Agurker, græskar & courgetter

Cucurbitacae er en plantefamilie, der rummer agurker af enhver slags, græskar, courgetter, meloner og alt ind imellem. De kommer oprindeligt fra vidt forskellige steder i verden.

 

Agurkerne stammer som så mange andre grøntsager og frugter fra Himalayas forbjerge, græskar stammer fra Sydamerika, vandmeloner og rigtige meloner kommer fra Afrika, og det gør sylteagurkerne også. Agurkerne er en af de ældste planter i kultur overhovedet. Den har været dyrket i Asien, Nordafrika og Indien i 12.000 år.

Det er altså tropiske og subtropiske planter, hvoraf nogle af de sarteste, som salatagurker med glat skind, og meloner  er drivhusplanter, og de kan altså kun vokse i drivhus.  

 

Agurker

 

Der findes utrolig mange slags agurker. Kuglerunde ’Crystal apple’, der mere ligner en lille melon. ’Suyo long’, der kommer fra Asien og kan blive en hel meter lang og tynd. Gode gamle ’Telegraph’, der har været dyrket siden dronning Victorias første regeringsår. Der findes hvide agurker, gule agurker og agurker i enhver tænkelig overflade fra krokodille til æbleglat.

 Man skelner mellem drivhusagurker, der er glatte og tyndhudede, og frilandsagurker, der som regel er noprede. Nogle har pigge og hår på, og hvad der er spiseagurker, asier og sylteagurker, er der ingen klare grænser imellem. I Sydeuropa og Asien er det frilandsagurketyperne de spiser, og det er på grund af deres ofte seje, sære skind, at de altid bliver skrællet.

Der er ofte mest smag i frilandsagurker, og en lidt overvokset sylteagurk eller en lille asie er langt bedre at spise end en drivhusagurk. Men heller ikke her er der klare regler. En hjemmeavlet agurk fra drivhuset smager vidunderligt, og det hænger først og fremmest sammen med, at den er frisk.

Som med alle andre grøntsager handler det også om, at tingene får lov at modne i ro og fred, at de ikke bliver så forkælede som industrigrøntsager, der får optimalt med både næring, vand og varme, allerede inden de beder om det. Det giver kedelige næringsfattige, vandspændte, smagløse grøntsager – også agurker.

De små spiralsnoede agurker, man kan købe til ingen penge, er der mere smag i end de lige og vandsvulmende, simpelthen fordi de samme næringsstoffer er fordelt på meget mindre agurk.

   

Man kan inddele agurker på mange måder men det man af praktiske årsager skal vide er om det er en drivhustype, eller en frilandsagurk. Drivhusagurker skal dyrkes i drivhus eller mistbænk, frilandsagurker kan begge dele. De omfatter både de mere hårdføre salatagurker og de typer, der i ministørrelse bliver til sylteagurker og som en særlig nordisk specialitet asier. 

  

Man kan købe  et mylder af sorter som frø, som færdige planter som regel kun en madpakkeagurk og en drivhusagurk. Hvis man dyrker fra frø kan man  vælge mellem de små mellemøstlige korte agurker, som kaldes madpakkeagurker er blevet meget populære.

Man kan få to typer runde og meget gamle sorter agurker, 'Crystal apple', som virkelig ligner et lysegrønt æble, og 'Crystal lemon' som er rund, gul og ekstremt yderig.

Der findes hvide agurker, som er virkelig gode, og en kinesisk sort Suyo long, som er pigget, meget smag, og ekstremt sprød og lækker.

der findes kinesiske agurker som ligner drageben med grønne lange pigge, og vidunderlige indiske rødskindede agurker ' Poona Kheera', som giver et væld af saftige frugter.

'Alficoz' er en mellemøstlig smal  riflet agurk med virkelig fin smag, som også er god som sylteagurk.

Nogle er meterlange med pigge på, noprede, riflede, furede ... der findes agurker som tilfredsstiller enhver forestilling.

 

Sylteagurker, herunder asier, kalder man de typer, der egner sig til at blive syltet. De har et højere tørstofindhold end salatagurker., især sylteagurker smager skønt som salatagurk,

Gamle agurkesorter har ofte mere smag, og producerer både han og hunblomster. dette r god drivhuslatin at nippe hanblomsterne af, så der ikke udvikkles kerner i agurkerne, men i virkelighedens verden er det ærlig talt svært at nå, og hvis man spiser agurkerne unge er kerner ikke noget problem. Moderne agurker har næsten kun hunblomster.

