Når man har stået julen igennem skal der altså helst ikke mere kød på bordet foreløbigt. Og nytårsaften skal der slet ikke. Der skal menuen være frisk, langvarig, ekstremt lækker, og hvis der skal noget bastant til, skal det være en fuldstændigt overdådig kage.

Det bedste man kan servere er alt hvad havet har at byde på, kammuslinger, blåmuslinger, østers, hummere, fede kæmperejer, ishavskrabber, torsk, rødfisk, helleflynder, og ikke mindst østers. Helst mange, og helst også dagen efter. Intet er så godt mod tømmermænd som at starte forfra med champagne og østers, først hjælper det svært, og så kan det ellers bare være lige meget.

Men til dagen er det godt at starte med dronning og en ordentlig gibbernakker. Det er en skam at vente med den rigtig gode champagne til kl. 12 hvor det med kvaliteten kan være stjerneligegyldigt. Drik den hér hvor ens smagsløg stadig er ved deres fulde fem.

Man behøver ikke gøre sig umage med at finde på særligt udsøgte og sære lækkerier til champagnen. Men hvis man har børn med skal de have noget der batter lidt, medmindre man sætter sig direkte til bords efter gud bevare Danmark. Godt brød, pølse, ost, oliven, grønsager, dip, grovfritter med dip, artiskokhjerter så de får noget mellem heksehylene, nervesammenbruddene af bar forventning og godterne.

Det bedste er at spise straks, i lykkelig forvisning om at se frem til 6 timers afslappet ædegilde, med børn der løber til og fra. Afbrudt af billedlotteri med små gaver, og nogle virkelig fjottede selskabslege.

I det hele taget er nytårsaften ikke anledningen hvor man skal udstille sin gode smag, det er en aften som bliver utroligt meget muntrere med frit valg på hylderne, både hvad angår mad, drikkevarer, bordpynt og øvrige konventioner.

Det er aftenen hvor at hvis børnene overhovedet skal have noget i skrutten skal de hver bestemme en yndlingsret, muligvis begrænset af et givet tema. Store rejer, frittede blæksprutter, stegt fisk med hjemmelavet remoulade eller nogle solide fiskefrikadeller holder fuldstændigt og sikrer at de får andet end kransekage og vinsjatter.

Til gengæld kan man prøve at sørge for lidt mere kultiverede drikkevarer til børnene end cola i alt for store flasker. Helsekostbutikker har perlende druesafter, virkeligt god cider, og kvalificerede frugtsafter som smager godt til mad, og er festligere end halvanden liters plastictønder på bordet.

Til de voksne synes jeg også det er kedsommeligt at være puritansk. Hos os kommer der en herlig blanding af godt belgisk øl, god fransk cremant, en fed hvidvin som en ordentlig bombe af en Meursault til dem der elsker dét,(mig) Pinot noir til dem der ikke kan tænke sig andet end rødvin, og en kølig Starka i kolde glas hvis man holder af vodka, som man aldrig har fået vodka før.

Den polske vodka Wyborowa med græstrå af græs som en bison har tisset på (det er ihvertfald den forklaring jeg har fået i Polen) smager helt usandsynligt godt, kølig, men ikke kold. Hvis man blander vodka og champagne får man noget så vidunderligt, og hårdtslående som en hvid bjørn(på)

Hvis man pløjer sig gennem det hele får man frygteligt ondt i hovedet, men det er heller ikke obligatorisk.

Maden bør være af den slags hvor man ikke behøver opskrift, ikke skal svede undervejs i køkkenet, og det er helt i sin orden at servere udelukkende kold mad.

Jeg synes det er vidunderligt at kunne vælge hele tiden, at lave et måltid som er mere flydende end egentlige retter.

