Helt i frø!

Oh denne herlige årstid, for koldt til at bestille noget i haven, varmt nok indendøre til den slags havearbejde der gøres bedst i en klanternet øreklapstol ved kaminen med 2 hengivne jagthunde ved fødderne. Frøkataloger, og helst rigtig mange skal der til, en kop Ceylonthe, og en blyant. Eller hvis det skal være på dén måde med mus og kreditkort.

Følgende jagtmarker har jeg fundet givtige;

Frøposen, www.froposen.dk  tlf 48283399. Lille dansk firma med blomster, krydderurter, grønsager. Frø udvalgt efter danske forhold, en del økofrø, god smag, oprindelighed,"­glemte" køkkenurter, er det det handler om her.  

Solsikken har udelukkende økofrø, med et begrænset sortiment, tilgengæld har de også senere på sæsonen udplantnings­planter af alt det man ikke selv har fået lavet, eller ikke gider, selleri, porrer osv. www.sol­sikken.dk  tlf: 86841546.

Svenske Impecta har et helt usandsynligt righoldigt katalog, men økologisk er det ikke. De har rigtig mange sære grønsager.www.impecta.se tlf: 0046(0)150-923 31, www.impecta.se

Thompson & Morgan, gigantisk engelsk katalog, mange blomster, knap så interessante grønsager. Her er alt hvad en hjememavler med ønske om de største og mest velduftende lathyrus, de mest fantastiske valmuer og hjemmegroede stauder kan ønske sig. www.thomp­son-morgan.com  men det er kataloget man skal have fingre i, bestil det over nettet, stort set det hele er med billeder.

Ferme saint Marthe er et meget spændende sted, deres katalog fører 1000 sorter, som alle er gamle, velrprøvede og udrydningstruede, det er bare at gå igang. Deres hjemmeside er under opbygning, men man kan bestille et katalog over mail. www.ferme-sainte-marthe.com

The organic gardening catalogue www.organiccatalog.com har rigtig mange økofrø, gamle sorter af grønsager, mange havebøger, men desværre røvsyge blomster.

Med dem i hånden er det bare at gå igang med at ønske.

Og jeg ved godt hvad jeg ønsker mig i år.

Det bedste af det vi dyrkede sidste år, hvoraf jeg vil anbefale et udvalg, og så alt for mange nye, uundværlige, besværlige eller sværtdyrkelige rariteter som jeg ikke vil komme nærmere ind på, før jeg har prøvet dem selv.

Lathyrus er uundværlige. Nemme at forkultivere i jiffypots, enten indendørs, eller i koldhus fra midten af april. Køb en blanet pose af gamle velduftende sorter, der ikke bliver alt for prangene, til at plukke langskaftede buketter af og så den ældste, som måske er den oprindelige lathyrus fra Sicilien. Den hedder skiftevis Matucana /Francisco Cupani efter den munk der fandt den. Den er ikke særligt prangende, med små tofarvede mørklilla/violette blomster, men den har den bedste duft af alle lathurus.

Plant dem ud så de kan kravle op ad noget, et lunt sted, men først når der ikke er nogen risiko for frost. Og ikke flere end at man kan nå at plukke alle blomsterne mindst hver tredie dag. Jo flere man plukker, jo flere kommer der-især hvis man holder det velgødet og- vandet. Hvis man ikke plukker laver planten frø og så synes den sådan set den har gjort sit. 4-5 planter sikrer en stadig forsyning af øredøvende velduftende buketter fra Juli til sidst i Septem­ber.

I samme familie, men næsten endnu sjovere dyrkede jeg sidste år en ært med "blå" bælge der hedder "Blauwschokker", men der er også andre sorter. Ærterne smager bittert, og er beregnet til at tørre, men bælgende i den mest utrolige auberginefarve var et skue. Blomsterne som er lyserød/hvide er spiselige-hvad lathyrus bestemt ikke er-, og bliver sammen med resten af skuddene brugt i salater. En kær ting, de øverste 10-15 cm, med blomster, knopper, tendriller og det hele. De smager som sukkerærter, sødt, sprødt og ærtet.

De eneste ærter vi efter talrige forsøg ellers gider dyrke er "Hurst greenshaft". De smager bare bedre end alle de andre, er middelhøje og giver et fint udbytte over et par uger.

Af tomater er jeg simpelthen blevet træt af dem der falder døde om af skimmel. Dem der klarede sig bedst af vores 23 sorter var de grønne og de sorte. De fik skimmel, og et enkelt hold tomater gik til, men vi holdt helt op med at vande, så de overlevede og modnede tre etager meget intenst smagende tomater, til helt hen sidst i oktober. De grønne hedder "Green Zebra", og er fantastisk velsmagende. De er jadegrønne, med gule striber ved modenhed, og meget smukke i salaten. De grønne var også ubetinget dem der smagte bedst efter en langtidbagning/tørring i ovnen. De sorte hedder "Black crimean", "Black prince" og "Black plum".