  

Der findes også en del agurker som egentlig er blandinger mellem agurker og meloner, eller bare mellemformer.

Jeg elsker melonagurken 'Armenian yard long', som faktisk kan blive en meter lang, kølleformet, med hvidt spiseligt skind , og en smag midt mellem melon og agurk. Den har et meget højt tørstofindhold hvad der ikke forhindre den i at være saftig, Man behøver ikke dræne den først hvis man river den til tzatziki eller raita.

 

Og så har vi de bizarre i varierende grader af anvendelighed, Melothria ligner en dukkehusvandmelon og vokser på en smuk slyngende plante, den er ikke noget kulinarisk vidunder, men den er fin,og spiselig og børn elsker alt hvad der er småt.

Cychlanthera pedata eller 'Achocha' er en lille grøn, pigget  ret tør frugt, som sår sig over det hele, hvis man først har haft den i drivhuset. Den kan spises meget ung og er sjov og helt unyttig, hvis man er til den slags.  Det er den slags man kan lokkes til når man er helt ny i haven,  ligesom 'Jordbærspinat' som ingen dreven haveejer ville drømme om at dyrke, både fordi den sår sig over det hele og smager virkelig kedeligt.

 

Kiwano

Afrikansk hornagurk 'Cucumis metuliferus', skal man også have en sans for det bizarre for at dyrke- i hvert fald mere end en gang. Frugterne er sjove, holder evigt i en frugtskål, og ligner mest en af rigtigt tarvelige og ondsindede pokemon. Planten vokser uhæmmet, så er det vist også sagt, indeni er der bag den militærisk hårde skal en fuldstændigt nulsmagende grøn gele, fuld af kerner så er man advaret. ..

 

Meloner dyrkes præcis som drivhusagurker. Sås i april, og passes godt med lys, vanding og nye potter når de trænger, plantes ud midt i maj, eller senere hvis det er koldt om natten.

Det er sikrest at dyrke meloner i drivhus, men aller bedst i drivbænk, hvor de får lov at brede sig på et lag halm. man sparer opbinding, som kan være lidt vanskelig med de tunge meloner. Når melonerne begynder at blomstre skal man fjerne de første hunblomster, på et tidspunkt er der måske 3-4 hunblomster i blomst samtidigt og det er her man har glæde af at lege doktor, med sine meloner. Find en hanblomst, som bare har en stilk bag blomsten og før en blød pensler forsigtigt rundt i dens indre, dernæst hen og pensle i hunblomsterne - som har en lille minimelon bag blomsterne -  og tilbage igen et par gange, så skulle den ged være barberet.

Hvis man lader den første hunblomst befrugte stopper planten væksten for at koncentrere sig om modningen, på et tidspunkt hvor planten ikke er stor nok til det.

 

Vælg sorter som egner sig til et køligt klima og modner tidligt. ' Hales, og ' Petit gris de Rennes' er gode sorter.

Forskellige frøsamlere har hygget sig med at dyrke et melonmix som kaldes ' Farthest North', og som efter sigende kan lykkes på friland i Danmark.. Frøene kan købes på nettet og yderligere udvælges efter danske forhold, så man kan få sine helt egne meloner.

 

Lagenaria - kalabas

 

Lagenaria er en helt anden art, som vokser vidt og voldsomt, og skal dyrkes i drivhus i Danmark. Frugterne kan spises som courgetter når de er unge, som modne har de været brugt siden urtiden til flasker og skåle.

Nogle af dem som sorten 'Lunga di Pergola' er spiselige, andre er bitre og til pynt som 'Speckled swan'. Frugterne kan blive helt ufatteligt store og de er sjove at dyrke hvis man har god plads.

kalabasblomster ligner noget far Avatar, smukke drømmeagtige hvide skønheder. I hele asien, og Sydamerika er frugterne meget brugt, og  man spiser også både blade, skud, blade, tendriller og blomster, som der kommer mere end rigeligt af. .

