Dyrkning af grøntsager, generelt. 
 

Forlæng sæsonen i køkkenhaven 
 

Danmark er ikke helt nordpolen, og i virkeligheden kan vi dyrke grøntsager, urter og sommerblomster meget længere end de fleste tror. Sæsonen kan forlænges enormt i begge ender.

Det første man skal glæde sig over er at det er klart bedst at så en køkkenhave til i mange omgange, frem for at knokle med at få hele stykket klar på en gang, så som en gal, og så er det hele klart til at spise når man tager på ferie.

Det gør det både mere overkommeligt, og giver i sidste ende mange flere ting at spise og sommerblomster at kigge på.

I gamle dage, hvad man kan forvisse sig om i mange ældre havebøger, så såede man hele moletjavsen til når jorden var tjenlig engang i april.

Det er en metode beregnet til mennesker der er meget hjemme, sylter som var det en kampsport, af overskuddet, og ikke har det store forbrug af friske krydderurter og salater.

Nu om dage er vi på ferie, sylter minimalt og kun for sjov, og elsker alt småt, sprødt og grønt.

Der må andre boller på suppen og det gøres sådan her; 
 

Princippet er at alt det der har en kort udviklingstid helst skal sås i mange omgange. Det handler om f.eks. enårige krydderurter som dild, kørvel, koriander, grønne blade som spinat, salat, rucola, namenia, de asiatiske grøntsager, isplante, rødbeder, gulerødder, radiser, løg.

Men også sommerblomster som kornblomster, cosmos, Tallerkensmækkere, morgenfruer, og afgrøder som ærter, hestebønner og porrer kan sås mange gange.  
 

Grønne blade og blomster er hurtigtvoksende sager, det er noget helt andet end at dyrke frugter, som f. eks tomater, chili, courgetter og græskar som tager meget længere om at modne. Blade og urter skal jo ikke igennem en hel livscyklus før vi napper dem, vi spiser dem som små…..  
 

Proceduren er at man tager et bed eller to om ugen, og man kan begynde allerede i begyndelsen af marts. Her kan man så hestebønner, spinat, radiser, asiatiske grøntsager, ærter , vårsalat, koriander, kørvel.

Bedenes størrelse afhænger selvfølgelig af hvor stor en have man kan boltre sig i. Dem sår man så til med en smule af det man gerne vil have at spise hele sommeren, kørvel, koriander, dild, hestebønner, sætteløg, spinat, rucola, kinesiske grøntsager, salat, radiser, ærter, der alle kan tåle at blive sået tidligt.

Efterhånden planter/sår man så de ting der kræver mere varme, som rødbeder, porrer, kål,.  Man planter forkultiverede planter ud fra midt i maj, når frosten er helt væk, men venter med græskar, courgetter, majs og bønner til omkring 10 juni. Det er ikke frosten man skal være bange for, men meget lave nattemperaturer, der nærmest får disse tropiske planter til at vokse baglæns.

.

Men de basale ting, som man ved man bruger hele tiden skal sås igen hver 14 dag. Så er der altid noget friskt på vej, og man får ikke mere ad gangen end man kan nå at spise det før det går i blomst.

Omkring midt i maj skal man stoppe med de ting der ikke kan tåle varme, som radiser, rucola, spinat og kinesisk grønt, og først begynde med det igen omkring 1 august. Både dild, kørvel og koriander kan også være svært midt på sommeren, især hvis den er meget varm.

Hvor meget man skal så af hver, er en smagssag, hvis man er vild med nogle bestemte urter, eller grøntsager skal man så mange, men det er en god ide at spørge sig selv og sin familie hvad man egentlig har lyst til at spise derudefra, og hvilke blomster man elsker allermest. Af en eller anden sær pligtfølelse kan man overbevise sig selv om at man sørme skal dyrke alt hvad frøkatalogerne byder på. Jeg hader for eks new zealandsk spinat og majroer, men tro ikke at jeg ikke har dyrket det. Jeg er også holdt op med alt for mange rødbeder og selleri som vi ikke kan nå at spise, og pastinakker og courgetter som vi simpelthen ikke gider spise særligt mange af.

