Køkkenhaven året rundt

En ting det er det er sjovt at arbejde med er at prøve at have noget at plukke af året rundt derude.

Noget af en udfordring, sidste vinter var der kørvel, persille, porrer, pastinakker og persillerødder, skorzonerrødder, og rucola at plukke af det meste af vinteren. Og alle de krydderurter som står grønne, som timian, salvie, merian. Fra det tidlige forår er der syre, løvstikke, purløgene, pibeløgene og mælkebøtterne, men der kan være meget mere hvis man for alvor går i gang med det. Man kan sætte stikløg efter sommerferien og have friske løg til november, gulerødder kan sås til september, og rødbederne kan nå mange hold fra april til august.

Der findes salatsorter, specielt cikorie og endiviesalater som kan tåle adskillige frostgrader. Sidste år tog jeg rødder af rød treviso, endivie og cikorier ind i store urtepotter og lod dem gro videre i bryggerset. De sendte nye små hoveder op i månedsvis.

Hestebønner kan sås om efteråret, og komme op meget tidligt om foråret, det skal jeg prøve i år. Hvidløg sætter man også om efteråret, og lader dem stå og fryse, og så har man nye hvidløg i forsommeren.

Rucola kan man så året rundt, og ligeså snart det bare er under fryse­punktet gror de som bare pokker.

Men lige nu i juni og juli er det ikke de små nøjsomme sager det gælder. Det hele bugner derude så det er svært af forestille sig hvor lykkelig man er for de første små stærke purløgsspirer, bare for et par måneder siden.

Køkkenhaven, resten af året

Mange sorter egner sig til en sen såning, og måske overvintring.

Selvom vi næsten bor på Nordpolen er det en myte at man kun kan dyrke køkkenhave om somme­ren. Det er klart at de store mængder gror her, men der er nok at tage af hvis man vil forlænge dyrknings­sæsonen frem til december – og igen fra marts. Nogle grønne sager kan man i heldige tilfælde- og måske en mistbænk have året rundt. Det er netop lidt skarpt og grønt man kan blive helt syg efter først på foråret, og intet importeret smager så godt som den første purløg, eller et bundt frostbidt persille i februar. Masser af salater står fint frem til den strengeste frost, feks. »winter­« romainesalaterne, eller de mange slags endiviesalat som også klarer sig sent på året.

Så vårsalat eller feltsalt som den også hedder. Den overvintrer og skyder masser af små lækre bladroset­ter frem i marts. De kan spises over en måneds tid, så går de i blomst og bliver for fibrede. Man ser ikke noget til den fra maj til oktober, men den sår sig selv villigt, så den bør have sit eget bed, hvor den passer sig selv, og man ikke i et øjebliks glemsomhed sår noget andet oveni. Bladbeder fås både røde, gule og hvide, så en blanding, og lad dem stå til foråret. I marts er er de friske grønne blade virkelig velkomne.

Rødbeder kan sås i april til sidst juli, og man kan få mange sorter. De lange er de kedeligste, man har kun lavet dem fordi de er de nemmeste at skære i skiver. Men prøv de pink/ hvidstribede »Barbietole di Chioggia«, eller de gule rødbeder, »Burpees Golden« hedder de. De gule er lidt mere sprøde og søde end de røde.

Man kan nå at så et hold sene gulerødder, eller hvad med portulak, en gammel havegrønsag, hvor bladene spises i salat, og stilkene syltes som asier. De bliver sprøde og gode, og der kommer virkelig mange på en 5 meters række.

Rucola kan sås til oktoberog hvis det bliver en mild vinter kan den stå til foråret. Den sår sig selv som bare pokker, så allerede i marts kommer der nye planter af sig selv hvis man lader nogle få gå i blomst.

Bredbladet persille sået i august nu kan også overvintre, min stod flot i år, helt frem til 1. marts, og i april skyder den igen. Kørvel er også en god ting at få indført i sin have én gang for alle. Så den rundt om et bed, eller i et hjørne hvor den kan få lov. Hvis man lader den være, er der frisk kørvel året rundt. Når den en gang imellem visner ned, har den fået smidt så mange frø at der allerede 3 uger efter er helt grønt igen.

Fennikel som ser så sydlandsk ud, er meget nem at dyrke selv. Men så lidt ad gangen fra marts til august, Det er helt umuligt at nå at spise 5 meter række inden de bliver træede, hvorimod nogle stykker om ugen er lækkert.

Toscansk palmekål er en dille. Det er smukke planter, omtrent som bladbeder med hvide bladskeder, men løvet er mørkegrønt, næsten sort og boblet som savoykål.

Så den nu og spis den vinteren igennem. Det smager som en mellemting mellem savoykål og asparges. Brug den som spinat eller steg den kort i olivenolie, chilli og hvidløg.

Bønner kan sås frem til juni, men læg dem i vand nogle timer for at få gang i dem først.

Prøv måske nogle af de flotte med lilla bælge, de fås både som busk og stangbønner.

Farven forsvinder når man koger dem, men skidt med det, de er dejlig nemme at få øje på når man plukker dem.

Krydderurter kan man også plante ud fra sodste i marts til septemebr, selv de små skravlede potter fra supermarkedet kan blive til noget. En enkelt bakke salvie kan blive til en hel hæk, det samme kan løvstikken. Nogle enkelte potter purløg, kan hvis man skiller dem ad, blive til en lille kant hele vejen rundt om et bed.

Hvis man har nok af det kan man klippe lidt fra først i Marts, hvor en enkelt klat hurtigt ville blive afkræftet.

Hvis man har været tidligt ude er der masser af spiselige ting i haven i maj. men også nogle ting man ikke plejer at spise kan bruges.

Når rødbederne stadig er små synes man næsten det er synd at spise dem, men hvis man spiser toppen med, bliver det til noget. Kog rødbederne i 10 min, og steg samtidig toppen i olivenolie. Dryp det hele med citron, og drys med hakket hvidløg og persille. Bladene kan iøvrigt bruges fuldstændigt som spinat.

Hvis man har sået for mange salathoveder og den truer med at gå i stok, kan de spises som varmt tilbehør. Pluk hovederne og vask dem om­hyggeligt. Fold dem sammen igen og bind en bomuldssnor omkring for at holde sammen på sagerne. Sauter dem i en klat smør sammen med et par nye løg, hæld et glas hvidvin og lidt salt og peber ved og lad salaten simre under låg i 20 min. det smager dejligt til både kød og fisk.