Frø
Jeg kan ikke stå for et velfyldt frøstativ, hverken i supermarkeder, byggemarkeder , på nettet hvor man finder de sjoveste og særligste ting, eller planteskoler. De står der og strutter med kulørte billeder af en frodighed jeg må have med hjem. Jeg må have den-og den- og den- Hjemme hober de sig op i kasser fyldt med drømme og forhåbninger. Alt hvad der er smukt eller mærkeligt, jordbærspinat, agastache, orientalske bladgrønsager, gulerødder i afsindige størrelser, græskar så store som Jellingstenene, nye sorter sommerblomster i underlige farver, grøn rudbeckia, limegrøn Zinnia, sorte violer, sig Fleuroselect og jeg er solgt. Eller de meget gammeldags, Cosmeaen som ser så fin ud mellem aspargesen, atlaskblomster fra dengang der var nogen der viste hvad atlask betød, jeg må have det med hjem, og i jorden. Men så en dag, som ved et trylleslag er alle de fristende stativer væk fra butikkerne. Fra en bestemt dato har frøfirmaerne bestemt at nu kan det være nok, og hjemkalder alle frø. Uanset at man fra det tidspunkt kan nå at så en mængde ting. Der er dog håb hvis man hører til de mange som nok har en køkkenhave, men ikke planlægningstalent nok til at så flere hold af hver, og lige pludselig har haven fuld af bare pletter og ingen frø.
Under sidste verdenskrig blev mange haver gravet op og lagt ud til køkkenhaver, i England lavede de ligefrem en " Dig for victory" kampagne, hvor prydhaver blev direkte pinlige og selv verdensberømte haver blev tilsået med gulerødder og englændernes elskede rosenkål og pastinakker.
Noget af tilsvarende kaliber må være i gære.
Græsplæner bliver fræset og lagt ud til køkkenhaver over det ganske land, man trodser nematoder og dræbersnegle og dyrker kartofler og urter som gjaldt det livet, og måske det gør.
De fleste frø til al denne herlighed bliver købt i forbifarten i supermarkedet eller havecenteret, men der er en hastigt groende interesse for andre og mere velsmagende sorter.
Dem man normalt kan købe er langtfra dem der smager bedst, men primært sorter som giver stort udbytte, modner samme dag- hvad der er rasende upraktisk i private haver-, men er gode til industribrug.
Den almindelige køkkenhavebestyrer vil egentlig hellere have frø af grønsagssorter som modner uens, er livskraftige også uden rutinemæssig giftpudring, og først og fremmest smager bedre end de grønsager vi kan købe.
Sådan nogen frø findes, men ikke i supermarkedets frøstativ.
Der findes i tusindvis af grønsagssorter, og mange er det på en bagvendt måde blevet forbudt at sælge. For at kunne sælges i EU skal frø være registreret på Eu´S sortsliste, og det er dyrt, så dem der kommer på den er sorter som er beregnet på industriel dyrkning, og ikke de sjove som der ikke er gysser i at sælge.
Det er en trussel mod biodiversiteten som ikke bare er farlig, men også gør livet lidt mere kedsommeligt.
Det gør det også på en sær måde historieløst og ukultiveret.
Der er mange der prøver at fortælle os at modernitet er bedst, at vi hverken kan brødføde os selv og resten af jordens befolkning hvis ikke de får lov at bytte om på generne i vores kulturplanter, at kunstgødning og anden kemi er nødvendigt og lig med fremskridt.
Det er eddermanemig den skinbarlige løgn, og de ved det.
Problemet er at de fylder os med løgne, og vi har svært ved at gennemskue dem. De har milliarder at så imod med, de køber politikere og embedsmænd, de laver lobbyarbejde med høj cigarføring og hvad de ikke kan få lov til hos os kan man købe sig lov til i udviklings landene.
Hvad de ikke fortæller os er at alle forsøg med GMO er slået fejl, at de gensplejsede planter spreder sig unkrontrollabelt og hæmninsgløst i naturen, og at ingen står til ansvar.
Det er for farligt, og når det går galt kan de bare gå deres vej.