Under alle omstændigheder er 2 courgetteplanter, rigeligt til en normal størrelse familie, det er helt ustyrligt hvad sådan en kan præstere. Et par meter af de gængse 1 årige krydderurter er også rigeligt, hvis der kommer nye hele tiden.  
 

Når man sår sin urtehave til på denne måde får man jo samtidigt det hele i en skøn filterrederlighed, blomster, grøntager, urter i rækker mellem hinanden, og det har det hele kun godt af. Planter kan godt lide at have venner af mange slags.

Jeg snakker ikke om at plante bevidst efter gavnlige naboplanter, der er en hel disciplin for sig selv, men bare om at det er naturens orden at vidt forskellige planter vokser sammen, og det har de gensidig glæde af.

Især hvis man tænker sig lidt om, og ikke planter noget højt som majs foran noget småt der også gerne vil have sol. Og så ser det jo vidunderligt ud med et vildt sammensurium af blade og blomster.

Man vil så naturligt få nogle rækker spist og ryddet undervejs, og hvis naboplanterne ikke skygger for meget, kan man bruge pladsen til en ny række dild eller salat, eller hvad der nu trænger til at blive sået.

En anden ubetalelig fordel ved at dyrke i frodig orden er at jorden ikke bliver træt på samme måde som efter et helt bed med kål eller porrer. 
 

Lige med kålen må man gerne tænke sig om og ikke sætte en kål lige præcis der hvor der var kål året før, men jorden bliver trukket mere jævnt for næringsstoffer og dermed ikke udpint. I øvrigt har de forskellige afgrøder ret forskelligt gødningsbehov, men man kan sagtens gøde en enkelt række ad gangen. 
 

Pointen i det er at få grønt når man vil have det i en jævn strøm, og også at få det i en længere periode, og der er ingen grund til at stoppe med at så i foråret.  
 

Til gengæld er der heller ingen grund til panik om foråret fordi man ikke har fået sået det hele når så - datoerne på frøposerne er overskredet.

Det er kun hvis man er meget havegal at man har nået at få det hele i jorden inden begyndelsen af   Maj.

Sommerblomster, gulerødder, rødbeder, løg, salater, krydderurter, ærter, rucola, fennikel kan man så hele maj, juni og den første halvdel af juli, og helst ad flere gange.  Efter midten af juli kan man så spinat, rucola, salater af mere hårdføre typer, asiatiske grøntsager, og nå at sætte masser af kål og porrer. Jeg har sået zinnia og morgenfruer med stort held i midten af juli. 
 

Omkring 1ste august kan man begynde forfra med de kuldetålsomme ting som spinat, kinesisk grønt, dild, vintersalater, vårsalat, koriander, kørvel.  
 

Midt på efteråret, kan man så ting og sager til vinterbrug, og til næste forår.. Hvis man har drivhus kan alt det grønne enårige som dild, rucola, kørvel, spinat, koriander, radiser, og asiatiske grøntsager sås frem til midt i september og trives under de lidt mere lune og hyggelige forhold i drivhuset. På friland kan man så spinat, kornblomster, valmuer, rucola, amerikansk landkarse, vårsalat og hestebønner, og håbe på en nogenlunde mild vinter, som skåner de små planter, så det hele kan brage løs meget tidligt på foråret. 
 

Hvis man har drivhusplads er de samme ting meget fine at så der, hvor de har 100 % overlevelse, ude i det fri er det ikke sikkert at det klare vinteren, men når det gør, er det fantastisk. 
 

