes, de skal vokse hurtigt, og giver dem kraftfoder. Det får vores absolut ikke.
Man kan altså gøre både os – og sig selv – en tjeneste ved at bestille sådan et halvt eller helt lam i netbutikken. Vi slagter både januar, februar og marts, og det koster 90 kr. pr. kilo, grovparteret og fersk. Det er jo ikke lige frem en halv okse, men en bov, en kølle, koteletter eller ryg, hakkekød, lidt suppeben og indmad, hvis man vil have den med. Og et halvt lam på ca 10 kg kan være i de flestes fryser uden problemer.
Og så til planterne…
Filderkraut
er en spidskål, der tror den er en hvidkål, men hvorom alting er, så er den klar om efteråret. Den er helt utoligt stor, et spidskålshoved på 50 cm er ikke spor usædvanligt, og så smager den godt – frisk, sødt, mildt som spidskål. Hovederne er løse i strukturen, ikke massive som hvidkål. Det er en meget gammel sort, udvalgt til Slow Foods ‘Arc of Taste’, og den mest elskede og velegnede kål til sauerkraut, sammen med vinterhvidkålen‘ Dottenfelder Dauer’. Jeg bruger den gerne til koreansk kimchee, en enkel og vidunderlig mælkesyregæret kål med chili og ingefær, som man kan finde opskriften på længere nede i nyhedsbrevet
Tyske navne
Sidste år slog det mig at imellem de mange sorter frø jeg har, så solgte jeg alt for få af de tyske sorter med tyske navne. En stor skam, da netop tyske kålsorter, rodfrugter, bønner, løg og porrer er noget, man har arbejdet meget intenst og meget dygtigt med i Tyskland i mange herrens år, og deres sorter er gode og beregnet – for de flestes vedkommende – til nordligt klima.
Jeg prøvede at døbe dem om til engelske navne, som de fleste har når disse sorter bliver solgt i engelsktalende lande, og vupti, så solgte de meget, ja langt bedre.
Men lige Filderkraut har jeg ikke døbt om. Den har ikke et engelsk navn, og jeg synes, den måtte tale for sig selv, men altså alt, enden på det er, at alt for få dyrker denne helt enstående kålsort.
Rapunzelklokke – en ny, meget gammel rodfrugt
Når man kan kombinere skønhed og spiselighed, så er der ikke meget at betænke sig på. Rapunzelklokke, Campanula rapunculus, som ikke er det samme som det frygtede ukrudt havepest, Campanula rapunculoides, er en staude med lange aks af klokkeblomster i blåt, som kan spises, men det er først og fremmest deres rødder som er delikatessen. Der er opskrifter med dem i gamle danske kogebøger, og de skulle være endnu lækrere end skorzonerrødder og tilberedes på samme måde.
Hvis man ikke får dem spist, har man en smuk sommerblomstrende staude, som man kan drive under en spand næste år og spise de nye skud af som asparges.
Basella, spinatranke, malabarspinat, ceylonspinat
er en frodig fætter. Jeg har lige nu en i min stue, der er ved at bemægtige sig det hele med sine 4 meter lange skud.
I sommers voksede den i drivhuset, som man kan se blev den enorm, men den behøver ikke drivhus. En lun vokseplads ude er fint, men så blir den nok ikke helt så enorm. Det er både en nem og meget yderig bladgrøntsag, det må man sige. Den laver store saftige grønne blade, der spises som salat, i wokken og i supper, og de smager godt med en lidt særlig, gelatinøs konsistens ligesom okra, bare ikke så voldsomt, og en let saltsmag. Man kan få to sorter; Basella alba, og Basella rubra, som jeg ikke har kunnet skaffe i nogle år, men nu er den her igen. Rubra har lillatonede stængler, men stadig grønne blade. På et tidspunkt kommer der de yndigste blomsteraks, som også kan spises. Basella er flerårig, men kan ikke tåle frost.
Høje kæmpeærter
Vi har dyrket alle de gamle frøsamlersorter af ærter i år. Fantastiske planter som stille og roligt bliver 2 meter høje, og gi’r friske, spiselige skud og blomster – og altså ærter i mange måneder. Mange af ærterne er indsamlet af Frøsamlerne, og en hel del har jeg selv fundet rundt omkring i verden. Kæmpeærterne er både sukkerærter, grønærter og tørreærter, nogle har de yndigste lilla blomster, andre hvide blomster, for høje ærter var jo bare hvad de fleste dyrkede for 100 år siden, før de nye lave ærter blev udviklet – og siden overtog det hele. Lave ærter kan høstes med maskine, og de skal ikke have et stativ, men til gengæld gi’r de kun ærter i nogle få uger.
