Dyrkningsvejledning til tomater

Tomater er en af mine hedeste passioner, både at spise dem, og dyrke dem. Det er lige præcis svært nok til at være sjovt, uden at være så vanskeligt at det mislykkes totalt. Bortset fra sidste år. Der regnede det så enormt at vandet steg helt op i mine 4 små drivhuse, og ødelagde alt hvad der stod i dem, bortset fra 4 tomatplanter og en enkelt chiliplante. Hele sæsonen var en katastrofe, der kom ingenting ud af nogen ting, og det var desværre også der jeg havde optagelser til 8 TVprogrammer fra min sejlende have til DR2. Det regnende så meget at marken bag drivhusene i løbet af en uge blev til en sø, fårene trippede rundt på stadig færre øer. De blev flyttet og vandet steg ud over en grøft der er en meter dyb, og sneg sig langsomt op på bagsiden af drivhusene. Jeg kunne kun se fuldstændigt hjælpeløst til. Til sidst stod der 20 cm vand i drivhusene, og så holdt det op med dat regne. Det tog 3 dage før vandet var væk igen, og det var rigelig tid til at planterne druknede. Man kunne først se det efter nogle dage, for tilsyneladende var de grønne og fine, men da vandet var væk rådnede det hele op på roden. Det var sidst i juni og alt for sent at så nye planter.Min havehjælper/nisse Jon og jeg prøvede at tage det med fatning. Der er situationer i en have, når træerne vælter, eller det det hele bliver ædt af et eller andet satans kræ, eller andre ulykker, hvor man ikke kan holde ud at tale om det, man må bare videre. Det var først da vi ryddede drivhusene for døde tomater og chiliplanter, og der så stod en virkelig fin plante af Chilisorten ’Hungarian wax’, gemt inde bag alt det døde, og struttede, i fineste form, grøn og frodig med 30 store fine chilier på som røde og grønne lygter,  at jeg pludselig græd så tårerne trillede. Den var som et drømmesyn, et billede på frodighed, og på al den tabte skønhed, for ikke at tale om alle tomaterne. Ved synet af den var det pludseligt helt ubærligt at rydde drivhuse for døde tomater midt om sommeren. Om foråret sælger jeg masser af tomatplanter og chiliplanter i min lille planteskole, og der var helsigvis nogle enkelte til overs, som vi havde opgivet at få solgt, men alligevel ikek havde smidt ud. De stod bare og vantrivedes i et hjørne. Desuden havde jeg ugen før gravet de utallige selvsåede tomatplanter op som myldrer op i drivhusjorden, og sat dem i en kasse jord, fordi jeg var nysgerrig efter hvad det egentlig var for nogle tomater.Det blev plante i drivhusene alt sammen, sammen med ny basilikum i bunden, af det hele.De trivedes fantastisk, i løbet af en måned var de lige så store og flotte som det første hold. Tomatplanter er seje som bare fanden, de kan stå i en alt for lille potte og ligne en ulykke, og vansmægte med for lidt vand og lys, og lige så snart de får chancen vokser de som besat. De var fulde af fine grønne tomater, og også en del som de havde nået at modne, da det hele skete igen. Drivhusene stod under vand i flere dage, men denne gang kun to, og langt de fleste af tomaterne døde.Det lærte jeg mange ting af. For det første en beslutning om at aldrig mere dyrke tomater i de drivhuse, men flytte det hele til et højere sted i haven., selvom en så våd sommer som i 2007 nok ikke kommer igen. Og at tomatdyrkning har en meget længere sæson i Danmark end man tror.Man kan faktisk så dem frem til 1ste juni og stadig få tomater ud af det.Jeg ved det fordi jeg altid er på udkig efter endnu flere mærkelige, smukke og velsmagende tomatsorter end de +50 jeg allerede har, og fandt nogle virkelig sjove nogle på en engelsk hjemmeside sidst i maj i år. De blev sået ca. 1 juni, og har i år faktisk været meget fine og frodige, og nået at modne tomater. Men det er også klart sidste udkald for såning. Den gode tomatlatin er ellers at så dem i først i marts. Det gør vi også med de fleste, men det er absolut ok at vente nogle uger, for de bedste, mest frodige tomatplanter jeg har haft i år er sået meget senere, først midt eller sidst  i april. De bliver en smule forsinket, men meget lidt, de indhenter lynhurtigt den sene såning. Deadline for at plante tomatplanter er meget længere fremme, omkring 1 juli kan man stadig plante dem, og få en fin høst ud af det.