Dem man kan dyrke mellem hinanden, 
 

Rødbeder

Så de store frø med ca 5 cm imellem engang i april-juni. Hvert frø er et frønøgle,  dvs. at der kommer flere rødbeder fra hvert frø. Hiv dem forsigtigt op efterhånden som de vokser til, og lad de små stå.

Man kan enten så en række af hver af forskellige rødbeder, eller simpelthen blande frøene. Så kan man få et skønt regnbuefarvet rødbedebed, med gule, blodrøde, hvide, bolsjestribede, eller de knudrede ’Crapaudine’rødbeder, tidlige, middeltidlige og sene sorter mellem hinanden. Der er også flere faconer, lange, kuglerunde, flade egyptiske, tenformede, det er bare at vælge og blande. Rødbedefrø holder sig friske i flere år. Ikke alle rødbedesorter spirer lige godt, især de gule har som regel kun en spireprocent på 60, men det er nemt at efterså, hvis der er huller i rækken Hold bedet  rent i begyndelsen, til de er 10 cm høje.. senere kan rødbederne sagtens klare noget ukrudt. Så flere gange, så har man friske rødbeder frem til november. 
 

Gulerødder.  
 

Såning , se ’sådan sår man s xxx. Gulerødder skal man have, og helst så mange sorter at de afløser hinanden og man har friske gulerødder hele sommerhalvåret. Men det behøver bestemt ikke være et helt bed, man kan så en række mellem andre afgrøder, mange gange i løbet af foråret.det er sjovt at dyrke de næsten sorte og lilla sorter, men de skal altså først sås i juni, elelrs løber de i stok, de er ikke helt tilpasset til vores klima. Jeg elsker også de helt runde carotter, de lange gule og hde enorme hvide  gulerødder der i mange år har været nedgjort til fodergulerødder fordi de er så store. Se også ’Sorter’.  
 

Fennikel

Fennikel er to planter med samme udspring, den tykke knoldfennikel er simpelthen et resultat af at udvælge tykke eksemplarer fra krydderurten fenikkel igennem mange, mange år. . Jeg dyrker mest knoldfennikel fordi man så kan vælge at bruge knoldene mens de er unge, og lækre, og lade resten gå i blomst. Det er en helt anden historie end f.eks. dildkroner som er ovre en gang for alle, sidst i august. Fennikel blomstrer og vokser frem til frosten, og nogen gange længere, og sætter nye blomster der både smager vidunderligt som krydderurt, og som tørrede stilke med blomsterne på. Og så er de helt henrivende i buketter.

Forkultiver fennikel,se xxx og gerne ad flere gange, hvis man forkultiverer den i juli kan man sætte den ud 1ste august samen med det sidste hold dild, koriander, kørvel og spinat. for de kan vokse frem til december, i Italien er de en vinter grøntsag. 
 

Koriander, landkarse, kørvel, dild, rucola, radiser, asiatiske grøntsager, spinat,

Sås tyndt i en 1½-2 cm dyb rille engang i marts, - juni, og helst flere gange. Se Sådan sår man ’ s xxx og ’Salatskålsbedet’. 
 

Vårsalat, og  Salat, se ’Salatskålsbedet’ xxx 
 

Løg

Løg er simpelthen barnemad at dyrke, især hvis man køber sætteløg kan det næsten ikke gå galt.

Plant de små uudviklede løg i marts-juni med 5 cm imellem og plads så der kan luges mellem rækkerne. Man kan plante dem mellem græskar, artiskokker og kål så pladsen bliver brugt til noget fornuftigt, mens de vokser til.. Man kan også bare sætte en række løg mellem krydderurter, sommerblomster og gulerødder. Man kan kun købe sætteløg om foråret, men faktisk kan man sætte dem hele sommeren frem til 1 august. Hvis man bare vil have friske løg med grøn top og ikke modne løg til at gemme.