Her er et par stykker:
Winterkefe er en meget gammel ærtesort, som har ry for at være hårdfør nok til at kune sås om efteråret og give meget tidlige ærter om foråret. Totonede spiselige blomster og mange ærter på 2 m planter.
Carrouby de Mausanne 1½ m med de største og møreste mange tout-ærter jeg kender. 10 cm lange og 3–4 cm brede kæmpeærter, som er møre og skønne, også når ærterne udvikler sig inden i. Blomsterne er lilla og blå.
Miraklet i majsmarken
Der er sket et mindre mirakel i min majsmark i år, mark er måske så meget sagt, men i hvert fald så skete der ting og sager derude. Først kom der nogle meget særlige og sære gevækster på en af mine majskolber, og jeg var lykkelig, hvad jeg ellers ikke er over plantesygdomme, men lige denne her giver et gastronomisk set meget interesant resultat. Kolben var angrebet af ‘corn smut’, Ustilago maydis, på mexicansk ‘huitlacoche’, en højt elsket svamp, som vokser på majs. De laver en meget næringsrig og velsmagende svampevækst, som smager af svampe og majs, måske lidt trøffelagtigt, og bruges meget i mexicansk mad. Pissedyr specialitet på restauranter i USA. Jeg anede ikke, at den kunne vokse her, men det kan den altså. Den er i stigende grad almindelig i danmark, og det er primært i meget våde perioder at den slår til. Svampene bor i kernerne som svulmer op og bliver mørke, og det er der man skal tage dem og stege dem med hvidløg og chili, for hvis de sidder for længe, eksploderer de ligesom støvbolde. Det var kun en enkelt kolbe som var angrebet.
Det næste mirakel skete en måned efter, hvor de majskolber, som ikke var blevet spist som friske sukkermajs med basilikum-hvidløgssmør, skulle høstes.
Det er altid spændende, for majs krydser sig, men nu ikke helt uregerligt, men hver år er der nye og helt fantastiske majs derude. Alle majs er gule under modningen, selvom de meget mørke kan have et strejf af farve også når de er umodne. Farverne kommer til sidst, når kolberne er næsten tørre.
Disse kulørte sorter er beregnet til at lave tortilas, posole, nachos og majsmel af, men derfor smager de skønt som friske majs inden da.
Faktisk foretrækker jeg disse ikke så søde majs, for de moderne, ultrasøde er simpelthen for sliksøde og ubehagelige at spise som grøntsag, ligesom moderne æbler som pink lady. Alt for meget sukker og alt for lidt andet at byde på.
Nuvel, en del af planterne har jeg udvalgt igennem nogle år, selve planterne er næsten 4 m høje, helt mørkviolette i både stilke, blade og altså også selve kolberne, de er vilde at se på!
Andre var som forvente grønne i kolberne, en meget gammel sort fra Oxahaca, men ikke bare grønne, de changerer i farver som i mexicanske turkiser, og jeg er forelsket i dem.
Men det jeg var mest spændt på var afkommet af en kolbe, som var indkøbt, ja jeg kan faktisk ikke huske det –i udlandet – kernerne var lidt brun-kedelige i farverne, men kernerne havde en let gennemskinnelighed, som glas, og jeg såede de lyseste og mest gennemskinneligt-perlemorsagtige kerner på kolben for at se, om det blev mere tydeligt i næste generation. Hver kerne i en kolbe bestøves for sig selv, via de lange silkehår, men selvom planter krydser, så kan man sagtens vælge ud, og de fleste vil ligne dem man sår, jo mere, jo længere man vælger ud.
Og hvorfor er det så spændende? Jo fordi den store nyhed de senste år, er en serie majs fra USA, som en gut fik forærrende af en gammel gubbe, som vist selv havde udviklet dem. ‘Glass gem’, og de er fuldstændigt forrygende, de ligner virkeligt perler i alle farver.
Og miraklet skete, en enkelt kolbe i de vildeste farver med gennemskinnelige og perlemorsagtige kerner, præcis som de skulle være. Jeg troede ikke helt mine egne øjne, gav kolben et smækkys og dansede en lille majsdans, og da den tørrede, blev det endnu mere tydeligt. Der var 4 andre kolber med den samme glasklarhed, i mildere farver, og hvert eneste frø af disse kolber skal sås til foråret i en mark bagved planteskolen, og ikke et eneste frø skal sælges i år. Sorry.
Men de grønne, de høje violette og alle de andre skønheder, dem kan man få.
Dansk Køkkengræskar – reddet i sidste øjeblik
Dansk Køkkengræskar er et græskar, som kun findes i Danmark. Det er dyrket i generationer og er både meget flot og kan blive meget stort. Det er en landrace, som betyder, at dem, der har dyrket det, selv har taget frø i mange år, og det giver en variabel genpulje. Græskarrene kan være mere eller mindre stribede, mere eller mindre grønne, men de smager ens. Det er en type, som egner sig til de traditionelle syltede græskar, som kan være virkeligt dejlige, især syltet med vanille og ingefær.