Spørgsmålet er hvordan man får de tomater man ønsker sig, saftige, rigtbærende, velmodnede, sygdomsfrie, og først og fremmest velsmagende. Det er ikke ret svært at få tomater der smager bedre end dem man kan købe, men jeg har fået mange spørgsmål fra fortvivlede tomatdyrkere der synes deres tomater trods alle anstrengelser smager af for lidt. For det første skal man vælge sorter der er rigtsmagende i sig selv. Sødme er en vigtig detalje, ting, men der skal også tomater til der simpelthen har potentiale til en langt større smag, end bare sødme. Mere om sorterne senere. For at få smag i tomaterne skal de ikke ha for meget vanding, og så lidt gødning man kan slippe af sted med, fordelt over mange gange. Hønsegødning får tomaterne til at smage af ingenting, det stimulerer bladvæksten så man får utroligt flotte planter, med usandsynligt mørkegrønne blade, men ikke særligt skønne tomater. Man skal bruge en mindre kvælstofholdig gødning som velomsat komøg,  lupingødning, eller møgforbedret velsomsat kompost. Græsafklip under planterne i løbet af sommeren er også virkelig god gødning. For det andet skal man plante dem i jorden, eller i en enormt stor potte, ikke i plantesække. Plantesække er en langt ude elendig ide, der minder uhyggeligt meget om den måde man dyrker tomater på i erhvervsgartnerier der ikke ligefrem er berømt for deres velsmagende tomater. De stakkels tomater i plantesæk har kun adgang til det man tilsætter jorden i sækken. Hele den enorme rigdom af næringsstoffer, og i øvrigt vand, der giver smag, og som findes i helt almindelig jord får de ikke noget af. , og tro mig gødning indeholder kun de allermest nødvendige stoffer en plante har brug for, ikke hele det mylder af stoffer som giver smag, modstandskraft og styrke som den har brug for til at modstå sygdomme, og smage så skønt som tomter kan. Det er et fremragende eksempel på at smagsstoffer og indholdsstoffer er det samme.I jorden kan en tomatplante lave rødder der går flere meter ned i jorden, og det er man meget interesseret i at de gør. Herned kan planten hente vand, næringsstoffer, også selvom man ikke vander så meget. For i princippet skal en tomatplante have så lidt vand som muligt. Meget vand giver store flotte tomater, der smager af vand. Det man gør, er at vande meget grundigt, men ikke så tit i begyndelsen, så man stimulerer planten til at trække dybt efter vand. Hvis man sjatvander hele tiden tror planten ikke den har brug for at sende sine rødder dybt i jorden. Men det er også klart at en nyplantet tomat har brug for så meget vand at den ikke tørrer ud. Så snart den er i god vækst så venter man med at vande igen til toppen begynder at hænge en lille smule. Så vander man til det sejler, og venter til den hænger næste gang. Tomaten vil forfølge vandet ned i dybet og det får den brug for , for efter 1ste august stopper vi helt med at vande dem.På det tidspunkt er der masser af kartoffelskimmel i luften og fugtighed i drivhuset kan få det til at brede sig som en steppebrand. Vi lufter ud hele tiden, og på den måde kan man enten undgå eller begrænse skaden. Angrebne frugter smides langt væk. Når faren er drevet over midt i august får de en ordentlig omgang vand igen, men kun hvis de ser ud til at trænge til det, og så ikke mere den sæson. Når de skal arbejd efor vandet får tomaterne en intens smag som aldrig kan opnås i en plantesæk, hvor man bliver nødt til at vande hele tiden, fordi jorden er meget begrænset.Man kan dyrke tomater i mange år i den samme drivhusjord, de udtærer ikke jorden eller gør den ubeboelig for sin egen art som f.eks. lavendler og roser gør.Om foråret gennemgraver man jorden med en ordentlig masse komposteret komøg og kompost så den er let og lækker, og det sørger for rigelig gødning til det meste af sæsonen. Tomater er i øvrigt meget flinke til at gøre opmærksom på at de mangler mad, de bliver blege og spinkle, men er til gengæld meget hurtige til at optage gødning.Hvis planterne vokser og har meget grønne blade er det som det skal være.Det er en virkelig god ide at plante basilikum imellem og foran tomaterne, de trives sammen, og de smager godt sammen, og basilikummen kan  fordi den også får masser af jord at vokse i, lov til at blive til de enorme planter de kan blive. En almindelig basilikum ’Genovese’ kan blive en meter høj og levere basilikum nok til en familie med normalt basilikumforbrug. Hvis man er vild med pesto skal man nok have et par stykker mere. Sådan en basilikum har en intensitet i smagen - og en bladstørrelse - som overhovedet ikke har noget at gøre med de små spireplanter man kan købe sig til i et supermarked.Det kan også være godt at plante tagetes fordi de afskrækker hvide fluer, og andre insekter vi ikke bryder os om i drivhusene.

