Ingefær
Ingefær
var i mange år en ting, der hørte voksenlivet til. Forræderisk stærke under
deres svøb af sukkersirup. Man udholdt smerten for at kunne kaste sig over den
næste ravlignenede klump, men vidste at den fulde fornøjelse først indfaldt
sig senere, når ens smagsløg havde opnået samme grad af vulkanisering som
de voksnes. Indkøbt i smukke stentøjsbojaner med jadegrøn glasur, hvor de
under et lerlåg lå som en hilsen beregnet til en anden. ikke grove vesterlændinge
som os, men ment til en kineser i en by som på de blå, tynde kopper, med
svungne tage og små øer med traner på. Bortset fra den stødte ingefær, som
skulle i ingefærkagerne til jul, var de syltede, gyldne klumper
den absolut eneste form man kunne købe ingefær i.
Den
syltede ingefær blev overtrukket med chokolade, hakket fint over chokolademoussen,
og over netmeloner, og siruppen brugt til frugtsalater. Det var godt, og det er
det stadigvæk, selvom chokolademousse er noget jeg ikke har spist i mange år.
Men nu skal det være. Det er ikke en fjerlet mousse, men en tæt, cremet og
efter min mening helt optimal mousse.
I
mangel af frisk ingefær brugte man den syltede til asiatisk mad, og det var
imidlertid ikke så godt.
5
dl piskefløde
300
g 70 % chokolade
5
spsk. meget stærk kaffe
4
æggeblommer-pasteuriserede, eller på anden måde salmonellafrie
1
tsk. stødt ingefær
4
knolde syltet ingefær
lidt
af siruppen
Hak
chokoladen groft og smelt den i en skål over en gryde kogende vand, med kaffen
og 2 spsk. sirup. Rør den stødte ingefær i. Når den er kølet lidt af røres
æggeblommerne. Pisk fløden til let skum, og vend i chokoladen. Hæld det op i
6 små glas, og læg en skefuld finthakket ingefær på hver når den er blevet
stiv.
Hvis
man bruger meget bitter chokolade, bliver moussen ikke ret sød.
Nu
skal man så, istedet for at købe dyre sirupper, med uhyggelige
tilsætningsstoffer
til sin moderne kaffe, simpelthen bare bruge den sirup der er tilbage i glasset
til at hælde i sin kaffe latte. Drys øverst med lidt fintrevet muscat, og stødt
ingefær.
Ingefær,
som man nu kan få på hvert et gadehjørne er en fascinerende plante. Den har været
dyrket så længe at man ingen steder har den i vild tilstand, til gengæld
findes den overalt i troperne. Man mener at den oprindeligt kommer fra det
sydlige Kina, og at et folk som udvandrede derfra flere tusinde år før vor
tidsregning tog dem med sig over havet, overalt hvor de kom frem i Stillehavet.
Efter Columbus kom den til Vestindien, og noget af den fineste ingefær kommer
idag fra Jamaica.
Ingefær
er en enorm plantefamilie, og flere andre end Zingiber officinalis dyrkes - og
bruges. Men ingefær har både den bedste smag og den mest interessante
medicinske virkning. Man kan langt fra være sikker på at syltet ingefær
faktisk er ingefær, hvad der er grunden til at de nogengange er ret flade i
smagen.
Gurkemeje,
et utal af prydingefær med fantastiske hængende blomster, og galangarod er i
nær familie med ingefær.
Ingefær
er nok den mest spændende helseplante, med et mylder af gode virkninger på
kroppen, det virker fordøjelsesfremmende, cancerbekæmpende, infektionshæmmende,
og har en masse stoffer der styrker kroppens immunforsvar, bare for at nævne
nogle få.
Nu
synes jeg det altid er betænkeligt at betragte mad som medicin, undtagen hvis
man er meget syg. Det er ikke godt for gastronomien, og fjerner aldeles glæden
ved det hele. Det er derimod en rigtig god ide meget tit at spise gode ting som
ingefær, krydderier, hvidløg, chili, peberrod og grønsager i det hele taget
for sin fornøjelses skyld. Hvis man har det i huset går det af sig selv.
Men
grænsen er hårfin. Før jul fik jeg en ret ondskabsfuld forkølelse som jeg
benyttede til at drikke hæmningsløse mængder af varm Chai med solide
overdoser frisk ingefær i. Det smager simpelthen godt, og der er ingen tvivl om
at det er en meget kvalificeret måde at holde sig på benene på. Men jeg vil
nu også gerne have det - helt uden forkølelse.
1
l varm mælk
1
l meget stærk ceylonthe
honning
efter smag
2
spsk. letknuste kardemmommekapsler
ingefær
på størrelse med en barnehånd, i tynde skiver
6
kanelstænger/en stor cassiastang
2
laurbærblade
1
spsk. hel, sort peber
4
kryddernelliker
2
spsk. hel coriander
1
spsk. hel, letknust allehånde
Kog
alle krydderierne i 1 l vand, over svag varme i en lille time. lad det trække så
længe som muligt. brug ca. halvdelen til
ovennævnte portion, og gem resten i en boks i køleskabet. Det holder i månedsvis,
og bliver bare bedre og bedre. Bland det hele, smag til med honning og drik
meget varmt, en kold aften.
Som
all round medicin mod snotnæser, vrantenhed og mug - også til børn - er varm mælk
med en teskefuld friskpresset ingefærsaft og honning et vidundermiddel.
Saften får man ved at presse et stykke ingefær i en hvidløgspresse.
Eddikesyltede
gari- som er de ingefær man spiser til sushi og sashimi, er gode til meget andet
end det.
