Bær 

Hvis man er meget husmoderlig har man plukket sine bær for længst, men husmoderlighed kan overdrives, for det er nu de er bedst.

Stikkelsbærrene er næsten sorte, eller fuldgyldne og smager så man tror det er løgn, ribsene er modne hele vejen ned, de første solbær modnede for en måned siden, men de sene er  på højden lige nu , og det er sandt, de smager af solskin. Rabarberen har gjort sin genkomst, og der er andre bær at komme efter. For første gang efter at jeg plantede dem for 3 år siden giver mine Taybær og Loganbær en overdådig høst. Det er to forskellige krydsninger af hindbær og brombær, og vist også noget andet af samme familie. De ligner hindbær på speed, enormt lange, mørke og imponerende flotte. Rå er de sure og umulige, men syltet!, der kan de deres kram. De gule efterårshindbær er kommet, og de er vidunderlige, der er flere sorter, mine hedder 'Fallgold'.­ Vores japanske vinbær, små perlebroderier af et bær i rent skarlagenrød er der nu, og bliver spist af børnene så snart de komemr frem. De smager dejligt hvad man ikke kan sige om Jordbærhindbær, men de er værd at have , bare for den kunstneriske præstation. Blommestore, knaldrøde bær, i mindst en måned, der simpelthen ser ud som var de støbt i plastic, så perfekte og Barbieagtige er de. Som kagepynt fås der ikke noget flottere, og i rødgrøden , rørt i sammen med hindbærerne er de faktisk også gode.

De første brombær er lige ved at modne, og så er der Solstikbusken. En blanding af stikkelsbær og solbær med kæmpebær. Den har jeg tidligere ment noget grimt om, men er blevet klogere. De smager som milde solbær, de modner senere end de fleste solbær, og så vokser busken til enorme proportioner.

Det meste af det må man dyrke selv, men der er nu kommet en større rigelighed over bærudvalget i butikkerne i de seneste år, og især de gigastore amerikanske blåbær er nemme at få fat i.

Blåbær er det ganske vist ikke, men en større art af mosebøller, og godt nok smager de ikke som hjemmeplukkede, solvarme mosebøller, endsige rigtige blåbær, men de smager godt nok til mig.

Alle disse bær kan man bruge i dagens opskrifter.

Mange af buskene er smukke og dejlige at have, og selv uden ret meget plads er de fine at have, især det japanske vinbær er en smuk, brombærlignende ranket ting med røde grene og blodrøde små torne. De kan skaffes i gode planteskoler, hvis man vil være sikker skal man besøge Assens planteskole der har mange flere og endnu mere sære bær at byde på.

Ikke en almindelig lagkage, men et familieklenodie. Min Fars plejesøster Annelise bagte den ofte, og den holdt til jul. Jeg tror ikke jeg nogen sinde har været på besøg i deres henrivende hus uden at få et stykke af denne kage. Et unikum af helt tynde bunde lagt sammen med enten ren ribsgele, eller i en blanding med hindbær.

Hvis man vil kan den ligesåvel laves med stikkelsbær, solbær eller abrikos. Bunde og

syltetøj indgår i tidens løb i en hellig alliance der holder kagen frisk, og udvikler en

helt særlig mandelsmag og vidunderlig konsistens. Hvis man forsøger at snyde og

bage færre, men tykkere bunde forfejler man målet helt og holdent.

Ribslagkage

375 g smør

300 g sukker

375 g mel

1 tsk. bagepulver

6 æg

et glas hindbærsyltetøj

et lille glas ribsgelé, måske lidt mere

Rør smør og sukker til sukkeret er opløst. Rør æggene i ét ad gangen, og sørg for at

ægget er optaget i dejen inden det næste hældes i. Sigt melet, blandet med bagepulver

ned over dejen og vend forsigtigt, men grundigt.

Tegn en cirkel rundt om en middagstallerken , på 6 stykker bagepapir.  Fordel

halvdelen af dejen i de 6 cirkler og smør den ud til tynde, ensartede bunde med en

gummiskraber.