Der er flere grupper tomater. De meget tidlige tomater er som regel små planter, der ikke bliver meget mere end 1 m høje, og mange af dem har en helt anden slags løv, fliget og bregneagtigt. De busker sig, og producerer et væld af tomater i juli og august, De er rigtig fine at dyrke i store potter, og man kan ha dem udendørs et beskyttet sted. De ser som regel meget triste ud midt i august., men de kan godt blive ved med at producere tomater til midt i september.  .  Tidlige tomater er som regel ikke de allermest smagfulde tomater, men de er der længe før de andre, og man kan ikke forlange alt. Tidlige tomater skal ikke beskæres, men man kan fjerne nogle af grenene helt nede ved roden hvis det bliver for voldsomt.Hvis man har plads til det skal man bare lade dem vokse som de vil.Små tomater som blommetomater, cherrytomater og dadeltomater er en helt anden sag. Det er planter der bliver ved at vokse til oktober, de kan bliver 3m høje, hvis man bare lader dem vokse. En enkelt plante kan fylde flere m2 hvis den får lov, og de skal tugtes for at give mange tomater., og især for ikke at fylde hele drivhuset helt tætpakket med tomatblade. Lad dem beholde 2-3 grene, fra begyndelsen, som får lov at vokse ind i himmelen, og vent med at tage toppen af dem før sidst i september,. Meningen med det er at tvinge planterne til at modne de sidste frugter, i stedet for at vokse videre.I løbet af sæsonen fjerner man nye grene fra basis, og alle sideskud som kommer i bladhjørnerne. Efterhånden som planten vokser til kan man også fjerne nogle af de større blade for at skabe luft igennem planten, hvis den er helt tæt af blade, og plads til at frugterne kan få sol.Man skal tjekke sine planter en gang om ugen, ellers er de pludselig blevet helt enorme, og det er rigtig vanskeligt at vurdere hvad der er sideskud, og hvor man skal fjerne.  I øvrigt har planterne bedst af at man simpelthen rykker hele grene, sideskud og blade af, i stedet for at klippe. Der er mange skoler inden for tomatpasning, hvoraf den mest militante kun lader dem beholde en enkelt gren, og næsten ingen blade. , det giver flotte tomater,  men de får meget lidt smag, fordi de mangler bladene, og det ser ærlig talt sygt ud med alt for dresserede tomater. Jeg kan godt lide at planterne får lov til at udfolde deres naturlige frodighed, bare det ikke bliver alt for voldsomt.Mellemstore tomater kan blive alt fra 1.5 m til enorme planter ligesom de små tomater. Mange af de gamle sorter har Kartoffelblade, og de er tit meget robuste. Man må læse sig frem til hvor store planterne bliver. Hvis der står at de er tidlige bliver de ikke så høje.  De skal beskæres ligesom de små tomater, dvs. beholde 2-3 grene, ha nappet sideskuddene, og holdes luftige.  Den sidste gruppe er de store tomater, bøffer, aber. Det er ikke de mest populære at dyrke, de har ry for at være meget sene, og ikke give særligt mange frugter. Det er nu ikke helt rigtigt, men det er klart at en plante der giver tomater på 400 g ikke kan lave så mange som en plante der giver frugter på20 g. de giver tomater, alt efter sorten, fra først i august til  midt i oktober, og jeg synes det er de mest fantastiske at dyrke, fordi de smager så eventyrligt godt, og er imponerende flotte i salater. Det er simpelthen en rigdom at plukke tomater som hver for sig er til en hele familie, og måske er de ikke så søde som de små tomater, men langt mere rige i smagen.Bøftomater er ikke så voldsomme i væksten. De bliver sjældent mere end 1, 5 m høje, med mindre bladmasse end de små tomater.  