Majs
er en dejlig grønsag, og den bliver brugt på utroligt mange måder i maden.
Cornflakes, hele majskolber, popcorn, majsstivelse til rødgrøden,
majstortillas, til supper og i tacos, til majsgrød og så er det noget af det
bedste foder at give grise og kyllinger. De smager godt når de spiser majs, og
får noget fantastisk gult fedt. Fodermajs som man kan se på markerne, også
her i landet og de sukkermajs vi kan købe i butikkerne - og dyrke i haven - er
to forskellige ting. Fodermajs smager godt før de bliver for modne, men ikke nær
så sødt som sukkermajs. Dagens menu handler om majs, bortset fra brødet, som
er et dejligt saftigt groft brød, både til mad, og til madpakken.
Man
kan prøve det hele på én gang, eller bare noget af det.
Både
de cremede majs og kogte eller grillede majskolber smager skønt til den stegte
kylling, sammen med en ordentlig stak tortillas, friske grønsager som tomat,
romainesalat, agurk, rå løg og avocado i skiver. Desuden er det dejligt med et
par friske lime skåret over så man kan dryppe sin mad med dem.
Anret
alle grønsagerne på et stort fad. Lun tortillas´erne og læg dem i en stak i
en kurv, med et viskestykke over, så de holder sig lune og bløde.
Butikkerne
bugner af friske majs et stykke tid endnu, og friske majskolber kender jeg ingen
børn der ikke kan li´. De smager meget, meget bedre friske end både majs på
dåse og på frost. Men hvis man har lyst til at prøve de cremede majs uden for
majssæsonen kan man købe nogle ret gode økologiske frosne majskerner.
Når
du køber majs skal du lige checke at den også er fine inde under skallerne. Kræng
dem lidt tilbage og check at kernerne er saftige, de må ikke være det mindste
rynkede. Så skal du se at de ikke er mugne, og også at der er kerner over det
hele. Hvis de er dårligt bestøvede er der mange kerner der slet ikke er
udviklede.
Den
allerbedste måde at tilberede hele kolber på, er på grillen, hvor man griller
dem hele, inden i deres grønne skaller. Man kan også grille dem direkte i gløderne
fra et bål.
De
grønne skaller beskytter dem mod at blive brændt, men til gengæld skal de
have lang tid. Når majsen er nærmest sortstribede udenpå, og de gule kerner
har skiftet farve fra mælketgul til knaldgul er de klar.
Man
kan selvfølgelig også pille skallerne af dem og koge dem i vand. De skal koge
kort. Sæt en stor gryde saltet vand over, ligesom til pasta og plump kolberne i
når det koger. Herfra skal de kun koge ca. 5 min, de må ikke begynde at blive
orangegule, så har de fået for meget. Tag dem op af gryden med en hulske og læg
dem i et rent viskestykke, så holder de varmen.
Spis
dem bare med koldt smør og flagesalt, eller måske med kryddersmør.
Dette
kryddersmør smager specielt godt til majs og bagte kartofler.
Regn
med at man sagtens kan spise en majskolbe hver hvis i også skal have kyllingen,
eller en anden ret. Man kan også lade majs og bagte kartofler, et nybagt brød,
og masser af blommer og æbler til dessert være en dejlig middag. Så skal du
nok regne med to majs og to bagte kartofler til hver.
Kryddersmør
til
5 personer
100
g smør
et
bundt dild
et
bundt basilikum
1
tsk. dijonsennep
1
spsk citronsaft
1
stort fed hvidløg
Skyl
krydderurterne og fjern kun de groveste stilke. Hvis du har en foodprocessor
kommer du bare alle ingredienserne ned i den og kører til det er helt cremet.
Hvis ikke du har sådan en kommer
du krydderurter, smør og hvidløg på et stort skærebræt og hakker det hele
til det er meget findelt. Så kommer du det hele i en skål og rører sennep og
citronsaft i. Rør til det er jævnt og stil det så i køleskabet, pakket ind i
film.
Speltbrød
Dette
her må være verdens nemmeste brød, og så smager det helt vildt godt.
ddet bliver
meget mørkt, næsten som rugbrød at se på, men det smager af hvedebrød.
½
kg fuldkornsspeltmel
1
spsk groft salt
5
g gær
1
tsk. flydende honning
ca.
4 dl lunkent vand
1
spsk smør til formen
Rør
gæren ud i vandet i en stor skål, rør honning og salt i. Rør det jævnt.
Rør
så melet i, og rør det til det er helt jævnt og uden klumper. dejen skal ikke
æltes, kun røres sammen. Det kan godt være der skal mere vand i. Dejen skal være
ligesom stiv havregrød.
Smør
en rugbrødsform med smør indvendigt, der må ikke være nogen pletter uden smør.