Bag dem til de er gyldne  ved 175 grader. Det tager få minutter. Når de er bagt køles

de lidt af, og lægges på en bagerist. Gør det samme med resten af dejen, på det

samme bagepapir.

Bland de to slags syltetøj.

Når bundene er kølet helt af smøres de tyndt med syltetøjet og lægges sammen til én

stor kage. Pak den først i bagepapir, så i film og stil den i køleskabet. Her kan den

holde sig i flere måneder.  Men man kan begynde at skære af den efter to dage. Skær

den i meget, meget tynde skiver, og spis med flødeskum og en eller anden slags frisk

frugt eller bær.

Syltede rødbeder er nemme at lave, og smager helt anderledes dejligt end de købte. Nogle sværger

til helt ukrydrede,  men jeg er vild med både en anelse styrke, og meget spicy rødbeder. Man skal

ikke lave til hele året på én gang, de bliver kedelige med tiden.

Syltede rødbeder med solbær

3 kg rødbeder

lage;

3 spsk. salt

2 l æbleeddike

800 g sukker

4 dildskærme

10 skoldede solbærblade

2 håndfulde solbær

1 spsk hel allehånde

3 laurbærblade

4 spsk hele gule sennepsfrø

2 spsk hel sort peber

10 hele lang peber

1 kvist frisk timian

10 cm peberrod i tynde skiver

4 små chilier ‑ uden kerner

Skyl rødbederne, men pas på ikke at skære hul på dem. Kog rødbederne i  vand til det dækker, til

de er m°re. Det tager 30‑45 minutter alt efter rødbedernes størrelse. Stik en kniv i den engang

imellem for at mærke efter.

Kom dem i koldt vand, og gnid skind og ender af. Skær i skiver, store tern, eller lad dem være hele

hvis de er små. Kom dem i de skoldede sylteglas, skiftevis med blade, solbær og dildkroner.

Kog de øvrige ingredienser sammen til en lage, undtagen peberroden. Hæld den kogende over rødbederne i

sylteglassene og læg  peberroden allerøverst. Hvis ikke der er lage nok til at dække rødbederne

kommes der kogende vand på til det dækker. Luk lågene til. Opbevar k°ligt

Alle slags gele kører efter præcis samme princip, og man bruger kun frugt med et højt

pektinindhold der kan lave naturlig gelé. Pektinen falder med modenheden  så brug lidt undermoden

frugt til gele. Solbær, stikkelsbær, sure æbler, paradisæbler, rønnebær laver fantastisk gelé.

 Men man skal bruge mere vand til æbler og rønnebær, ca. halvt op i gryden. Æbler skal  bare

skylles og kvartes f°r de koges.

Ribsgele

Skyl bærrene og fjern de fleste blade, men der er ingen grund til at ribbe dem. Kom dem i gryden

med vand til det bare dækker bunden af gryden godt og vel. Kog til det er komplet moset, og hjælp

til med et piskeris. Fra det koger skal det ca. have et kvarter. Skold et viskestykke i kogende vand,

og Læg det i en sigte hvor al mosen kan være. Sæt det hele over en skål eller gryde der kan rumme

saften. Hæld mosen i . Vent til dagen efter. ikke mase og rode med mosen, tyngdekraften skal nok

få saften ud.

Mål saften og smid mosen væk.

1 l ribssaft

750 g sukker

skoldede syltetøjsglas med låg

3 cl stærk spiritus

Hæld sukkeret i noget ildfast og varm det op til 200 grader i ovnen. Stil en tallerken i køleskabet. 

Kog saften op og rør så det varme sukker i. Kog op og skum grundigt. Lad et koge ind i 5 minutter. 

Kom en skefuld på den kolde tallerken og stil den i køleskabet. Hvis saften gelérer, dvs. at  den

bliver halvstiv og blævrende i stedet for flydende,  er den færdig,  ellers må man koge 5 min. til.

husk at gelé bliver stivere når den køler helt af, og man skal ikke koge så  længe at den bliver til

gummi. Kom geleen på glas, rystet med sprutten, køl af under et viskestykke og Sæt lågene på når

det er koldt.