Så køb nok sætteløg med det samme, eller benyt lejligheden til at så løgene selv. De spirer frem med meget tynde nålelignende spirer, og kan plantes ud så snart man kan håndtere dem. På den måde kan man få mange flere sorter løg, de franske grå skalotteløg der smager så godt, lange rødlige bananløg, hvide salatløg, og fine forårsløg hele sommeren. Forårsløg kan enten være meget umodne almindelige løg, men de bedste er pibeløg, med hule blade, og fin smag. Alle disse skønne løg kan kun kan fås som frø. Selvsåede løg plantes ud ligesom porrer, men renden skal ikke være mere en d 5 cm dyb.  
 
 
 

Dem der skal ha sin egen plads. 
 

Når alt dette er sagt og annammet, så er der alligevel en del afgrøder der er for bøvlet at dyrke i flere omgange, og nogle andre der har for lang udviklingstid og bare skal i jorden på en gang.

Dem kan man alligevel godt blande lidt, og især kan man nå at dyrke noget ind imellem før hovedafgrøden fylder pladsen ud. 
 

Hestebønner 
 

Jeg er fuldstændigt og uhelbredeligt vild med hestebønner. De er en af denne verdens mest delikate grøntsager, og ufatteligt nemme at dyrke. De ligner en million, er frodige, tidlige og giver et stort udbytte. De kan oven i købet fås i mange sorter med forskellig tidlighed, og smag, endda med røde blomster, og røde bønner. Mere kan man vel egentlig ikke ønske sig af en grøntsag.

Så dem fra 1ste marts i 5 cm dybe huller, det er nemmest at stikke en greb i jorden og proppe frøene ned i hulerne efter tænderne, hele vejen hen ad rækken. Beregn 50 cm mellem rækkerne, så man kan komme ind til bønnerne. I løbet af en måneds tid kommer der enorme, sprøde kimblade op, og så er det bare at vente til maj- juni. Man kan plukke bønner over en meget lang periode, især hvis man sår flere sorter.

De skal i princippet ikke bindes op, men når de er fuldvoksne og ca. 1,2 m kan de godt vælte lidt rund i bedet. Man kan så spinat mellem rækkerne, som vil være høstet før bønnerne er ret høje. Bønnebælgene kan spises når de har almindelig grøn bønne størrelse, men det virkelig lækre er at vente til bønnerne er udviklet inde i den fede bælg. Man bælger bønnerne ud og smider bælgen væk, den er uspiselig. Man kan begynde at spise dem så snart de mister den bitterhed de har når de er meget små. Når de bliver en smule større bliver de nærmest ærteagtigt søde, og smager skønt rå , når de bliver større kan de stadig spises med stor fornøjelse, men så skal hver enkel bønne befries for sin skal, eller man  koger dem med i den risotto eller hvad man nu laver med den, og sutter det bløde kød ud af dem.  Bladene kan bestemt også spises, enten i salat, eller som spinat. Når planterne er blevet høje skal man faktisk nappe toppen af og spise den, for ellers får de nemt bladlus og chokoladeplet, som elsker den nye sprøde vækst.  Bladlus kan sprøjtes af med en haveslange..  
 
 
 

Hvidløg  
 

Er en vidunderlig ting at dyrke, de er der som fine grønne spirer allerede i februar - marts, og kan høstes hele foråret, når man allermest trænger til grønt og skarpt. Det er simpelthen en fornøjelse. De skal sættes allerede i oktober for at blive til store skønne løg, og på det tidspunkt er det ikke smart at så andet ind imellem, dels er der ikke rigtig noget der vil gro på det tidspunkt, undtagelsen kunne være at så spinat til forventet overvintring imellem hvidløgsrækkerne.