Lad dem beholde 1-2 grene, og fjern sideskud, som de ikke er så tilbøjelige til at lave som små tomater. De kan som regel beholde deres blade, selvom man naturligvis skal fjerne de gulnede og tørre blade hele tiden. Frilandstomater, Der er en del tomater som bedre kan tåle at blive dyrket på friland end andre. Det er som regel tidlige tomater og tomater med stor modstandskraft man kalder frilandstomater. Prisen for den store robusthed er ofte at tomaterne er ret kedelige. Men det afhænger bestemt også meget af vejret. For meget regn og for lidt sol give rogså å friland ret kedelige tomater. Generelt vil jeg sige at tomater skal dyrkes i drivhus eller nedliggende i mistbænk, for det giver både flest tomater, og i længst tid, men det er klart at hvis man bor et beskyttt sted, og dyrker dem det luneste og læfyldte sted i haven eller på en terrasse, og gerne op ad sten, f.eks. en mur, så kan det lade sig gøre i gode somre.Man skal i hvert fald ikke give op selvom man ikke har drivhus.Men det er også klart at hvis det er en regnfuld sommer, et tidligt koldt efterår eller bare meget fugtigt så kan man blive frygtelig skuffet.Tomater kan dyrkes i potter, men de skal være store så der virkelig er noget at hente for planten, og i dette tilfælde skal jorden skiftes hvert år. En blanding af almindelig havejord og komposteret komøg og kompost vil være fint.Opbinding Når man planter tomater ser det ud af ingenting, selv en stor fin plante på en halv meter ser sølle ud når den står der i jorden. Det er helt usandsynligt at forestille sig at de i løbet af nogle måneder forvandler ens drivhus til en jungle. Men det gør de, og man kan lige så godt lave det stavær de skal vokse op af med det samme. Jeg skifter lidt mellem en tipi af 2 m tonkin stokke, hvor planterne binde sop med tomat ringe, og et simpelt system der består af ståltråd der løber i ca. 175 cm højde langs væggen i drivhuset.  Ned fra det hænger man solide snore af tykt sejlgarn, der går helt ned til jorden. Den nederste ende binder man fast nederst på tomatplanten med en meget løs løkke. Efterhånden som planten vokser til drejer man den rundt om snoren. Det er simpelt og det virker.Hvis man oven i købet forbereder sig ved at lave en 50 cm løkke foroven på snoren, så kan man sænke planten senere. Sagen er at tomater begynder med at bære frugt nedefra, og når de nederste klaser er spist gør det nederste stykke mere gavn ved at blive sænket ned på jorden så der bliver bedre plads til toppen. Der hvor stænglen røre jorden kommer der lynhurtigt nye rødder, som giver ekstra vækstkraft.Denne evne kan man også gøre brug af hvis ens tomatplanter er blevet meget lange og bænglede. Enten graver man dem meget langt ned i jorden så kun den friske top stikker op, eller man graver dem skråt ned så en del af stænglen er under, eller lige ovenpå jorden., man kan evt veje den ned med en sten. Der kommer rødder hele vejen i løbet af forbløffende kort tid.

