Først var det aldeles forbudt at spise svinekød i bevidste kredse, nu er det så alt andet end stuerent at spise oksekød. Så længe jeg kan huske har slankekurene bølget frem og tilbage mellem fedtforskrækkelse og kulhydrathysteri. Så må vi ikke spise fedt, hvad der nærmest lagde hele landets madkultur i ruiner for nogle år siden, nu må vi rigtig gerne, bare vi ikke spiser kulhydrater. Brød og pasta, kartofler og ris er helt fyskammeforbudt.

Hvedebrød er blevet et bandeord, fra den ene dag til den anden kan ingen normale mennesker, især lige nord for København TÅÅÅÅLe andet end spelt.

Det er jo alt for forvirrende for almindelige mennesker, vi må have noget mere vejledning, det må være det der skal til, ikke sandt? Der må være et akut behov for flere kogebøger. Selv tænker jeg på at udgive en serie; der må være dømt til succes: mad for platfodede, mad for rødhårede, mad for lesbiske førstegangsmødre, mad for hundeejere, for akvarieinteresserede, for skilsmisseramte, og så den for målgruppen helt uundværlige: mad for pelargoniesamlere.

Der er også en mulighed for at udgive 'Mad efter stjernetegn', hvabehar ?

Man spørger sig selv om vi har fået et gastronomisk, kollektivt nervesammenbrud ?

Der er stadig mere fokus på såkaldte videnskabelige resultater, og det bliver ophøjet til stadig mere sandhed, selv når det i praksis er noget forfærdeligt sludder. Tor Nørretranders havde fuldstændigt tabt sutten i en kommenter her i avisen, hvori han bebrejdede Institut for human ernæring at de ikke fulgte med tiden, og faldt på halen sammen med ham over de nyeste forskningsresultater.­ Her er det blevet bevist at man taber sig af at lade være med at spise kulhydrater. Hvorfor skulle vi ikke få glæde af det mente han, og anklagede Arne Astrup og kumpaner for nøl.

Man kan skyde samme Arne meget i skoene, men ikke det. Jeg tror de nøler med at anbefale folk at tabe sig ved at undlade kulhydrater fordi det fra ethvert andet synspunkt end lige at blive tyndere, er det rene glade ernæringsmæssige vanvid. Måske også fordi de er klar over at der er forskel på kulhydrater, det er kun dem fra slik, kager, snacks, hele Kellogg's  morgenmadssortiment, Quaker´s ditto og samtlige sodavand og læskedrikke vi kan undvære. Ellers er kulhydrater fuldstændigt nødvendige for os.

Ligesom det er tåbeligt at skære for meget ned på fedtet, især for kvinder. De ved også at ligegyldigt hvilken del af kosten man skærer bort vil man tabe sig, fordi kroppen omvendt har brug for lidt af det hele for at kunne vedligeholde kroppen, udvikle den og holde det hele kørende. Det man oplever på en udelukkelseskur - uanset hvilken - er at kroppen bliver nedbrudt, og det er ikke godt for den. Eller med andre ord så har man gang i noget som hurtigt ville føre til at man døde af sult og fejlernæring hvis man ikke holdt op i tide. Det er ikke slankekur, det er vanvid, og det burde vi også godt selv kunne tænke os til.

Problemet med alle slankekure er at man lægger hjernen ved indgangen.

De virker kun fordi man underlægger sig en autoritet der kan holde en oppe med sine vanvittige maniske overbevisninger, når man bliver fristet og svag. Jo mere enøjet og sær autoriteten er, jo mere kan man læne sig tilbage. Det er selve autoritetstroen der holder én oppe, og dermed holder vi også selv op med at tage ansvaret. Det er også derfor almindelige sunde fornuftige ord ikke virker, fordi de indebærer at vi bare skal gøre det vi udmærket godt ved i forvejen. Så har man jo desværre kun sig selv at læne sig op af , og så kan hverken slankekure eller andre former for autoritært vanvid gennemføres.

Jeg tror ikke der findes én eneste person over ti år i landet som ikke er fuldt ud klar over hvordan man i virkeligheden skulle spise. Der er uhyggeligt mange der ikke kan lave elementær mad, men om det er godt at spise æbler, porrer og kartofler, havregryn og tykmælk er de færreste i tvivl om. At det er håbløst usundt at spise blødt hvedebrød, kager og cola ved vi udmærket godt.

Mange er i tvivl om præcis hvor vigtigt det er at få rigtig mad, og mange ved ikke hvor absurd usundt det er at spise cola og fritter hele tiden.

Men i det store og hele må vi sige at vi er klar over det meste.

Det sidste vi har brug for er eksperter der sår tvivl om det elementære.

At rug og hvede, havre, ris og majs og en rigdom af andre korn og frø, kød, fisk, grøntsager, frugt, nødder, planteolier, skaldyr, og alt hvad denne jord ellers har at byde på af fantastiske råvarer er godt, sundt, og helt essentielt vigtigt, og at det i øvrigt er meningen at vi skal fornøje os med at spise det hele.

Det store problem med vores spisevaner er ikke at vi mangler bevidsthed, men at vi ikke laver vores mad selv, for råvarerne kan vi godt afkode.

Vi har derimod ikke en kinamands chance for at afkode morgenmadsprodukter, sammensatte produkter i mælkedisken, kødprodukter, pølser, syrede pålægsprodukter, færdigretter og bagervarer.

Her fremtræder tingene som om det er solid og god mad, og man skal nærmest være bromatolog for at gennemskue noget andet.

Og når det så alligevel er så uigennemskueligt så benytter vi anledningen til at tro at cola og chips ikke feder bare vi lukker øjnene imens og spiser speltbrød bagefter.

Nuvel, dagens libretto er nogle dejlige, velsmagende, storfedende opskrifter på oksekød. For en sikkerheds skyld vil jeg understrege at det er noget selv skeløjede transvestitter, forstadsbe­boere, køkkenhaveejere, fritidsdykkere og børn kan spise. Bare helst ikke hver dag.

Camilla Plum