Om foråret kan man også så noget hurtigt som radiser, spinat eller salat mellem hvidløgene som alligevel ikke fylder noget for alvor før til maj, og der er det kun i højden. Man kan få mange slags hvidløg, både de såkaldte ’hardnecks’, eller slangehvidløg, med en stiv stilk i midten, de er sjove fordi de laver lange snoede blomsterstilke der også smager skønt. Og ofte med smukke lilla skaller. Hardnecks smager virkelig godt. Og ’softnecks, hvor det hele ender i blade ligesom på en porre. De er knap så aromatiske., men mere hårdføre. Men i Man kan finde mange slags på markedet, både som egentlige sætteløg, eller købe dem hos grønthandleren. Jeg køber gerne fra nogle forskellige kilder og planter dem alle sammen. Nogle vokser hurtigere og bedre end andre., og det er svært at vide på forhånd.  ’Den økologiske have’ har mange slags hvidløg til salg. Skil løgene ad i enkelte fed, og vælg de største og sundeste. Plant dem med 10 cm imellem, så de øverste spids lige titter op, engang i oktober, og med så meget plads imellem rækkerne at man kan komme til at luge.

Hvis man har krager skal de overdækkes med fiberdug, forsvarligt forankret, hele vinteren, for kragerne synes det er vildt sjovt at hive de små hvide totter og grønne spirer op, de kan rasere et helt bed på ingen tid. Høst løgene løbende, for helt unge hvidløg er en delikatesse, både som drys og som grøntsag, og høst så de modne der er tilbage når toppen begynder at visne. Det skal være før feddene sprænger de ydre skallag der dækker løget, ellers går det ud over holdbarheden, og de bliver fulde af jord indeni. Hold godt øje i juni. Hvis man er glad for hvidløg kan man prøve at regne ud hvor mange man faktisk bruger på et år, og så plante lidt flere endnu, der bliver spist som teenagere.  
 

Græskar

skal forkultiveres, og ikke plantes ud før sidst i maj/først i juni.  Så her kan man bruge pladsen til løg, salat, radiser, spinat, kinesiske grøntsager, et tidligt hold rucola og koriander, før græskarrene plantes ud, og i den lange periode til de fylder noget, det gør de først for alvor i juli, og så er de første afgrøder for længst spist. Man skal tænke sig om når man sætter sine græskar, de fylder enormt når de er vokset ud, og æder alt andet på deres vej. Det er vidunderligt frodigt, og virkelig frustrerende hvis man har plante dem ved siden af noget sart. Eller en anden afgrøde som også fylder i august/september. Det klogeste er at enten at sætte dem ved siden af f. eks løg og hvidløg, eller hestebønner som for længst er oppe af jorden når græskarrene tager fat.

Eller plante dem på komposten, hvis den står et godt, lunt og solrigt sted, eller i et særligt bed, hvor de kan få lov til at skabe sig, hvis man har plads til det. Det er for ærgerligt at gå glip af græskar fordi man synes ens have er for lille, sidste mulighed, som er meget pladsbesparende er at lave et stativ til dem som de kan klatre op af. Enten en pergola, en tipi, eller to stykker Støbenet lænet op af hinanden til en vinkel. De klatrer alle sammen, undtagen courgetter, og vil dække det hele i løbet af det tidlige efterår,. Hvis man holder lidt styr på dem vil bladene blive på ydersiden af stativet, og frugterne hænge ned igennem. Nogle græskar er så tunge at de skal have en Wonder- bra i form af et net, bundet fast til stativet for at holde yppigheden oppe på plads. Om dyrkning af græskar, se ’Det sydamerikanske bed’.

.  
 

Courgetter – Squash - Zucchini er i virkeligheden græskar som spises umodne, dvs. før der er dannet frø og hård skal. Man skal plukke dem hele tiden, og flere gange om ugen for at nå at tage dem små nok, 10 cm er bedst, så er de søde og sprøde og kan spises rå. Det er sjovt at dyrke dem, og meget nemt, og man skal prøve både de runde, de flade, gule, stribede, sorte, og de almindelige grønne. 
En courgetteplante ranker ikke som et græskar, men de fylder immervæk min. en m2 pr styk, og det tager tid før de vokser til. Man kan sagtens plante dem i et bed hvor man har tidlige forårsurter, og så rydde pladsen før courgetterne kræver den. De forskellige sorter smager ret ens, men konsistensen er ret forskellig. Courgetter skal forkultiveres se xxx.  for at komme tidligt i gang, og plantes ud 10 juni. Jordtemperaturen skal være 10 grader. Det er klogt at dække med fiberdug den første uges tid, og fjerne det gradvist. Courgetter er grådige planter der skal gødes og vandes grundigt. En håndfuld hønsegødning hver uge er fint.  
 