Persille i store mængder er en gave. Så meget at man kan bruge den som grønsag, til persillesupper, pestoer. Den mest imponerende væg-til-væg persille er den glatbladede "Gigante di napoli". Den er gigante, holder sig godt gennem vinteren, og giver en overvældende mængde blade. Vores blev høvlet helt ned til hjerteskuddene 5 gange på sæsonen, og står fint grøn pt. Hvis man lader en enkelt plante få lov til at gå i frø har man fine frø til næste år.

Koriander kan man elske så så det bliver et fysisk krav. Meget af det, rigtig tit. Man bliver simpelthen afhængig, og der skal nok være en forklaring. Delirisk godt er det at have det i fede rækker, og det er virkeligt nemt at dyrke. Så i rækker fra midt i April. Man kan som regel bare bruge de frø man har på køkkenhylden, det er noget billigere end i frøposer. Men lav lige en spireprøve på et stykke vat, præsis som med karse, og se om de kan spire. De skal sås tit, men gerne til 1ste august, og de holder sig friske og brugbare til efter nytår. Lidt frost er de ligeglade med. Et par planter i drivhuset sikrer frisk koriander i Januar med. Der skulle efter sigende være forskel på dem man dyrker til frø-og til blade.  Jeg dyrker hvad jeg har, og får begge dele, de friske frø smager som bladene, bare med en citrusparfume oven i den anden meget karakterietiske koriander­duft.

Når man dyrker det selv får man også glæde af rødderne, som man ellers kun får med når man køber bundter i thaibutikker.

Rucola behøver ingen anbefaling, men man skal prøve den vilde sandsennep-Diplotaxis tenuifolia, hvis man ikke kender den. Den vokser faktisk vild i DK. Den bliver ofte solgt som rucola, men har i modsætning til rucolaens ret milde smag og store bløde blade, meget mere smæk i smagen, og smalle, takkede blade. Dyrk den som énårig, og vær glad hvis den overlever, for det er en staude. Den vokser helt anderledes end rucola. Den kravler rundt på jorden. og man kan plukke af den hele sommeren. Hvis man ikke plukker går den i blomst. Hvis den bliver for vild giver man den en tur med hækkesaksen eller en højtindstillet plæneklip­per, så skyder den igen.

Hvis man kun vil dyrke én salat, skal det alligevel være to, de lille tætte "Buttercrunch", som smager dejligt, er sprød og meget sen til at gå i stok. Min yndling er smukke "Merveille de quatre saisons"/"Marvel of four seasons". Det er simpelthen den mest velsmagende salat jeg har prøvet, vokser som navnet antyder fra det tidligste forår til hen i November, og danner store, fede, sprøde hoveder med violette borter på bladene.

For min skyld kan man godt skrotte pluksalater, lollo rossa og hvad alle de små slatne salater hedder, de smager ikke af en disse, og bliver bløde et øjeblik efter de er plukket.

Hvis man vil have førnøjelsen af småbladet salat, der kommer hurtigt og som man kan plukke af hele sommeren, uden at de danner hoveder, så så en "Mesclun"

Man kan købe det i poser, og det er simpelthen en blanding af salatfrø/­rucolafrø, beregnet til at så tæt i rækker og klippe tit.

Man kan også bare blande den selv af hvad der er tilbage i salatfrøposer, rucolaposer, spinat-,karse-, sennep-,kørvelfrøposer og så det direkte i rækken sidst i april. 

I den muntre afdeling er radisesorten "Munchen Bier". Den har tilsyneladende ikke noget med bayersk øl at gøre- måske den smager godt til Øl?. Det er ikke rødderne man spiser, men skulperne. Man sår dem, som man nu sår radiser, og når de er gået i blomst danner planterne tusindvis af sprøde, søde, letstærke radiseskulper der egentlig smager bedre end radiser. Det gør almindelige radiser nu også, men disse her er federe-og mildere. De bliver ved i månedsvis.

De lillefingerledstore skulper er lækre i salaten, i stir-fry, til ost eller bare at snakke om og gnufle af når man går forbi.

Tagetes, hade- eller elskeplante, man er jo ikke forpligtet til at elske dem alle sammen.

Duften- og deres stive vækstform er det man kan have imod dem, men tagetes

"Tenuifolia" er noget helt andet. Den findes i en del navnesorter, og de er bedst blandet. Rød, orange, gul, og når man selv tager frø, en hel masse mellemfor­mer over årene. De dufter af tagetes, men parret med citrusaromaer på en måde så man har lyst til at spise dem. Det er også lige hvad man skal, det er simpelthen en krydderurt, en helt ny en. Både de små fine filigranblade, og de overstadigt glade, enkle blomster er det bedste der kan ske for gulerød­der, rødbeder, og ikke mindst på jordbærlag­kager. Hver plante bliver over sommeren til en fin pude på 30 cm, der laver nye blomster hele tiden. jeg sår dem inde i Marts, og planter ud i rækker mellem kål og krydderur­ter når tiden kommer.

Camilla Plum