Gedekid
er fremragende til en tagine. I Marokko hvor taginerne kommer fra spiser man ret
meget både ged og lam, og deres milde kød tager fint imod krydringerne.
Denne
tagine er mere sommerlig end de heftige med kanel og frugt.
Den
er nærmest sart, med en meget kraftig frisk citronduft og en behagelig cremet
syrlighed fra yougurten.
Retten
kan ligesåvel laves af en stor kylling, lammebov, eller kalvekød, hvis man
ikke lige har en ged.
Gedekidtagine
med citron og yougurt
4
pers.
1
kg gedebov i tern
tynd,
gul skal af 2 citroner
1
l yougurt naturel
10
kardemommekapsler
0.5
g safran
3
store fennikel i kvarter
50
g smuttede, ristede mandler
stor
dusk marrokansk mynte
200
g spinat
salt
og peber
Rist
safantrådene på en tør pande til de dufter. Stød dem fint i morter, elelr
med bagsiden af en ske mod et bræt. Knus kardemommekapslerne i kaffemølle
eller i morter.
Mariner
kødet i yougurt, krydderierne, salt og sort peber, i mindst en time, gerne
meget længere.
Rens
fennikel for stilke, og slatne bladskeder, og skær dem i kvarter. Skræl
citronerne meget tyndt.
Rist
mandlerne på en pande ved svag varme i en smule olivenolie.
Pluk
mynten i hele blade.
Skyl
spinaten grundigt. Hertil kan man forberede dagen før man skal spise.
Når
det skal være varmer man en stor stegegryde op til den er rygende varm, kommer
en sjat olivenolie i og bruner kødet, uden marinaden til det tager lidt farve.
Kom resten af ingredienserne, bortset fra mynte, mandler og spinat i. Lad det stå
ved svag varme under låg og småstege til kødet er meget mørt, det tager alt
efter udskæringen 40-60 min. Saucen skiller, fennikelen mørner og alt smelter
sammen til en delikat enhed.
Kom
spinaten i, lad den falde sammen i saucen. Drys med mynten og mandlerne og spis
med cous cous- eller nye kartofler.