Artiskokker

ligner noget der er løgn, når man planter dem ud i maj, små skravlede sprøde forhåbninger om en plante, og man kan dyrke flere hold salat, eller spinat mellem dem før de pludselig er store og flotte i juli. Mere om artiskokker s. xxx. 
 

Porrer

Skal forkultiveres, man skelner mellem sommerporrer som vokser ret hurtigt og sættes så snart frosten er væk, de kan sagtens plantes mellem andre afgrøder, og vinterporrer som er andre sorter og kan sættes frem til 1 juni. De er meget næringskrævende, og hvis der skal være mening i det skal man have mange, men derfor kan man godt så noget hurtigtvoksende ind imellem dem, eller plante dem ind mellem mindre hurtige afgrøder. Så porerne selv i begyndelsen af marts i drivhus eller mistbænk, i en lille bakke med min. 10 cm jord i. Når de har tykkelse som purløg kan de plantes ud. Gør det en dag hvor det regner en lille smule, eller i det mindste er overskyet. Først skal man begå noget der nærmest virker kriminelt, at klippe de øverste 4 cm af de små uskyldige porrebørn. Det fremskylder væksten noget så enormt, at den lille plante ikke skal holde liv i så meget grøn top, men det virker barbarisk. Grav en rende på min 10 cm til dem, vand den til det pladrer, og læg dem langs den ene side af renden med 10 cm imellem, i mudderet, eller mere hvis man vil have meget store porrer. Når de ligger der på rad og række fylder man renden forsigtigt op med jord og sørger for at de står fuldstændigt snorlige og lodret i jorden.

Pas dem med vand og rigelig gødning. Hvis man vil have lange hvide skafter skal man hyppe jord op om dem ligesom til kartofler hver anden uge. Men skafternes længde afhænger mest af sorten. . Hvis man sætter dem for tidligt og de får en ordentlig omgang frost kan de gå i blomst. Det kan være godt at dække med fiberdug den første tid. Med lidt held kan man købe udplantningsporrer, men det er nu nemt at så dem selv, og man får nogle sjovere sorter, mere velsmag, og måske lilla blade ! 
 
 

Kål

De store kålhoveder af spidskål, savoykål, rødkål og hvidkål står i 100 år og ligner ingenting, så man kan både dyrke tidlige, hurtige afgrøder før de kommer i jorden, og simpelthen plante kålen ud imellem dem. Før de fylder noget, og kræver pladsen har man allerede spist sig igennem talrige rækker forårsgrønt.

Kål af alle slags skal forkultiveres Så kålen i marts i drivhus eller mistbænk, i en kasse med min 20 cm jord. Det er store frø, så man kan godt give dem en jævn og god afstand, for de skal plantes om så snart de har lavet deres første rigtige blade. Pot om efterhånden som de når bunden af potten. Fra april og frem til juni kan man plante dem ud, præcis som porrer ovenfor, men de skal ikke studses!

Kåldyrkning er mere krævende end andre afgrøder, både fordi de skal ha buler af gødning, masser af vand, og der kommer nogle ækle kålsommerfuglelarver og æder dem før man ved af det. Så medmindre man er virkelig selvforsynende eller har en enorm køkkenhave med masser af lys og luft er det bedre at dyrke nogle mere specielle kål end  de man kan købe både økologisk og billigt allevegne.