Et
par af de labre, rosa papirtynde strimle i agurkesalaten, i en blandet sprød
salat med røde pebre, bare til et stykke stegt eller dampet fisk.
4
dobbelte sildefileter
1
spsk. sød, indonesisk soya
1
tsk. sesamolie
1
tsk. fintrevet frisk ingefær
sort
peber
4
spsk. gari- eddikesyltet, japansk ingefær
en
halv lime
Intet
kunne være nemmere. Skær 3-4 skrå snit i skindet på hver filet.
Rør
soya, olie, ingefær og peber sammen, og pens fileterne med det over det hele. Læg
dem på en rist over en bradepande og bag dem sprøde ved fuld ovnvarme, gerne
grill. Det tager ca. 8 min. Spis varme med lime til at dryppe over, gari´en
til, og en helt gammeldags sur/sød agurkesalat.
Hvis
man laver en større portion skal man ikke bare gange saucen op.
Frisk
ingefær fås normalt kun som 2 år gamle knolde, og det er hvad man skal bruge
til madlavning. De skal være friske, spændstige, og på ingen måde indtørrede.
I Asiatiske butikker har de også "stemginger", som er de helt unge
knolde, med et meget tyndt skind. De er i modsætning til de 2 årige helt uden
trevler, og det er dem man bruger til gari, og til at sylte. De er knap så
kraftige i smagen, men meget lækre hvor man gerne vil have hele stykker frisk
ingefær i retten.
Skallen
skal skrabes af, ikke skrælles, og hvis man ikke kan det, er den for gammel.
Ingefær
har været så længe i kultur at den har tabt evnen til kønnet formering. Den
blomstrer simpelthen ikke. Over
hele verden formerer man den vegetativt, dvs. ved hjælp af et stykke rod, med
anlæg til skud. Det kan man også gøre derhjemme i stuen, i en urtepotte. Man
skal ikke regne med en ingefærplantage, men der skal nok komme blade, og et
par sideknolde man kan spise året efter. Planten skal have masser af vand og
sol.
her
er mad til 2 dage, af to kyllinger
Kylling
i ingefær & ingefærsuppe med grønkål og nudler
2
kyllinger
Suppe.
kyllingeskrogene
2
porrer
1
skive selleri/en halv blegselleri
2
gulerødder
3
allehånde
1
spsk. sort peber, salt
ingefær,
som en barnehånd
2
stilke citrongræs
1
lille grønkålsstok
brystkødet
1
pakke nudler
250
g shiitakesvampe
4
spsk. fish sauce
frisk
koriander
Skær
bryster, lår og vinger af kyllingerne. Hak skrogene i 3-4 stykker hver. Kom dem
i en gryde som ikke er for stor, med det grønne fra porrerne, gulerødder og
selleri i grove stykker. Kom vand på til det dækker, kog op, skum og tilsæt så
peber, allehånde, 1 tsk salt, grofthakket citrongræsstængler, og halvdelen af
ingefæren, skrabet og skåret i tynde skiver. Kog sagte i 2 timer. Fyld vand på
hvis det koger for meget ind. Si suppen og kog den ind til 1 l. I en anden gryde
blancheres grønkålen i rigelige mængder kogende vand.
Tag
kålen op, skyl med koldt vand, og fjern de groveste stilke. Den skal være i pæne,
store stykker. Skær brystkødet ud i 5mm tykke skiver. Når suppen skal spises
koges den op og resten af ingefæren i tynde skiver, fish sauce, svampe, nudler,
kylling, det hvide fra porrerne i tynde skiver og kål kommes i. Kog op, tag
gryden fra varmen og lad suppen trække til nudlerne er møre.
Spis
meget varmt med en dusk koriander over hver portion.
Kyllingelår
med ingefær og pekmez
kyllingelår
og vinger, af de to kyllinger
4
spsk. friskrevet ingefær
1
frisk, finthakket chili - uden kerner
1,5
dl pekmez
3
laurbærblade
saft
af 2 citroner, skal af en halv citron
olie
salt
og peber
Rør
en marinade af alle ingredienserne, vend kyllingestykkerne rundt i den, og lad
det trække til næste dag- eller min. 4 timer.
Steg
stykkerne brune og sprøde, med marinaden over, i et ildfast fad, ved 180 grader
med skindsiden opad. Pekmez er en skøn rosinhonning fra mellemøsten, fås i
indvandrerbutikker.
Man
kan bruge alm. honning i stedet.
Bread
& butterpudding med ingefær og lyse rosiner
150
g tørt sødmælksfranskbrød, uden skorpe
15
g usaltet smør
50
g store, lyse rosiner
50
g finthakket, syltet ingefær
3½
dl mælk
½
dl piskefløde
revet
skal af ½ citron
3
æg
85
g flormelis
1
vaniljestang
1
tsk. stødt ingefær
Smør
brødskiverne, skær dem over diagonalt og læg dem smukt overlappende i et
lille ildfast fad. Læg dem så de spidse ender stritter opad. Strø rosiner og
syltet ingefær mellem brødskiverne. Varm mælk og fløde i en lille gryde med
vanillestang og stødt ingefær. Rør æggene med sukker og vanillekorn i en skål.
Hæld den meget varme mælk i æggene mens man pisker som en gal. Pisk til det
er kølet lidt af. Hæld æggemælken over brødet på en lidt forsigtig måde,
så det ikke sejler rundt. Bag ved 165 grader i ca. 30 min., til brødet er sprødt
og lækkert ovenpå og cremen er stiv. Spis lun.
Mere
læsning: "Ingefær, roden til alt godt", Ane Bodil Søgaard, Livia 98
kr.
Camilla
Plum