Fade med lufttørret skinke, syltede grønsager, bagte pebre med citron, kurve med ristet italiensk brød, råmarineret fisk, carpaccio med buler af rucola henover, nogle ordentlige klodser ost, råmælksoste, en brie de Meaux, en pecorino, en saftig parmesan, en mouton bleu, reblochon, en piemontesisk tuma. En flydende æbleblomsthonning at dryppe over de tørre oste, og en sødlig chutney. Et bjerg salat af en blanding af babyspinat og bitre salater som julesalat, treviso, frisee.

Røget kød i tynde skiver med peberrods creme, røget laks af den bedste man kan skaffe, og det er bestemt ikke den billigste. Man kan godt spise sild, og gode lufttørrede pølser er også godt.

Og så al havmaden, hvad man bedst kan lide, noget nyt, men også her skal der bruges penge. Krabbestænger er ikke krabbe, granuleret tang er ikke stenbiderrogn.

Frisk sort hummer er ubetalelig, men det er gode rejer ikke. Man kan få frosne krebs af rimelig god kvalitet, krabbekløer og hele taskekrabber, blæksprutter, hjertemuslinger, og man kan få rigtig meget ud af selv en lille dåse russisk kaviar. En lille skefuld, med et vagtelæg, et stykke nyristet brød, tyk creme fraiche og et strint citron er en oplevelse.

Og så østers´erne. Det bedste for dem der kan lide dem. Der er ingen grund til at spilde dem på knarvorne skeptikere, vi der elsker dem kan sagtens spise dem selv.

De smager bestemt også godt efter en lille hedetur, men hvis man ikke er vant til at tilberede varme østers er det ikke dagen at gøre det.

Kog hellere en virkeligt god cremet muslingesuppe, på en blanding af fiskefond og hønsefond, med safran, og en behersket mængde fløde.

Kammuslinger som er grillet meget kort på en varm pande, med frisk lime til at presse over, og et par lyserøde sushiingefær til er skønt, og det behøver ikke være varmt. Hvis de skal spises kolde skæres de i tynde skiver, dryppes med lime, salt, peber og olie og spises med ingefær´en til.

Det sidste man skal huske er et fad med citron, lime, koldt smør, og ristet rugbrød som er fantastisk til fisk og skaldyr.

Henad klokken ti kan man ikke mere, fadene er tomme. Der må kaffe, sødt, guf, dessertvine, portvin, grappa og frugt på bordet. Det er også her man brænder onkel Ottos heksehyl af, mens onkel Otto stadig har styr på motorikken.

I det hele taget er det klogt at indlægge uskyldige fyrværkeripauser hvor mænd og børn kan få taget noget af trykket, og de mindste kan få fyret hvepse af inden de dejser om.

Frisk frugt af den mest overdådige slags, stablet smukt op på det fineste fad, lychees og appelsiner, granatæbler, friske dadler, rigtige duftende mandariner, grønne muscatdruer, doyenne de comicepærer. En virkeligt vidunderlig kage er helt på sin plads.

Hvis man har en yndlingskage bager man den, ellers er denne svenske mandelkage ret god, den er i nær familie med fragilité, og har en vis elegance.

Clasons tårta

200 g smuttede mandler males til mel i kværn eller foodprocessor. Bland med 200 g sukker og vend med 6 meget stiftpiskede æggehvider.

Bag til to bunde i smurte springforme ved 150 grader. De skal være lysebrune.

Sæt en skål over en gryde kogende vand. Skålen må ikke røre vandet. Heri piskes 6 æggeblommer, 1 dl piskefløde og 125 g sukker. Når det er lunt og tyknet noget piskes 150 g smør i, lidt ad gangen.

Cremen må ikke koge. Når den er tyknet til en creme sættes skålen i en balje med iskoldt vand. Pisk en gang imellem til det er kølet af. Læg bundene sammen med cremen et par timer før serveringen.

Hvis man vil have kagen mere italiensk males 50 g syltede pomeransskaller sammen med mandlerne, og cremen tilsættes revet skal af en appelsin, og lidt cointreau.

Camilla Plum