Man kan prøve f.eks Filderkraut En meget gammel sort af hvidkål, udvalgt som en særlig lokal specialitet af Slow food. Den ligner et enormt spidskål, men er en hårdfør og lidt løs, velsmagende hvidkål, som traditionelt bruges til sauerkraut..Mna føler sig meget dyrgtig når en 60 cm højt spidst kålhovede står og strutter derud ei marken.

January King , en meget gammel og hårdfør krydsning mellem savoykål og hvidkål, den er meget vesmagende, og meget smuk med lilla rande på bladene. sort,

Toscansk Palmekål Det er en grønkål, men en særlig smuk og næsten sort kål, med lange buklede blade ala savojkål. Man høster bladene nedefra og den kommer efter hånden til at ligne en palme. Kålen er meget velsmagende og brugt meget i italiensk mad, bl.a. i den Toscanske grøntsagssuppe Ribollita. Kålen er hårdfør og kan stå ude hele vinteren.

Rød grønkål, der er flere sorter, nogle ligner alm grønkål, bare rød, andre har flappede, nærmest kniplingsagtige, som f.eks ragged jack. De smager præcis som grønkål, og ser virkelig flotte ud i et kålbed. De skal spises rå, kogte får de røde grønkål en højst besynderlig farve.

Broccoli handler dels om den enårige Calabrese, det er sjovt og nemt at dyrke , hvis man passer dem godt med vand og gødning. Og den egentlige broccoli som er toårig, sås om sommeren og giver en million små fine broccoli, allerede i marts –april. Den del man spiser jo bare er de uudsprungne blomsterhoveder. Der findes en lilla sort, Purple Sprouting, og en grøn ’Green Sprouting. De er fine at dyrke fordi de giver solidt grønt meget tidligt på sæsonen. De er fuldt hårdføre. Hvis man kommer til at så dem for tidligt giver de broccoli, men blandet med en masse små blade der også kan spises sidst på efteråret, og så nogen gange igen til foråret. ´Cime di rapa ’ er en italiensk kåltype i familie med majroer, man spiser hele den grønne top, inkl. uudsprungne blomsterhoveder og de fine gule blomster. Det er en delikatesse i det italienske vinterkøkken.  som også dyrkes for de fine skud, så den om foråret og høst de unge blomsterskud, Så om foråret og frem til 1 august, og høst løbende.

Samme glansnummer, altså fine nye skud man kan spise i det tidlige forår  kan man få enhver toårig kålplante til at lave. Alle slags havekål skyder fine blomsterskud fra bladhjørnerne i april/maj. De smager skønt, som fine broccoli. Så det er en god ide at lade dem levere en høst tidligt om foråret, før de fjernes og jorden bruges til noget andet..

Hvis alt går galt og man bliver invaderet af yndige hvide flagrende sataner til kålsommerfugle, er det en af de få gange jeg synes det er i orden at gi krible krable nogle bank. Der er ingen mellemvej, det sørger de selv for. Hvis man ikke gør noget så spiser de simpelthen det hele, og man står med kålplanter der kun har de tykkeste ribber i bladene tilbage. Alt, og jeg mener alt ! grønt er spist. De skal slås ihjel med et middel som er godkendt til økologisk dyrkning, ’ Bacillus thuringiensis, Gå væk-orm’ hedder det mellem venner. Det virker, er biologisk og hurtigt nedbrydeligt, og findes både i larverne og i jorden i forvejen.

Majs

Kan man ikke pletplante her og der. De skal plantes sammen i en blok, dvs. tætte, korte rækker, for de bestøves af vinden, og de fine lange silketråde, skal have mulighed for at fange pollen fra hanblomsterne der sidder øverst på planten, og det bliver for svært hvis de står spredt., eller i én lang række.

