Ingefær Dhal krydderiet

 

Ingefær Dhal krydderiet er ikke for stærkt, fyldigt og rundt, og kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge end lige i en Dhal.

Det er meget fint som masala i grøntsagscurries, til at koge med kikærter og bønner, eller til at stege med f.eks. blomkål.

Dhal er Indiske supper kogt med tørrede bælgfrugter, som grønne eller gule flækærter, kikærter, linser og korn. Hvis man holder sig til disse kan man bruge i blødsætningsvan­det, eller koge dem direkte uden at sætte dem i blød først.

Hvis man bruger bønner skal de ligge i blød, og vandet skal smides væk.

Bælgfrugter indeholder så meget smag at det ikke altid er nødvendigt at bruge fond. Masser af suppeurter, krydderurter og krydderier giver nogle meget dejlige og mættende supper, som kan moses helt ud, eller bare piskes med et piskeris. Man kan også lade bælgfrugterne blive hele i suppen, det giver lidt tyg.

Server noget sprødt til, og en kontrast af noget syrligt oven i suppen, f.eks.

cremefraiche rørt med hakkede krydderurter, eller ristede nødder og spidskom­men.

Dhal med coriander og ingefær

6 personer

6 fed hvidløg

2 grønne chili

1 spsk revet frisk ingefær

lidt olivenolie

2 spsk Ingefær Dhal krydderi

200 g røde linser,

l vand

1 l kraftig kød//grøntsagsfond

Ved servering:

2 dl drænet- eller græsk yougurt

saft og fintrevet gul skal af 1 lime

1 bundt frisk koriander

evt grøn chili

Knus hvidløg, chili uden kerner og frøvægge og ingefær til en lidt grov pasta i foodprocessor eller i en morter hvis man er til den slags. Steg pastaen enten i lidt olivenolie, eller hvis der er fedt på toppen af hønsefon­den steger man i det. Når væden er dampet lidt væk kommer man resten af krydderierne i og steger under intens omrøring til de dufter. Hæld linserne i og steg et øjeblik. Hæld vand, fond og salt i og kog sagte til linserne er møre- og lidt til. Smag suppen til. Hvis chiliene ikke er slået igennem til ens tilfredshed kan man hakke lidt mere frisk chili oveni hver portion. Server i dybe skåle med en klat drænet yougurt, et drys citronskal, en dryp citronsaft og en ordentlig dusk frisk koriander oveni. Og nej det er ikke det samme hvis man bare rører det hele sammen. Det smager fantastisk.

Dhal med Tomater og kardemomme

til et par dage

500 g røde eller gule linser, eller flækærter

1 kg tomater i kvarter eller tre dåser flåede, økologiske tomater

2 løg i tern

1 spsk hele grønne fladmaste kardemommekapsler

1 dl olie, ikke olivenolie

4 spsk. Ingefær Dhal kryddderi

6 fed hvidløg

citronsaft

salt

Tilbehør:

et bundt frisk koriander og mynte

1½ dl drænet yoghurt

1 spsk. ristet, grovknust spidskommen

Steg løget klart i olien, tilsæt Ingefær dhal krydderi og kardemomme i, og lad det stege lidt. Tilsæt tomaterne og lad dem stege lidt; når de begynder at koge ud kommes linserne i. Kom vand på til det dækker godt og vel, ca. 2,5 l. Lad det simre ved svag varme til linserne er møre. Tiden afhænger af type og hvor gamle de er, det tager fra 1/2-1 time. Suppen piskes godt ud med et piskeris, eller spises som den er. Smag til med citron, krydderier og evt. lidt mere vand hvis den er meget tyk.

Server suppen med en skål Drænet yoghurt til, som man selv kan komme oveni, krydderurte blade, ristet spidskommen og brød, f.eks flade arabiske brød.