Hvidløg er et eventyr at dyrke, og slangehvidløg har en dobbelt cyklus, som er sjov at iagttage.
Slangehvidløg – eller hardnecks – er mere aromatiske og efter sigende lidt sartere end de almindelige hvidløg, som er blødhalsede, softnecks, som altså mangler den centrale stilk, som slangehvidløgene har. Jeg har nu aldrig oplevet, at de ikke overlevede selv de værste vintre her. Om foråret, når der kommer mere gang i væksten, strækker slangehvidløgene hals og skyder en lang stilk op, som ender i et næblignende hylster, som i købet af en måneds tid bliver fyldt med små yngleløg.
i begyndelsen slanger de sig virkelig, men retter sig ud efter hånden. Der kommer naturligvis også et rigtigt hvidløg under jorden. Før de ydre hinder på selve løget begynder at sprække, skal de høstes og tørres meget grundigt for at kunne holde sig vinteren over. Både de ærtestore yngleløg og selve løgene kan bruges i maden, og det kan selve planten, stilk, blade også, inden de bliver for stive og kedelige.
Yngleløgene er dem, vi sælger, for vi kan på ingen mulig måde have plads til at dyrke flere hvidløg end vi selv kan spise i haven. Vi dyrker et par tusinde, og dem får vi sagtens spist, før den nye høst er klar.
Men det sker af og til at vi alligevel har nogle hele løg til overs, og dem deler vi så i fed, propper 5–6 stykker i store potter, og laver til planter, som man kan købe i planetskolen og i netbutikken. Disse potter kan plantes ud nu, stå vinteren over og vil blive til store hvidløg til næste sommer Hvis man vil dyrke hvidløg i haven er der flere metoder:
Enten sætter man hvidløgsfed, dvs. et delt løg om efteråret i oktober og lader dem stå derude hele vinteren. De kan de sagtens klare, hvis der bare ikke er alt for sejlende vådt. De skyder ret hurtigt små grønne spirer som ser noget sarte ud, men det er de overhovedet ikke.
Eller man sætter dem i bakker med dyb jord i drivhuset, hvor man selv kan styre vandingen. Det gør vi, for der er meget vådt i min have om vinteren. I marts–april planter vi dem ud med 10 cm imellem i fine rækker, og de vokser hurtigt til.
Begge metoder betyder, at løgene får en lang kuldeperiode, som er det der skal til, for at de får den ide at dele sig til et stort løg med flere fed. Hvis man sæter hvidløgsfed om foråret, får de ikke denne kuldeperiode og vokser bare til et enkeltfedshvidløg, dvs. et ikke så stort løg, som består at et enkelt fed. Dem kan man nogle gange købe hos grønthandleren.
Når man planter et yngleløg, dvs. de små løg vi forhandler fra toppen af stænglen på et slangehvidløg, så sker der i første omgang det samme; de sættes om efteråret og vokser hen over vinteren og sommeren til et enkeltfedshvidløg. De kan høstes og spises, eller man kan lade dem stå i jorden.
Hvis man lader et enkeltfedshvidløg stå i jorden, så det får en vinter til, så ender det med et meget stort og flot hvidløg med fed, og stilk og flere yngleløg i toppen den følgende sommer.
Dem høster man og tørrer det hele og spiser de fleste og gemmer så de allerflotteste fed til at sætte i oktober, som så giver flotte store løg sommeren efter. Det er faktisk vigtigt at de fed man sætter er de bedste, ellers får man gradvist mindre og mindre hvidløg.
Den permanente metode:
Eller man planter sine hvidløgsfed eller yngleløg et dejligt solrigt sted, hvor der ikke er for meget flerårigt ukrudt, og så lader man dem bare stå til evig tid.
Der vil de vokse, lave meget flotte frodige toppe, og dele sig, Hele hvidløget kan spises i alle faser undervejs. Man får spiseligt bladgrønt, som smager vidunderligt af hvidløg det meste af tiden, og især i det tidlige forår, og man kan høste et løg, en top her og der, og hvert eneste fed vil del sig hvert eneste forår og blive til flere løg.
Jeg gør begge dele, og sætter i øvrigt også altid nogle hvidløg i drivhuset om efteråret når alt sommergrøntet er væk, og så kommer de fine toppe flere måneder før de ligner noget som helst udendørs. Man kan også sagtes dyrke hvidløg i en stor potte, man skal bare huske, at der skal rimeligt meget gødning til. Det skal der også på friland, især i det tidlige forår, og så skal de have vand nok, og hvis man ikke er så flink til at luge, er det her man skal koncentrere sin indsats. De kan som andre løg ikke lide konkurrence.