Majs skal forkultiveres, og er i starten ret ynkelige, det er vigtigt at holde jorden ren og i meget god gødningsstand hvis de skal blive til noget for alvor, så lige mellem majs vil jeg ikke anbefale af dyrke andet, bortset fra at jeg lader selvsåede tallerkensmækkere kravle rundt i dem. Man kan desuden bruge majsen som klatrestativ for stangbønner plantes ind imellem dem. Det kan se fuldstændigt fantastisk og meget Mexicansk ud, men gør det i et bed som ikke er bredere end at man kan nå ind fra begge sider. M

ere om majs, se ’Det sydamerikanske bed’ 
 
 

Ærter

Sår man direkte, i rækker med 5 cm imellem,. Ikke alle ærter kommer op, og nogle bliver spist af nogle andre, ukendte væsener. Når de fleste har vist sig så prop nye i rækken hvis der er huller. Husk at ærteplanterne fylder meget, man skal helst kunne komme ind til dem, så hvis man sår flere rækker skal der være en meter imellem dem.  
De er rigtig længe om at vokse til, så man skal se på masser af bar jord i lang tid hvis man ikke sørger for at dyrke noget andet imens.  Ærter skal i jorden allerede i marts, så her er det klogt at dyrke salat, spinat, radiser, rucola, koriander, osv. i rækker mellem ærterne Gør bedet klart, begynd med at sætte ærtestativerne op, hvad enten det er støbenet, pinde, flet, ståltråd / pæle, og så alle ærter og alt det andet på en gang. Hvis man sår flere sorter ærter med forskellig udviklingstid har man ærter i mange uger.

Ærter skal ikke gødes, normal havejord er nok, de samler jo selv kvælstof, men vand skal de have, rigeligt af, ellers bliver de ikke til noget.

Jeg har aldrig nogen sinde haft problemer med ærtedyrkning, men jeg ved at andre har rigtig mange, og bl. a. får spist de nysåede ærter og spirer af fugle. Det er klogt at dække det nysåede bed over den første tid, evt. med fiberdug, så de kan spire i fred. Som et særligt raffinement sætter jeg tit nogle lathyrusplanter mellem ærterne, når de så er trætte af livet hen på sommeren tager lathyruserne over og bruger stativet en gang mere.

Der findes både lave, mellemhøje og 2 meter høje ærter.

De lave skal efter min erfaring også ha et lavt stativ, ellers roder de for meget og man kan ikke finde ærterne nedenunder planterne. De mellemhøje bliver måske 1-1,2 m. og de høje er rigtig sjove at dyrke. Den lange vækst betyder at de bliver ved med at vokse og dermed producere ærter, meget længere end andre ærter.

Men unde ralle omstændigheder er det klogt at plante mange forskellige ærter, så man får ærter af forskellig slags over en lang periode, og ikke kun en uge, mens man er på sommerferie.

Af samme grund skal man så ærterne af flere gange, med 14 dages mellemrum, frem til 1 juli.

Blå ærter lyder som en ond drøm, men selve ærterne er ikke blå, det er bælgene det gælder. Der er flere sorter, ‘Blauwschokker’, 'Kroembek, Kent blue, ' osv., som er meget ens, og de er alle mange tout ærter, dvs. at de skal spises unge og flade, før ærterne er udviklede.. Blomsterne er lilla/violette ligner latyrus, er meget smukke og hele toppen med tendriller, blomster og blade smager skønt i salaten. Sukkerærter er også skønne, de skal ligesom mange tout ærter spises med hele bælgen men først når ærterne er udviklet. De laver ikke det der stive lag inden i bælgen som almindelige ærter. 
Jeg er vild med den gamle engelske ærtesort 'Hurst green shaft', der producerer lange bælge med de sødeste ærter jeg har smagt. Men der er rigtig mange at vælge imellem. Hvis man er interesseret i gode ærtesorter skal man melde sig ind i ’frøsamlerne’ der bytter frø, og holder gamle skønne sorter der ikke længere forhandles i live.

Mere om sæsonen se,’Drivhus’