Biodiversitet

.

Hviderødder, gulbeder, blåkål, rødærter...

 

Dette er historien om hvorfor der er så lidt at vælge imellem, når man står og skal vælge frø til sin køkkenhave, og hvordan man trods alt kan få fat i en større variation, hvis man vil.

Den starter her i landet engang i yngre stenalder.

Ude omkring i landskabet vokser der alt muligt som man med varierende fornøjelse kan leve af. Af og til finder man nogle eksemplarer som smager lidt bedre, andre gange er de spiselige dele større, nemmere at plukke, eller holder bedre.

Da det som regel var kvinder og børn der skulle ud og samle forråd, må det være dem som kom på at det kunne være nemmere at have tingene ved hånden. Af intuition har de valgt de mest tiltalende eksemplarer at så derhjemme, og hvis man bliver længe nok ved på den måde, ender man med bedre grønsager, bedre korn og bedre bær og frugt.

Når der kom nye mennesker til landet sydfra havde de deres egne, ofte primitive afgrøder med, således har vi over århundrederne fået indført næsten alle de afgrøder vi spiser idag.

Hestebønner, korn, ærter kom langvejs fra, og dannede i tusindvis af år den daglige kost.I de mellemliggende årtusinder er denne forædling baseret på udvælgelse, blevet kombineret med krydsbestøvning, og vegetativ formering af afgrøder som var vanskelige at formere ved frø.

Disse metoder er sikkert blevet opdaget på samme måde, to slags kål, som har stået ved siden af hinanden har krydset til en tredje sort, småkviste har slået rod i en vase. Genetikken er kommet til os langsomt, ved tilfælde, og fordi nogen midt i det daglige arbejde har haft opmærksomhed til at se den i arbejde.

Det må være den fornemste egenskab hos enhver forædler, evnen til at se og dermed evnen til at udvælge.

I de sidste århundreder er tusindvis af sorter blevet skabt, mange er forsvundet igen, enten ved tilfælde eller fordi de ikke var så gode endda.

Måske har de været modtagelige for sygdomme, eller der er kommet endnu bedre sorter.

Mange af disse sorter har aldrig bevæget sig udover det lokale område hvor de er skabt, måske fordi de i tidens løb var blevet velegnede til lige netop den jordbund og de klimaforhold som de kom af.

 

Andre sorter har rejst over kontinenter med udvandrere, eller som gaver til slægtninge i det fremmede. Da vi opdagede at Amerika havde ligget der hele tiden kom næste bølge af nye afgrøder, og man gik straks i gang med at vænne dem til det nye klima.

Man har moret sig undervejs, mange sorter er skabt fordi man måtte se om det kunne lade sig gøre, andre er blevet sjove fordi man undervejs i et forsøg på fex. At lave en extrasød eller mør rødbede samtidig har gjort den gul. Denne rødbede er i øvrigt en af de bedste der findes.

Det historien foreløbig ender med er en rigdom. På verdensbasis 100.000 vis af spiselige arter og sorter som gennem et enormt, årtusindlangt arbejde, sprællevende fantasi, nysgerrighed og intuition danner grundlaget for vores- menneskehedens daglige overlevelse, og mere end det. Det er vores pryd og glæde, store kulinariske rigdomme, stolthed og en faglig og amatøristisk dygtighed som ikke findes mage i vores fælles historie.

Man skal bare smage en vild gulerod, eller et vildt æble for at kunne påskønne at vore forfædre havde et mere insisterende forhold til kvalitet, end vi mener at vi, i vores umådelige rigdom har råd til i dag.

De ser jo ikke nødvendigvis så anderledes ud, de gamle grønsager, selvom den bedste tomat jeg har smagt var gul med grønne striber og hed "Green Zebra". De gode egenskaber kan være længere vækstsæson, større modstandskraft, almindeligt godt helbered, eller bare mere smag.

Foruden naturligvis alle de grønsager som var almindelige bare ved århundredeskiftet, og nu ikke er til at opdrive, som aspargesærter, cardonner, havrerødder.

Den nyere historie ser ikke godt ud. Den starter med at munken Mendel undervejs i sit planteforædlingsarbejde i klosterhaven, tænker sig frem til de lovmæssigheder som stadig er grundlaget for moderne genetik.

Den dag holder forædlingen op med at være en del af den folkelige kultur og bliver til videnskab. Det er foreløbigt endt dér hvor man i fuld alvor kan patentere et gensplejset afgrøde, og således gøre det kriminelt at samle frø, og formere dem, som vi har gjort siden tidernes morgen. 

En anden udvikling starter med at man fornuftigvis sørger for at kontrollere frøavlen, dels for at sikre at der ikke kommer ukrudtsfrø i markafgrøderne, dels for at sikre at frøene er spiredygtige, sygdomsfri, og faktisk er det, de giver sig ud for at være.

Vi sidder nu med en EU direktivsamling som siger at alle frø som skal sælges kommercielt skal være på en sortsliste.