Vi kan og skal brødføde os allesammen ved hjælp af metoder der er så tæt på naturen som muligt.
Det er der der skal forskes, udvikles, og vi har en tusindårig tradition at bygge videre på, trygt, og uden at tro vi ustraffet kan lege gud, og spille terninger med genetikken.
Vi har en skat af planter der egner sig til dyrkning på de mest urimelige steder på kloden, netop fordi de er udviklet der, tilpasset og udvalgt så længe der har været agerbrug på jorden.
Vi har næsten uendeligt mange planter at bruge af, ressourcer i havet, kulturplanter der kan udvikles og bruges på nye måder.
Og lige nu går det den forkerte vej. Vi har meget færre sorter at vælge imellem på verdensplan end for 50 år siden, vi dyrker færre og færre sorter af alle de store landbrugsafgrøder. Vi bliver stadig mere afhængig af sprøjtemidler, kunstgødning, stadig større arealer bliver til ørken på grund af tåbelig, overintensivt, uøkologisk landbrug.
Det er slet ikke det vi mennesker vil have, vi vil have alt det sjove, dejlige, livsbekræftende, og vi vil have lov til at dyrke hvad vi vil uden at der er nogen der kommer efter os.
Det bliver fremtiden, og er det allerede for landmænd der nu dyrker gensplejsede afgrøder.
Det er nutid for oprindelige folk der af naivitet har solgt retten til deres forfædres afgrøder til internationale firmaer.
Vi vil gerne kunne føle os trygge, og vi vil meget gerne have det udvalg vores bedsteforældre havde når de skulle vælge frø til køkkenhaven.
De har kunnet vælge mellem 300 salatsorter, røde, hvide, gule, prikkede, og lyserøde ribs. Der har været gyldne solbær, hvide jordbær, mange slags gule hindbær, og bare nogle røde der smagte af hindbær.
Der har været sorter der kom på udstilling, og der har været dem man dyrkede fordi de smagte bedst.
Som det er nu kan man lægge sig i selen, skaffe frø hjem fra sære steder, tuskhandle og gøre ved, og det er uendeligt spændende. Man kan møde masser af andre mennesker der er bidt af en gal kultivator, men målet må være større biodiversitet som en selvfølge, ikke undtagelsen.
På den baggrund er der mening i at støtte og gøre alt hvad der peger en anden vej.
At bevare biodiversiteten i private haver, at glæde sig over velsmag og forskellighed, at udvikle metoder der virker, og vide at alt hvad man får til at vokse derude er uendeligt meget bedre end alt hvad man kan købe sig til.
Det virker alene ved eksemplets magt, og så er det dejligt hele vejen igennem.
Det ekstra kreperlige ved at så mange sorter går ud af handelen er at de netop er meget modstandsdygtige også uden sprøjtemidler, og kunstgødning. Kort sagt ved økologisk havebrug.
Der ligger altså en kulturskat og venter, hvis de da overhovedet findes når man kommer så langt. Mange, mange grønsags sorter som vores forfædre har brugt kræfter på at selektere, og fremelske er allerede gået tabt.
Internationalt set er der en ret handlekraftig bevægelse for at opformere og distribuere frø af truede sorter. Herhjemme hedder de frøsamlerne. De gør et fremragende stykke arbejde for at sørge for at private dyrker sorterne, samler frø under betryggende forhold og deler dem ud igen. Hvis man er medlem kan man rekvirere frø af de mest utrolige ting, og dele ud af hvad man selv har.
Hvis man vil have det helt sære og sjældne, de nordiske lokalsorter, grønsager der har været dyrket i århundreder i Norden og derfor egner sig til det, er der her man skal være medlem.
At samle sine egne frø
Som haveejer er der flere klasser, og når man begynder at samle sine egne frø, synes man at man rykker flere klasser op. Det er en hyggelig ting at give sig til, det apellerer til ens grundighed og ordenssans på en meget rar måde. og ordenssans er nødvendig, man kan simpelthen ikke huske hvad de frø er for nogen man har gemt nede i lommeulden, man tror man kan, men det går ikke. Der skal navn på under tørringen, og når de kommer i poser, og også helst årstal.