Dette græskar er forsvundet i takt med, at danske frøfirmaer er kommet på udenlandske hænder.En dansk specialitet er ikke interessant for de multinationale. Mange kunder har spurgt efter det, og for bare 4 år siden var det til at skaffe hos nogle af de store firmaer. Men pludseligt var det bare væk. Det er noget, som sker umærkeligt og er sket for ufatteligt mange af vores gamle og gode sorter. Især de sorter, som er udviklet og beregnet til at dyrke i vores klima. Så ringede Søren Ryge og spurgte, om jeg kunne skaffe det, for han skule bruge netop sådan nogle græskar til at sylte sammen med Søren Gericke i en tv-udsendelse her i efteråret 2014.
Jeg fandt dem, efter en dags søgen, hos en dansk frøsamler, som i sidste øjeblik fik reddet denne gamle sort. Han fandt nogle få frø i en flere år gammel pose, som spirede alle sammen. Han har dyrket, håndpollineret og samlet disse frø og delt ud til frøsamlervenner, og jeg har fået nogle få, og dyrket dem, så de nu kan købes igen. Jeg lavede planterne, Søren fik nogle stykker, og frugterne blev syltet af den anden Søren som planlagt.
Jo flere der dyrker truede sorter ude i virkeligheden, jo mindre er risikoen for, at de uddør. Mange sorter bevares for eftertiden i Nordisk Genbank, og det er meget fint, vigtigt og nødvendigt, men det er lige så vigtigt, at de findes ude i vores haver. Du kan finde frøene her…
Kimchee
Mens mongoler og magyarer opfandt sauerkrauten, har koreanerne udviklet en lidt anden metode, og med et helt andet resultat. Kimchee er simpelthen en fuldstændigt uundværlig del af basiskosten, spises til alle måltider som en slags relish, bruges som ingrediens i alle mulige retter, og konsumeres i enorme mængder. Lige præcis denne slags kimchee har ikke mange år på bagen, for både kinakål og chili er ret nye i Korea, men der er nok ingen tvivl om at noget lignende, har eksisteret i mange år, måske bare lavet af inhemske grøntsager. Der findes også et mylder af variationer. Denne her kimchee kan lagres, men kan også spises frisk. Surkålssaften er ikke original, men sætter gang i gæringen med det samme.
2 kg spidskål, et lille hvidkål eller en stor kinakål, ræddiker, daikon, rødbeder, løg, pebre, eller andre faste grøntsager/rodfrugter
4–5 chili, men gerne mange flere
tommelfingerstort stykke frisk skrabet ingefær
et helt hvidløg, pillet i fed
1,5 spsk. groft salt
3 spsk. fish sauce
Snit grøntsagerne meget fint på en mandolin, råkostjernet på en foodprocessor, eller skær det i hånden. Kom det i en stor skål, og drys med salt. Vask hænderne grundigt og kram så grøntsageren til de falder sammen og slipper vandet. Det er ret sjovt, for mens man krammer kan man simpelthen se kålen synke sammen i fadet. Når den svundet ind til det halve, og ser helt gennemkrammet ud kommer man hvidløgsfed og flækkede chilier i, og stiller hele herligheden i sylteglas med gummiring. Stil dem på køkkenbordet i to dage. Derefter køligt, eller i køleskabet. Kimcheeen vil gære stille og roligt, men kan spises med det samme.
Gratis frø, gratis fragt og gratis havenørdebog med bestillinger i denne uge…
Tilbuddene gælder fra i dag til og med søndag d. 18 kl. 24.00.
Alle bestillinger på havehalløj på mindst 250 kr. får 4 poser gratis havefrø med i købet.
Hvis du skulle føle dig fristet til at erhverve for mindst 500 kr. planter, frø, knolde og andet havegøgl i min netbutik i denne uge, så gi’r vi gratis fragt – i Danmark – og 4 poser havefrø, så det er nu, du skal bestille. Det der vejer til kartofler, planter osv.
Vi refunderer din porto, når vi sender din pakke.
Hvis det går helt galt for dig, og du køber for mindst 1.000 kr. haveting, frø osv., så får du som gave et eksemplar af et meget fint værk udgivet af Plantedirektoratet og Gads Forlag, Danske anbefalede plantenavne, som må siges at være det autoritative værk om emnet, og gratis fragt og de 4 gratis poser frø.
Du kan se alle de 116 nye frø, planterne, læggekartoflerne, de spændende rodknolde og så videre på fuglebjerggaard.dk/netbutik/
Mvh. Camilla Plum