Men det koster desværre mange penge at være godkendt til at være på denne hitliste. Det betyder at det kun er frø af planter som dyrkes i meget store mængder, det kan betale sig for frøfirmaerne at registrere. Store mængder betyder sorter som er egnede til markafgrøder.

Det siger sig selv at i takt med at denne lovgivning strammes forsvinder flere og flere af de grønsagssorter som vi ellers kunne have dyrket i vores haver, med stor fornøjelse og erstattes med et stadig mindre antal sorter som er egnet til industriel dyrkning.

Hvis man for nylig har købt grønsager i et supermarked, ved man alt om at industrielt dyrkede grønsager ikke smager særligt godt, og ikke tilnærmelsesvist i nærheden af de sager man kan fremstille i sin egen jord.

Det er ikke kun fordi de bliver plukket for tidligt eller for brutalt, men fordi man simpelthen ikke længere lægger vægt på duft og smag.

Man lægger vægt på at det kan holde sig, på størrelsen, og på at f.eks alle ærterne på en hel mark modner på præcis samme dag, så de kan høstes rationelt.

Hjemme i haven er det ikke så smart hvis alle ærterne modner samtidigt, her vil man foretrække at de tværtimod modner over så lang en periode som muligt.

Hvis man kan lide tal, er 97 % af de grønsagssorter man kunne købe i 1903 ikke til at skaffe bare i 1983.

Til gengæld kan man købe F1 hybrider (som man kan se på frøposerne) som er krydsninger hvis egenskaber ikke er konstante i afkommet, hvis de da ikke oven i købet er sterile. Det vil sige at den uafhængighed som kommer af at kunne formere sine egne planter bliver erstattet af en afhængighed af multinationale frøfirmaer som ikke bare ensretter udbuddet, men tvinger os til at købe nye frø hvert år.

Sådan ser virkeligheden ud i dag, og den bliver ikke bedre af at man i nogle EU lande, herunder Danmark, også på dette punkt tager EU lovgivningen så pokkers alvorligt. Den

forfølges med nidkærhed, hvilket gudskelov ikke er tilfældet i Sydeuropa.

Over det meste af verden er mennesker hvem den biologiske mangfoldighed ligger på sinde, i de sidste 20 år blevet enige om at redningen -  ihvertfald på kort sigt- af denne mangfoldighed, må blive en sag for private mennesker.

Der findes nu "Frøsamlere" i hele verden, men i England er det blevet en nationalsag.

The Henry Doubleday association,( HDRA) er med Prince Charles som protektor i færd med at blive en større historie, dog foreløbig uden held i sine bestræbelser for at få gennemført en mindre tåbelig lovgivning. Midlet er at omgå loven ved en velorganiseret civilulydighedsaktion. I dette tilfælde kan man sågar tale om noget så sjældent som Royal-ulydighed, det er der da noget ved !

Da man ikke må sælge frøene, melder man sig ind i HDRA, og modtager hvert år 6 forskellige frøposer efter eget valg.

De udgiver et glimrende lille " Seed news", og et meget fint katalog over frøsorter af både frugt og grønt som endnu ikke er forsvundet, og kan købes. Disse frø kan også købes fra Danmark.

Der køres kampagner om adoption af grønsager, forskning og to økologiske demonstrationshaver.

I Ryton ligger den ene have, og frøbanken med 700 engelske grønsagssorter, og lige så mange træsorter, som de donerer til hele verden. HDRA modtager hundredevis af frøsorter fra hele landet, og bare arbejdet med at gendyrke for at beholde en bestand af levedygtige frø er enormt.

Mange af frøene har lange historier, som omhyggeligt bliver bevaret. Der ligger desuden et kollosalt arbejde i at bestemme om frøene egentligt er forskellige fra dem de har i forvejen, men det er de eneste måder at sørge for at de ikke forsvinder. Man indsamler forsøg lavet af private fra hele England, som dyrker løs, enten af egen kraft, eller på opfordring af HDRA.

Meget nyttigt har de udgivet en guide " The fruit & veg finder" over hvor hvilke sorter kan købes i England, og det er nu stadigvæk en enorm mangfoldighed af frugter, bær, grønsager som fåes i engelske planteskoler og frøfirmaer, og bestemt også i vores webshop. .

Herhjemme findes " Frøsamlerne" som på ren græsrodsbasis bytter, sælger og oplyser om frø, desuden et Center for biodiversitet som udgiver et blad de er værd at læse

Foreningen Praktisk økologi udgiver et godt blad, og en meget populær haveportal, som er en guldgrube af oplysninger om økologisk havebrug www.havenyt.dk

 

 

  

Frøsamlerne v/ Lila Towle,Drøvten 9,Lindum 8830 Tjele

Center for biodiversitet, Hvejselvej 127,7300 Jelling

HDRA, Ryton Organic Gardens , Ryton on Dunsmore,Coventry,CV83LG,UK

The organic gardening catalogue,Coombelands House, Addlestone Surrey KT151HY,UK