 

Sådan dyrker man agurker

 

Drivhusagurker kan plantes ud i drivhuset så snart der ikke er frostrisiko. Det er klogt at lave de snore den skal klatre op af med det samme, agurkestængler er meget sprøde. Når de blomstrer skal man pille de første 2-3 blomster af, ellers går væksten i stå.

Drivhusagurker har det bedst i drivhuset, men kan lykkes op ad en varm mur, ligesom tomater.

Hvis man skal tro sagkundskaben er agurkedyrkning virkeligt svært, der lurer alle mulige mærkelige mider og kryb, svampesygdomme og skimmelsvampe på de stakkels planter.

Jeg har altid syntes det var nemt, og at agurkerne nærmest var ustyrligt produktive.

De får måske noget skab, men ikke så det gør noget, men hvis man er meget perfektionistisk, kan det godt være at hvad jeg synes er vellykket agurkeavl ikke lever op til hvad man kan opnå.

Måske en del af hemmeligheden er at dyrke mange forskellige ting i det samme drivhus. Tomater, en vin, chili, basilikum, ananaskirsebær, lidt tagetes for en sikkerheds skyld, lidt tidlige latyrus, en melonplante, en aubergine. De har det fint sammen alle sammen, og jeg tror måske det holder kravlet på afstand.

Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at synes at hvis en bestemt ting i haven altid går galt, så skal man måske bare dyrke noget andet, i stedet for at bekymre sig alt for meget om hvad man ikke kan få til at lykkes.

Men hvis man gerne vil, kan man tage nogle enkle forholdsregler, der handler om ikke at dyrke agurker i den samme jord år efter år, for at undgå at smitte med svampe, bakterier og virus.

Som forebyggelse kan man vande hele planten en gang om ugen med nældevand, eller en blandet heksebryg af mange urter. Se 'havebasics'

 

Agurkefrø sås i april, et frø pr. potte, indendørs, og spirer ved 22-25 C. De skal have masser af lys, og pot om når rødderne når bunden af potten, væksten må absolut ikke gå i stå. Plant dem ud i drivhuset når jorden er varm midt i maj, eller senere, og plant dem på en lille bunke jord så de er hævet ca. 5 cm.

Skyg med fiberdug de første dage så planterne ikke bliver solskoldede, og vand dem godt de første dage, bare ikke direkte på rodhalsen.

 

 

Agurker kan, lige så snart de er kommet i vækst tåle masser af sol, og skal plantes det lyseste sted i drivhuset, gerne foran tomater som faktisk kan blive solskoldede.

 

Agurkeplanter er ret sarte, hvis de får kulde, tørrer hel ud eller for meget sol de første dage går de ud eller er meget længe om at komme i gang. Hvis man køber sine planter færdige skal man sikre sig at de ikke har fået for hård behandling undervejs, og hvis man sår selv kan man få meget sjovere sorter.

 

Rodhalsen er sart, og kan ret nemt rådne, så agurker skal bestemt have vand, bare ikke direkte på planten, vand udenom så den bliver nødt til at sende rødder ud i et stort område. En nyplantet agurk må ikke mangle vand, men den skal heller ikke soppe.

Meldug kan tage livet af en agurkeplante, og det kommer næsten sikkert i meget fugtigt vejr. Det handler om at vande om morgenen, så drivhuset ikke er fugtigt om natten, og lufte ud så det er jorden der er fugtig, ikke luften. der findes meldugresistente sorter, men jo bedre planterne har det, i god veldrænet jord, jo mindre er risikoen for alle mulige sygdomme. Plantesække kræver at man vander hele tiden, så også agurker har meget bedre af at vokse direkte i jorden, så de kan lave stort rodnet som kan klare sig uden vanding i en periode hvor vejret er fugtigt,.

Agurker vokser helt vildt og vanvittigt når de først kommer i gang, og der er mange måder at begrænse det på ved beskæring. Man kan gøre det til en videnskab, men det handler i virkeligheden om hvor meget plads man vil give den enkelte plante, og jeg sørger bare for at beskære sideskuddene så det passer med pladsen.  Der kommer rigtig mange agurker alligevel.

 

Agurk og asiefrø skal man tage fra frugter som er så modne at de begynder at blive flydende, indeni. Skyl dem i vand til frøene er rene, i en balje vil de tomme frø flyde ovenpå, og hældes ud. Læg frøene ud på et viskestykke og tørre i 14 dage.