Hjemmelavet saft smager bedre end al købesaft. Man kan lave den af alle slags bær og frugt, og det

er nemt. Pas på ikke at komme mere end 750 g sukker pr l saft i, så risikerer man at det bliver til

gelé i stedet.

Saften kan krydres med kanel, citronskal, frisk ingefær, frisk basilikum, eller vanille som koges

med fra starten. Citronsaft er godt til frugt som mangler syre, som f.eks jordbær.

Rabarbersaft

Ca. 1.8 l

1 kg rensede rabarber

1 l vand

600 g sukker

evt. 1 stang vanille

Skær rabarberne i stykker på 2 cm. Kom rabarber, vand og sukker i en gryde og kom det over jævn

varme. Kog op, og lad det småkoge i 5 minutter. Tag det af varmen og lad det trække i  en time.

Sigt rabarberne fra, og man har den lækreste lyser°de rabarbersaft. Den frasigtede grød kan bruges

til kagefyld, eller på morgenyougurten. Man laver andre slags saft på præcis samme måde.

Hvis man skal kunne bruge selve frugten til noget skal den selvfølgelig være ribbet og helt fri for

stilke og blade. Men saft er ofte noget man laver når man har virkelig meget  frugt, så man kan også

bare vælge at smide det ud.

Rabarber er sure og skal have så meget sukker som i opskriften,  mindre sure bær og frugt skal ikke

nødvendigvis have så meget.

Hæld saften på rene flasker, hvor både flasker og låg er kogt i vand i ti minutter. men der er stadig

ikke konserveringsmidler i, så det er klogest at opbevare den i køleskabet.

Rødgrød skal være sådan her, tæt af bær, intens  og absolut ikke for stiv.

Man kan bruge mange slags bær, der findes mange slags hindbær/brombær, og jeg har brugt både

jordbærhindbær, taybær, loganbær og gule hindbær. Jo flere solbær man bruger, jo mere intens

smag.

Rødgrød

Til 4 personer

500 g blandede, ribbede, ordnede bær

3 dl vand

250‑300 g sukker

1 spsk Maizena, rørt ud i  4 spsk  vand

200 g hindbær, eller noget der ligner

3 spsk smuttede, flækkede mandler

Kom bær  og vand i en gryde, kog op og lad det koge i 5 minutter til bærrene er bløde. R°r sukker

og majstivelse  rørt jævn med vand  i, og kog igennem i fem minutter. Smag det til, det skal være

sødt, men ikke for meget, der skal også være plads til knasesukker. Rør hindbærrene forsigtigt i.

Hæld op i en skål og drys overfladen med en spsk sukker, og de flækkede mandler.

Server med knasesukker og fl°de.

En helt glemt sommerdessert, en 'Blanc mange', den fine mandelsmag er skøn til hindbær, eller

nogle af de andre bær der ligner.

Mandelrand med bær

Til 10 personer

1 l mælk

300 g sukker

1 stang vanille, flækket og skrabet

500 g smuttede mandler

½ l piskefløde, pisket

12 blade husblas

400 g hindbær

eller blandede bær

Kog mælk, sukker og vanille sammen. Hæld det over de smuttede  mandler. Lad det stå og trække i

2 timer.

Blend mælk og mandler grundigt, så mandlerne er blendet helt fint. Her kan man så vælge om man

vil have den kornede fornemmelse af de malede mandler med i sin rand, eller om den skal være helt

cremet. I sidste tilfælde sigter man mandlerne fra, og trykker al væden ud af dem. Man kan også

vælge af sigte halvdelen fra.

Udblød husblassen i koldt vand i fem minutter. Smelt den i den smule vand der hænger ved, og pisk

først lidt af mandelmælken ned i gryden, derefter det hele over i mandelmælken.  Sæt massen i

køleskabet og lad den køle til den begynder at stivne. Vend så flødeskummet i, så det hele er en glat

og luftig masse. Skyl en randform med koldt vand, og drys den med sukker. Hæld forsigtigt massen

i formen, film tæt,  og lad den stivne i køleskabet. Løsn randen i kanten, og vend den ud på et fad.

Pynt med mange bær. Hvis de er sure skal de drysses med sukker.

Camilla Plum