Sorterne. Det er meget svært at udvælge sine yndlingstomater, når man dyrker så mange forskellige som jeg har lyst til, i år var det nogle - og halvtreds, og i øvrigt er de forskellige fra år til år. Jeg finder hele tiden tomater der er bedre end dem jeg har i forvejen, og der skal jo virkelig være forskel for at det er sjovt at dyrke dem. Nogle sorter holder kun en enkelt sæson, andre har jeg år efter år. Men fælles for dem alle er at de er gamle, velprøvede, og dermed  det der hedder frøkonstante. Det kan derimod ikke lade sig gøre at tage frø af moderne F1 hybrider, som er en krydsning af to helt andre tomater.Hvis man prøver det får man et tilfældigt udvalg af den genpulje disse krydsninger rummer, og det er ikke særligt godt.Jeg gider ikke ha F1 hybrider, det er for irriterende at vide at man ikke kan tage  frø af dem og få de samme tomater næste år, det er provokerende at nogen ejer mine tomaters genetiske sammensætning, og som regel er de også dødssyge og kedelige.Mine tomater vil år efter år give mig de samme elskede tomater som sidste år, de har været dyrket så længe at variationen er minimal. Tomater er selvbestøvende, men der kan selvfølgelig ske at en bi kommer forbi og blander kromosomerne sammen så der kommer helt nye tomater ud af det. Det ved man så ikke før næste år hvor der pludselig er helt nye tomater i ens drivhus, men det er meget sjældent det faktisk sker. Det skete for mig sidste år, en fantastisk flot helt urolig orange tomat, tykkødet og sødmefuld, aflang som en sugotomat , med den mest nuser lille spids i enden og et utroligt flot , tyndt skind, åbenbarede sig i drivhuset.  Jeg har aldrig før prøvet at navngive en plante, og var nærmest beæret ved tanken. Jeg valgte at kalde den ’Mango’ på grund af både formen og farven, og det passer den godt. Det store spørgsmål var så om frøene fra den så gav det samme resultat næste år, og det gjorde det gudskelov, jeg har haft flere planter af den i år, helt ens, og jeg er moderligt stolt af dem. Mine tomater kommer fra hele verden, jeg har købt dem i tomatform mange steder og taget frø fra dem med hjem, efter først at have sikret mig at det faktisk var gamle sorter. Mange er også fundet på nettet hos folk med samme vanvid som jeg selv, det er vildt spændende, og der ligger allerede frø 20 nye sorter til næste år. En af dem er en virkelig særling, en ’Reisetomate’, fra Guatemala om består af en helt tæk klase småbitte tomater, samlet til en hel frugt, som man kan brække af en ad gangen. Hvis man skal vær generel  så er det i høj grad farvestofferne i tomaterne der smager skønt. Så jo mørkere og mere intenst farvede tomater jo mere smag. Det betyder at den rigeste tomatsmag fås i de ’sorte’ sorter, som kan være alt fra lilla-røde til mørkebrune. Meget røde tomater har som regel også mere smag end de blege, og de gule har generelt mindst. Derfor kan gule tomater godt være skønne, især er mange af de gule meget søde, og frugtagtige, og de grønne sorter , dvs. dem der også er grønne når de er modne har en særlig citrusagtig friskhed, og ofte stor sødme.  Tidlige sorter; Jeg dyrker bl. a. ’Pink ping pong’, en lyserød cherry tomat med fin smag, ’Green sausage’, en ældgammel  sort grøn- og gulstribet sugotomat,  ’Banana legs’, en gul sugotomat, og ’Summer Peach’ , som er en sjovt ferskenlignende, meget lys tomat, i abrikosstørrelse Små tomatsorter; Mange af de små tomater er rigtig gode, søde og meget rigtbærende. Jeg dyrker mange forskellige, men er mest vild med de små lillasorte ’Black cherry’, de brun-rødsorte’ Black Plum’, de stribede Mørkerøn-brun - og rødstribede ’Black zebra’, og den lyserød-gule ’Isis Candy’. Mellemstore tomater; Jeg holder mest af ’Green zebra’, som er en amerikansk sort med jadegrønne tomater med gyldne striber, den røde, tyndskallede gamle franske sort’ Saint Pierre’, den brunsorte ’Black Prince’, den rød-gulstribede ’Tigarella’ , den knaldrøde ’Bloody butcher ’ har især tidligt på sæsonen en meget fin fyldig ren smag. Bøftomater; Jeg holder meget af den irgrønne saftige ’Evergreen’, den krydrede sort-gyldenstribede ’ Chocolate stripes’, den lyserøde hjerteformede ’Coeur de Boeuf, de Gyldne ’Striped German’, med pink flammer inde i kødet, og den ekstremt riflede’ Zapotee’ som slet ikke ligner en tomat, men et helt andet væsen. De er opkaldt efter den Mexicanske indianerstamme der har dyrket dem i århundreder ’Frilandstomater; Matina’ er en robust, og ret tidlig sort, Coeur de Boeuf er også ret velegnet, og så har jeg gode erfaringer med en meget sjælden lillebitte’ kinesisk’ vildtomat. Det er en anden tomatart, Lycopersicon pimpinellifolium, som faktisk stammer fra Peru. Bladene er helt anderledes end almindelige tomatblade, de ligner nærmest vildroseblade. Den skal man unde ringen omstændigheder dyrke i drivhus, den er ufattelig frodig, med masser af klaser af m minitomater i hhv rødt og gult. Helt modne er de saftige, søde og aromatiske. Formerne er lige så forskellige som farverne, de aflange tomater er som regel sorter med et meget lavt vandindhold og få frø, beregnet til Sugo, Italiensk tomatsauce, og er ikke så velegnede til f.eks salat. San Marzano er en god gammel sort.En særlig gruppe er ’Millefleur’ tomater der blomstrer i store skærme, ligesom en hyldeblomst skærm. De e rusandlynligt flotte og frodige og bærer frugter langt ind i oktober. Jeg har dyrket sorten ’Polen’ i mange år, som bærer små dråbeformede gule, pæretomater, der smager  skønt.