Når man har med rigtig gamle sorter at gøre, har fået dem fra en frøbank eller frøsamlerforening har man egentlig en forpligtelse til at samle dem. Meningen med at dyrke gamle sorter er også at få dem spredt ud til rigtig mange, jo flere der dyrker en sort, jo mindre truet er den.
Det er en vigtig del af bevaringen at udvælge de bedste planter til frø. Man tager frø af de sundeste, mest livskraftige planter, og holder sig fra ærter med for korte bælge, planter der går i blomst for tidligt, og alt hvad der ligner sygdomme.
Samtidig med at man holder sig til planter der er typiske for sorten. Ellers ender man nemt med en helt anden sort.
Især i rigtig gamle sorter kan der være enorm variation, og størst er ikke altid bedst. Jeg havde for et par år siden en enkelt plante af 'Toscansk palmekål', der på alle måder var dobbelt så stor og livskraftig som de andre. Umiddelbart var det en oplagt ting at lade den stå, og tage frø af den året efter. Men den var så også den første de bukkede under for frosten. Det ville altså være en fantastisk forbedring af sorten hvis den skulle dyrkes i Toscana, men her var det en helt elendig egenskab.
En virkeligt god bog er nødvendig hvis man vil mere end samle tomatfrø. 'The seed savers handbook', Jeremy Cherfas m.fl. ISBN 1-899233-01-6 er den bedste og grundigste. Den og mange andre bøger om lignende emner finder man på www.éco-logicbooks.com
Til at starte med har Landsforeningen praktisk økologi udgivet en meget fin lille bog om frøsamling,'Frøsamling til husbehov', se adresselisten nedenfor. Så er det pludseligt ikke så svært.
En ekstra gevinst ved de gamle sorter er at man kan samle frø fra dem og så til næste år. De fleste moderne sorters frø er ellers F1 hybrider som betyder at de er en førstegenerationskrydsning mellem to andre sorter. Hvis man samler frø af sådan en plante kommer der nok grønsager ud af det, men af helt anden og stærkt blandet beskaffenhed end dem man købte frø til året før. Se mere forklaring under 'Tomater'
Når man selv skal samle frø skal man i det hele taget gøre sig umage, mange planter krydser med hinanden, så hvis man ikke tager sine forholdsregler kan de frø man samler kan blive noget helt andet og som regel kedeligere end man forventede.
jeg forhandler selv frø på nettet, næsten året rundt, og de kan ses på www.fuglebjerggaard.dk.
Desuden har jeg selvfølgelig frø og plannteting, lægematerielae rog planter i min gårdbutik.
Urtegartneriet
Deres store attraktion er et enormt udvalg af krydderurter, duftgeranier, lægeplanter og stueplanter.
De sælger et mindre udvalg af biodynamiske grønsagsfrø, blomster, krydderurter og lægeplantefrø.
Alt bestilles over nettet.
De har en besøgshave i klosterstil, og et meget imponerende urteleksikon og dyrkningsvejledninger på deres hjemmeside.
www.urtegartneriet.dk
Solsikken har udelukkende økofrø, med et begrænset sortiment. De har også senere på sæsonen udplantningsplanter af alt det man ikke selv har fået lavet, eller ikke gider, af selleri, kål, porrer og krydderurter.De sælger også sætteløg og læggekartofler
Hvis man ikke er ude efter noget helt specielt er her alt hvad man kan ønske sig.
Solsikken
Skellerupvej 89 Linå
8600 Silkeborg
tlf: 86841546 / Fax 86841746
Runåbergs utvalda fröer,
Lille svensk firma, med mange gamle sorter, og nogle økofrø.
Runåbergs udgiver et mere end sympatisk katalog, der koster 30 kr. Her er gode beskrivelser af hver enkelt sort, om plantefamilierne, gode dyrkningsanvisninger og ret digre anvisninger på hvordan man selv samler frø af sine planter. Ret opsigtsvækkende for et frøfirma.