Kom dejen i og stil formen på køkkenbordet med et stykke
film lagt løst over.
Når
dejen er hævet op til det dobbelte bager du brødet i en ovn der er 175 grader
varm.
Når
der er gået 40 minutter tager du det ud af formen og dunker det i bunden. hvis
det lyder hult er det færdigt, hvis det føles som om det er blødt indeni skal
det have mere, uden formen.
Alt
efter hvordan din ovn og melet er kan skal det måske bage i
halvanden time.
Køl
det af før du skær af det.
Hvis
du laver dejen om morgenen er det som regel hævet op og kan bages når du
kommer fra skole.
Friske
majs kan jo spises på mange andre måder end lige som hele kolber, man kan skære
kerne af med en kniv og bruge dem til alle mulige ting.
Først
skærer man stilkenden lige af så kolben kan stå stabilt på skærebrættet. Så
skærer man med en skarp kniv nedad så kernerne rasler af. Man skal lige prøve
sig lidt frem, så man både får det hele med, men ikke skærer ind i kolbens
træede kerne, som ikke skal med. Drej kolben 6-7 gange til den er brugt op.
kernerne kan bare varmes igennem i en gryde med lidt vand i bunden, et fed hvidløg
i skiver og en smørklat. Lad det simre sagte til kernerne er møre. Smag til
med salt og citronsaft. Det smager dejligt til næsten hvad som helst.
Eller
man kan prøve denne her opskrift som
smager skønt, også rullet ind i en tortilla i madpakken næste dag. Du kan også
komme tomatskiver, sød chilisauce eller en stykke stegt kylling ind i tortillas´en
sammen med majsene.
Carry cremede majs
Til
4-5 personer
5-6
majskolber
1
spsk smør
4
løg
1-2
spsk carry
salt
og peber
4
dl fløde
saft
af en halv citron
Skær
kernerne af kolberne som beskrevet ovenfor.
Hak
løgene. Find en tykbundet gryde hvor det hele han være i. Varm smørret op med
løgene. de skal blive klare, men skal ikke brune. Tilsæt carryen og lad den
stege lidt med, til det dufter. Hvis det bliver meget tørt tilsætter du lidt
mere smør. Kom så majsene i, sammen med fløden, 1 tsk. salt og lidt nykværnet
sort peber. Lad det simre sagte til majsene er møre og fløden kogt ind. det
tager ca. 10 minutter. Smag til med salt, og citronsaft.
Southern fried chicken
Til
4-5 personer
en
stor kylling
3
spsk dijonsennep
1
tsk. friskkværnet sort peber
1
spsk paprika
1
lille smule cayennepeber
1
tsk. salt
1,5
dl kærnemælk
4
skiver bacon
3-4
håndfulde cornflakes
olie
til at stege i
Kyllingen
skal skæres i ti stykker. Hvis du ikke har prøvet det før er det en god ide
at få en voksen til at vise dig hvordan man gør. men det er nu ikke så svært,
man skal bare finde leddene i benene, det er lige i leddet man skal skære over.
Først
skæres lårene af helt ind ved kroppen. Derefter deler du låret i over og
underlår med kniven.
Så
skærer du vingerne af inde ved kroppen. Til sidst ser den lidt sær ud. Så skærer
du bryststykkerne af ved at skære ned langs rygbenet, od derefter ned langs
ribbenene. Brystet skal deles i to på tværs. Læg kyllingestykkerne i en stor
skål. Rør sennep og alle krydderierne sammen, og vend kyllingestykkerne i det,
så de er helt smurt ind overalt. Så hælder du kærnemælken over. Nu har det
godt af at marinere så længe som muligt. helst til næste dag, men i hvert
fald en times tid. Når i skal spise tager du kyllingen op af marinaden og lader
den dryppe lidt af i en sigte. Til stegningen både af bacon og kylling skal du
have en voksen til at hjælpe dig, i hvert fald hvis du er under 14.
I
en stor stegegryde, en wok der kan stå stabilt uden at vælte, eller en
sauterepande varmer du olien op til den er meget varm, dvs. at den syder hvis du
stikker en tændstik ned i olien. Steg
baconskiverne i olien til de er sprøde og tag dem op på et stykke køkkenrulle
med en hulske. Når de er kølet af knuser du dem sammen med cornflakeserne til
det ligner rasp. vend så kyllingestykkerne i denne rasp, tryk den godt fast på
kyllingen. Varm olien op igen og steg først lårene og vingerne til de er møre
i den varme olie. Prøv ikke at vende for meget rundt i det. Derefter steger man
bryststykkerne, de skal kun stege til de er akkurat gennemstegt, ca. 4 min på
hver side. Spis mens det er varmt.
Både
majs og kylling smager godt med den slags sød chilisauce man kan købe i
asiatiske butikker.
Camilla
Plum