Tomatfrø

Men hvis man vil beholde en sort for eftertiden er det nødvendigt at vær k ræsen med de tomater man tager frø fra. For eksempel fik mine Pink ping pong i år nogle frugter på en af planterne der lignede meget, voksede på same måde, smagte ens, men var mere røde, og havde en spids der fik dem til at ligne en radise. Når jeg jeg tager frø fra dem får jeg  måske en ny sort, de er i hvert fald tilstrækkeligt langt fra Pink ping pong til at det ikke er dem længere. Det sker hos alle grøntsager der ikke er F1 hybrider, at den genetiske baggrund kan spalte ud i forskellige mulige afkom, ligesom ikke engang enæggede tvillinger er helt ens. Sammenligningen holder så ikke helt, for kvinder er nu engang ikke selvbestøvende. Så når man vil beholde sortens karakteristika skal man naturligvis tage frø af dem der er mest typiske. Det er klogt at tage frø af sine tomater løbende, og ikke kun af de allersidste. Dels ved man aldrig om man får flere, dles kan de sidste have svært evd at modne ordentligt. Det er klogt at tage frø fra ikke bare en, men flere tomater, af samme sort, og helst fra flere planter. Vælg nogle der er 100 %typiske for sorten, og helt modne.Skære tomaterne over og pres kernerne ned i en skål med hænderne. Skrab det hele ud med en teske, især i bøftomater sidder frøene i små lommer fordelt i hele kødet. Der er enorm forskel på hvor mange frø der er i tomater. Fra nogle få stykker i en sugotomat, til måske 50 i en cherrytomat til flere hundrede i en stor bøf. Fjern snusk. Kom kerner, og den gele der omgiver dem ned i et glas. Sæt en mærkat på glasset med det samme, med sortens navn, eller en god beskrivelse.Kom vand på til der er nogle cm vand i glasset. Lad så glassene stå og gære i 2-4 dage. Der danner sig en hinde, og nogen gange mug oven på vandet, og det gør ingenting. Til sidst hælder man frøene op i en metalsigte, skyller dem godt, og gnubber snusk af under rindende vand. Frøene bredes ud på en side avispapir, frøene skal ligge hver for sig. Skriv sortens navn på papiret, meget tydeligt, samt årstal.Lad siderne tørre nogle dage, til de er gennemtørret, pak dem sammen og skriv sortens navn også udenpå pakken. Pak det hele i flere lag plasticposer og læg dem køligt til det bliver forår. Hvis man har en særlig skøn sort skal man dele ud af den, evt. via et medlemskab af ’frøsamlerne’. Når de skal gæres handler det om at de  som andre frø af frugter og bær er beregnet på en tur igennem nogens tarmsystem, før de skal spire, og det er det man efterligner med gæringen. Tomatfrø kan spire uden, hvis gæringen forgår inden i frugten, hvor den falder, men man forøger chancen for at frøet er spiredygtigt på den måde, og får samtidig fjernet det snot der sidder udenpå

Hvis du skulle være interesseret i flere frø til din have så forhandler  nn,- og dyrker- vi 400 forskellige sorter økologiske frø til grøntsager, chili, tomater, krydderurter og blomster på www.fuglebjerggaard.dk Vi har også en hyggelig økologisk planteskole med mange stauder, krydderurter og udplantningsplanter i sæsonen.  
 

Camilla Plum