Runåbergs utvalda fröer
Känstorp 7368
s-444 93 Spekeröd
Sverige
fax: 0046 0303 777140
Svenske Impecta har et helt usandsynligt righoldigt katalog, men økologisk er det ikke. Mange af deres ting fås ikke andre steder, men jeg må indrømme at hvad jeg kan købe hos de små og idealistiske firmaer ovenfor gør jeg, og så de virkelig sære ting som capersfrø og vildtomater hos impecta.
De har rigtig mange sære grønsager.www.impecta.se tlf: 0046(0)150-923 31, www.impecta.se
Impecta
se 640 25
Julita
Sverige
fax: 0046 4615 092316
Hvis man bliver helt bidt er der mere at hente i udlandet.
The organic gardening catalogue har mange sorter, har rigtig mange økofrø, gamle sorter af grønsager, mange havebøger, men desværre røvsyge blomster. Desuden en del jordbærsorter fra frø og en gudsvelsignelse af dims, og grej til haven. Ingen dværge, desværre.
The organic gardening catalogue www.organiccatalog.com
The organic gardening catalogue
Riverdene Buisness park
Molesey road
Hersham, Surrey
KT 12 4 RG
England
tlf: 0044 (0)1932 253666
Thompson & Morgan, gigantisk engelsk katalog, mange blomster, knap så interessante grønsager. Her er alt hvad en hjememavler med ønske om de største og mest velduftende lathyrus, de mest fantastiske valmuer og hjemmegroede stauder kan ønske sig. www.thompson-morgan.com, men det er kataloget man skal have fingre i, bestil det over nettet, stort set det hele er med billeder. Zimtrade er dansk forhandler af T&M.
Terre de semences
Terre de semences er et fransk firma med et imponerende katalog over gamle, udrydningstruede, kurturarvsplanter fra hele verden.Fantastiske tomater,, majs, græskar og meget andet, og et katalog man bare må eje.
www.organicseedsonline.com
Ferme saint Marthe er et meget spændende sted, deres katalog fører 1000 sorter, som alle er gamle, velrprøvede og udrydningstruede, det er bare at gå igang. Deres hjemmeside er under opbygning, men man kan bestille et katalog over mail. www.ferme-sainte-marthe.com
Med dem i hånden er det bare at gå igang med at ønske.
Kartofler til at lægge i haven, af andre sorter end de gængse er svære at få fat i. Teknisk set må man kun lægge kontrollerede læggekartofler, men det er nemmere at kontrollere kartofler end haveejere.'Blå Congo' kartofler kan fås i almindelig handel i Sverige.
Nordisk genbank kan udlevere en håndfuld knolde af deres sorter. Mail til nordgen@ngb.se, og bestil en oversigt over deres sorter, og så selve bestillingen. Man får max 5 stk af hver sort. Begge dele forgår først på året.
Hvis man er helt bidt af kartofler kan de bestilles hjem fra specialfirmaer i udlandet. F.eks. Websters of Scotland, Unit 16, Ogilvy place, Arbroath, Tayside, Scotland DD11 4DE, tlf: 0044 1241 434833.
De har mange gamle sorter, både nogle vi kender som 'Bintje' og 'King Edward', franske, engelske, og amerikanske.
Den Økologiske have er en renlivet økologisk demonstrationshave med et væld af aktiviteter året rundt.
www.ecogarden.dk
Frøsamlerne
Lila Towle
Drøvten 9 Lindum
8830 Tjele
tlf: 98544462
Landsforeningen Praktisk Økologi
Maglevænget 61
4571 Grevinge
70208383
Havenyt
Praktisk økologi´s hjemmeside om økologisk havedyrkning, brevkasse, gode råd, adresser, ret inspirerende. www.havenyt.dk
Jollity Farm
David Quaife
Brydshøjvej 7
4871 Moseby
Horbelev
Tlf: 54444450
Garden Books
11 Blenheim Crescent
London W11 2 EE
England
Tlf:
0044 2077920777
Verdens største udvalg af havebøger
Mindre engelsk forlag med herligt netkatalog. Her er bøger om ethvert tænkeligt emne indenfor økologi, havebrug, urter, grønsager...